Han var indsatsleder ved en af Danmarks største eksplosioner: - Det var rigtigt at efterlade Max Jørgensen

Bent Emil Sørensen er pensioneret politikommissær. Han var indsatsleder under fyrværkeriulykken i Seest i 2004. Foto: Tais Tulin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bent Emil Sørensen var indsatsleder under den operative indsats ved N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest den 3. november 2004. Det blev en oplevelse, som sad længe i indsatslederen.

- En åben container burde ikke kunne eksplodere på den måde. Det var dét, alle kloge mennesker sagde. Det kom bag på alle, også dem der kaldte sig eksperter.

Sådan siger Bent Emil Sørensen. Han var indsatsleder i Kolding den 3. november 2004, da der tidligt på eftermiddagen gik ild i en container ved N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik. Episoden er bedre kendt som Seestkatastrofen.

40 år med TV SYD

TV SYD fylder 40 år og ser derfor tilbage på de begivenheder, som har været med til at forme historien for Syd- og Sønderjylland.

Containerbrand

To medarbejdere var i gang med at tømme en 40 fods ISO-container med fyrværkeri på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest, da de pludseligt tabte en kasse med raketter. Raketterne eksploderede, og ilden bredte sig hurtigt til resten af fyrværkeriet i containeren.

Klokken 14.02 lød alarmen. Situationen var en containerbrand - Bent Emil Sørensen rykkede ud som indsatsleder.

- Jeg var på stedet cirka 10 minutter efter alarmen sammen med nogle kollegaer. Vi var heldige, at vi reagerede hurtigt på det, siger han.

Da han ankom til stedet var der rigtigt nok brand i en container, og den fik man i første omgang dæmpet. Der var styr på situationen - indtil klokken slog 15:25.

Video: Akrivbilleder

Max mister livet

En anden container eksploderede, og fyrværkerifabrikken forvandledes med ét til, hvad der mest af alt mindede om en regulær krigszone.

Eksplosionerne ved fyrværkerifabrikken i Seest er nogle af de største i dansk historie. Foto: Arkivbillede

Nogle få meter fra eksplosionen stod den 33-årige frivillige brandmand, Max Jørgensen. Han mistede øjeblikkeligt livet. Det kunne dog lige så godt have været den dengang 18-årige frivillige brandmand, Daniel Groth Chrestensen. En hurtig og tilfældig beslutning blev forskellen på liv og død for de to brandmænd. Den historie kan du læse herunder;

Som indsatsleder var det Bent Emil Sørensen, der tog de store beslutninger under den operative indsats. Efter containereksplosionen klokken 15:25 besluttede han at trække al personale ud af området. På dette tidspunkt lå Max Jørgensen livløs inde på fabrikken. Bent Emil Sørensen måtte tage den svære beslutning at efterlade Max af hensyn til sikkerheden for det øvrige mandskab.

- På det tidspunkt i livet hvor du træffer en beslutning, der er det den rigtige. Hvis du ved, at det er en forkert beslutning, så træffer du den ikke. Jeg vil stadig mene, at det var den rigtige beslutning at trække os ud af området, og jeg vil stadig mene, at med den risiko, der var efter de to første eksplosioner, så var det også rigtigt at efterlade Max Jørgensen derinde, siger han.

Bent Emil Sørensen er ked af, at Max mistede livet - og hele oplevelsen fulgte Bent Emil Sørensen efterfølgende.

- Jeg kunne sidde hjemme i min stue en fredag aften med lidt ild i brændeovnen og hygge med familien, og pludselig kunne jeg sidde og tudbrøle, fordi jeg ikke kunne overskue noget som helst, og jeg tænkte over, om vi skulle have gjort noget anderledes - skulle vi have gjort sådan, kunne vi have gjort sådan, hvorfor gjorde vi ikke sådan?

Indsatslederen er kommet videre

Det er nu omkring 19 år siden den voldsomme ulykke, og mens oplevelsen sad i Bent Emil Sørensen længe efter, så er han kommet videre i dag.

