Forældre i oprør over skoleplaner
To specialskoler i Kolding skal slås sammen med nærliggende, almene skoler. Det har stødt på kraftig modstand fra forældre og lærere.
Djævlen ligger i detaljen, og liden tue kan vælte stort læs. Kolding Kommune vil slå to specialskoler sammen med nærliggende almene skoler.
Det drejer sig om Karen Blixen Skolen i Seest og Ådalsskolen i Vamdrup. Karen Blixen Skolen skal slås sammen med Bakkeskolen og Ådalsskolen med Vamdrup Skole.
Eleverne skal stadig gå i de samme lokaler i de samme bygninger. Til gengæld skal de sammenlagte skoler ledes af én skoleleder, der altså får både special- og almene tilbud under sine vinger. Og det er der, detalje-djævlen stikker sit fjæs frem.
- Det vil få meget store konsekvenser for vores børn og svarer til en de facto lukning, fortæller Anya Palm, der har et barn på Ådalsskolen.
Ådalsskolen er et tilbud til børn med en autismediagnose. Hvis den bliver slået sammen med Vamdrup Skole, får skolerne fælles ledelse og fælles skolebestyrelse.
- Vi er pissebange for at blive klemt, når vi skal være sammen med det almene tilbud, siger fortæller Anya Palm.
På Vamdrup Skole går der 535 elever, og på Ådalsskolen går der 107. Specialtilbuddet er altså klart det mindste. Men den har et godt ry, og der er flere forældre, der er flyttet til området, for at deres børn kunne gå netop her. En af dem er Camilla Ulla Powell.
- Vi er flyttet hertil, fordi der ikke var noget tilbud til vores søn i den kommune, hvor vi boede. Der skulle han gå i en almindelig folkeskole. Men i børnehaven havde vi en nedsmeltning om morgenen, når han skulle afsted, og igen om aftenen, når han kom hjem. Vores psykolog sagde, at det ikke ville komme til at fungere med en almindelig klasse, fortæller Camilla Ulla Powell.
Så familien flyttede til Kolding, og siden er alt forandret.
- Han elsker sine lærere, sin skole og sine kammerater. Han er kommet i skole hver dag, siden han startede i 0. og han udvikler sig fagligt og socialt. Nu kan vi se ind i en fremtid, hvor han kommer til at fungere næsten normalt, og det er vi meget taknemmelig for, fortæller Camilla Ulla Powell.
Bedre normering
Endnu en djævelsk detalje. Der er stor forskel på normeringen i specialskoler, specialklasser og i særdeleshed det almene tilbud. I en specialskole kan der være helt ned til 3,5 elev per voksen. Det koster.
Det er nu ikke fordi, at kommunen regner med at spare mange penge på øvelsen. 540.000 kroner om året for de to skoler. Men småpenge kan også gøre ondt.
- Vi ser de her krumspring mange steder, hvor kommunerne forsøger at mindske udgifterne til specialområdet, fortæller Karina Bundgaard fra Autismeforeningen.
- Det bliver svært at sidde som forældrerepræsentant for specialtilbuddet og forsvare, at der skal bruges flere penge på børn med særlige behov. Og hvis der en dag mangler en lærer på det almene tilbud, så kan man da lige hente en lærer på specialtilbuddet, hvor normeringen er bedre, siger Karina Bundgaard.
I forslaget slår forvaltning på tromme for, at der er fordele ved at slå specialtilbud og almen skole sammen.
"Det faglige potentiale ved at etablere specialklasser på en almenskole er, at det styrker de faglige synergier, det tværfaglige samarbejde og mulighederne for at videns- og erfaringsdele på tværs af almen og special. På den måde vil ledelsens og personalets specialpædagogiske kompetencer fra de tidl. specialskoler være med til at understøtte udviklingen af almenområdet i fortsat højere grad", skriver forvaltningen.
- Den formulering er vi fuldstændigt rasende over. Hvordan kan man slå to så forskellige områder sammen. Almindelige børn har brug for leg og venner og aktiviteter, børn med autisme har brug for ro, siger Anya Palm, der er mor til et barn på Ådalsskolen.
Også lærerforeningen er i krigshumør.
- Det er en rigtigt, rigtigt dårlig ide. Vi vil få et markant dårligere tilbud, og det vil give en flugt af ledere og lærere, især fra specialtilbuddene, siger Ravi Willesen, formand for Kolding Lærerkreds.
Foreløbig er politikerne i byrådet henholdende. Borgmester Knud Erik Langhoff, Konservative, vil ikke tage stilling til noget, før høringsfristen er overstået den 9. september. Det samme gælder Jakob Ville fra Venstre. Søren Rasmussen fra Dansk Folkeparti derimod, mener at forslaget aldrig skulle have været med.
På tirsdag skal spareforslagene behandles i byrådet, og forældrene til børnene på Ådalsskolen vil møde op og uddele pjecer og solsikker, symbolet på usynlige handicap.