Grønt lys for badning ved fire strande
Nu er det igen sikkert at bade ved fire strande i Kolding Kommune. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Det drejser sig om Rebæk Strand, Mosvig Strand, Bjert Strand og Grønninghoved Strand Nord.
Tidligere på ugen frarådede kommunen at bade ved strandene efter der var konstateret for mange e-coli bakterier og enterokokker i badevandet. De høje værdier blev konstateret efter kraftige regnskyl.
- Nu er der blevet taget nye prøver, og analyseresultaterne viser, at badevandet ved de fire strande igen er af udmærket kvalitet, skriver Kolding Kommune.
Du kan tjekke badestrandene i Kolding Kommune her.