Ulykken udspillede sig en onsdag, og allerede om lørdagen satte Rigspolitiets Psykologtjeneste i gang med krisebehandlingen til al personale under politiet, der havde været en del af den operative indsats - herunder Bent Emil Sørensen.

- Det var ikke bare lige et par timer dén lørdag. Det var mange timer over mange dage i et længere forløb, og det var en fantastisk hjælp, siger han.

Flere huse blev beskadiget i en grad, så de måtte rives ned efter ulykken. Foto: Arkivbillede

Derfor kan indsatslederen også leve et liv den dag i dag, hvor Seestkatastrofen står tilbage som et dårligt, men fjernt minde.

- Jeg er kommet meget godt videre, og det fylder ikke meget hos mig længere. Jeg er afklaret med, at jeg gjorde, hvad jeg kunne, og at jeg ikke kunne have gjort noget anderledes, siger han.

Fyrværkeriulykken i Seest var en af de største danske ulykker i nyere tid. I alt var der tre kæmpeeksplosioner i forbindelse med ulykken - den største af dem klokken 17:45. Dén eksplosion udløste et jordskælv, der blev målt til 2,2 på Richter-skalaen.

Max Jørgensen blev ulykkens eneste dødsoffer, mens yderligere to blev hårdt kvæstet. I alt blev 2.000 mennesker evakueret, 176 huse ødelagt i en grad, så beboerne ikke kunne vende tilbage, og heraf måtte 75 af husene rives ned.

Video: Arkivbilleder

Ingen spillere opdagede mystisk straffespark

Sønderjyskes målmand Jakob Busk var en af de første, der gik hen til dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, da FC Nordsjælland fik straffespark i første halvleg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

FC Nordsjælland endte med at besejre Sønderjyske klart, men det var en speciel situation, som sendte udeholdet på sejrskurs.

FC Nordsjællands Benjamin Nygren var egentlig på vej ud for at tage et hjørnespark, men måtte vende om til sin egen overraskelse og resten af Sydbank Parks i løbet af første halvleg i kampen mod Sønderjyske.

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt pegede nemlig på straffesparkspletten efter en duel mellem Nygren og Sønderjyskes Daniel Gretarsson.

Her havde den islandske centerforsvarer armen på bolden, men der var ingen appeller for noget som helst. Hverken fra den svenske angriber eller resten af Nordsjælland-truppen.

- Jeg så det ikke, da jeg var i situationen. Jeg så godt, at han ramte den, men jeg så ikke hvorhenne på kroppen, han ramte bolden, siger Benjamin Nygren til TV 2 Sport efter slutfløjt.

Benjamin Nygren opdagede ikke, at han fremtvang et straffespark. Svenskeren mente efterfølgende, at udeholdet vandt fortjent. Han scorede selv målet til 3-1. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Daniel Gretarsson fik sig derfor en uheldig hovedrolle for det lyseblå hjemmehold. Han nåede ikke at se situationen igen, inden han stillede sig foran mikrofonen.

Han følte dog, at det var en tynd kendelse i momentet.

- Jeg følte, at den knap nok ramte min arm. Jeg løb bare tilbage og vendte rundt, og der følte jeg ikke, at jeg kunne have mine arme ned langs siden. Det var ret naturligt, syntes jeg, men dommeren skal træffe en beslutning, og der er VAR, så det var formentlig et straffe, siger Daniel Gretarsson.

Målmand fór hen til dommeren for svar

FC Nordsjælland kom foran efter straffesparket efter sikker udnyttelse af Marcus Ingvartsen.

Daniel Gretarsson (til venstre) følte ikke, han kunne have sine arme andetsteds i situationen. Det var Marcus Ingvartsen (til højre) ligeglad med, som kunne score sit sjette mål i de sidste tre kampe for FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her hoppede Sønderjyskes keeper Jakob Busk til den forkerte side. Han var én af de første, som fór hen til dommer Burchardt for at få svar efter kendelsen.

Han var uforstående til at begynde med, men anerkendte dommen, da han hørte årsagen.

- Jeg var overrasket, for jeg bemærkede slet ikke, at der var noget med hånd i spil. Men dommeren sagde, at der var en bevægelse med armen. Og der er jo billeder, som bliver kigget igennem, så hvis det er sådan, det er, så har han jo sikkert ret, siger Jakob Busk, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Sønderjyske formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte med hele 4-1 på eget græs.

Nederlaget sender dem under nedrykningsstregen henover landsholdspausen, da Lyngby spillede 1-1 mod Randers.

Hanne sørger for meget mere end maden på hjerteafdelingen

Udgivet

Som en af to servicemedarbejdere sørger Hanne Røjkjær for, at patienterne får den ekstra oplevelse, der gerne skulle få dem godt gennem en indlæggelse.

Frokosten er ved af blive anrettet på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle.

- I dag har vi aspargessuppe, der er råkostsalat, der er lidt mørbrad, og så har vi også jordbærgrød, hvis man vil have det, fortæller Hanne Røjkjær, inden patienterne kommer ind til spisesalen.

En af patienterne på hjerteafdelingen i Vejle får serveret sin frokost med et lille flag i anledning af hans nye pacemaker. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- De fleste vil gerne herop. Det er lidt hyggeligere. Det er dejligt at spise sammen, og så spiser man også lidt mere, så det vil vi gerne.

Hun er en af to servicemedarbejdere, der fem dage om ugen sørger for, at patienterne har alt, det de skal bruge og vigtigst af alt har det godt, mens de er på afdelingen.

Det høje serviceniveau har hun taget med fra hotelbranchen, hvor hun har arbejdet i 17 år.

Hanne Røjkjær har arbejdet indenfor hotelbranchen i 17 år, inden hun kom til sygehuset i Vejle som servicemedarbejder. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- Inden for hotelbranchen kommer gæsterne ikke igen, hvis ikke servicen er i orden, så det er vigtigt. Men det er lige så vigtigt her, for de her er nogle gange nødt til at komme igen.

Hanne Røjkjær og hendes kollegas arbejde for at skabe en god stemning går heller ikke ubemærket hen hos patient Bodil Brandt, der er indlagt på afdelingen for første gang.

- Hanne er, hvad jeg kalder, et livstykke. Hun er sprudlende, fra hun kommer til hun går. Hun kender os alle ved fornavn lige fra dag et. Jeg synes, det er fantastisk, at hun kan huske det.

Bodil Brandt. der er patient på hjerteafdelingen, beskriver Hanne Røjkjær som et 'livsstykke'. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Og det er også lykkedes servicemedarbejderen at få patienten til at spise lidt mere.

- Hvis ikke man har så meget appetit, så giver hun én lyst til at spise noget mere. Hun "sælger" sin mad godt, griner Bodil Brandt.

Udover at få måltiderne til at glide bedre ned og skabe tryghed hos patienterne, så hjælper Hanne Røjkjær også med at vaske senge, pakke linned ud og en række andre praktiske opgaver.

- Det har en kæmpe betydning for en akutafdeling som vores hjerteafdeling. Vi er rigtig mange sygeplejersker og læger omkring patienten, så vores servicemedarbejdere er det der ekstra input, man måske ikke forventer, når man bliver indlagt. De er lidt ufarlige at tale med, fortæller sygeplejerske Dorte Lund.

Ifølge sygeplejerske Dorte Lund, så gør servicemedarbejderne en stor forskel, både for patienter og personale. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Ansættelsen af servicemedarbejdere startede på netop hjerteafdelingen, men har senere spredt sig til andre dele af sygehuset. Og spørger man Bodil Brandt, så kunne andre sygehuse også få gavn af servicemedarbejderne.

- Jeg har været på andre sygehuse, men den her stemning har jeg ikke oplevet andre steder. Hanne bidrager til det, og det smitter af på resten af holdet. Jeg tror, det er guld værd at ansætte folk som Hanne.

Bodil Brandt har ikke oplevet samme stemning på andre sygehuse som på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hanne Røjkjær har nu været på afdelingen i 14 år og har ingen planer om at stoppe foreløbig.

- Nej, jeg har det jo godt. Patienterne er glade, og sygeplejerskerne er glade, så alle er glade, siger Hanne Røjkjær.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com