En sten i Kolding bærer hans navn, men hvem var modstandsmanden fra krigen?
Rundt omkring i Kolding by ligger der snublesten til minde om dem, der blev ofre for nazismen under Anden Verdenskrig. Én af dem var Jørgen Kelstrup. Men hvem var han egentlig?
Vi begynder historien om Jørgen Kelstrup i slutningen af hans liv. Året er 1944 og Jørgen Kelstrup er fange nummer 50.544 i koncentrationslejren Neuengamme.
Neuengamme har stadig en traumatisk klang i mange danske familier. Omkring 5.500 danskere stiftede bekendtskab med lejren, som var berygtet for stanken af menneskelige ekskrementer og ligrøgen fra krematoriet.
For 79 år siden var Jørgen Kelstrup en del af modstandsbevægelsen, og det betalte han den ultimative pris for.
Købmandssøn
Jørgen Kelstup blev født den 25. januar 1913 i Kolding som søn af manufakturhandler Holger Kristian Mikkelsen Kelstrup og hustru Alma Kelstrup, født Dreyer.
Familien Kelstrup boede på Jernbanegade 46 i Kolding, kun seks minutters gang fra manufakturbutikken, Engelsk Beklædnings Magasin, på Østergade 26 i Kolding midtby.
Som den ældste ud af fem børn var der ingen tvivl om, at Jørgen Kelstrup skulle føre butikken videre.
Inden da skulle den unge koldingenser have sin mellemskoleeksamen, som han tog på Kolding Gymnasium. Derefter kom han i handelslære i Vejle.
I 1933 blev karrieren i manufakturbutikken erstattet med værnepligt ved Livgarden.
Syv år senere, i 1940, kom han tilbage til Kolding for at arbejde i sin fars butik efter et par år i London, England. Samme år blev Danmark besat af Tyskland, hvilket ændrede det hele.
Illegalt blad
Jørgen Kelstrup blev en aktiv del af modstandsbevægelsen. Helt præcis hvornår og hvorfor er desværre uvist, men kilder peger på, at tiden i England prægede hans holdning.
Hans far ejede butikken, Engelsk Beklædnings Magasin, hvilket også kan vidne om, at familien var "engelsk-orienteret".
Desværre kender vi ikke detaljerne i Jørgens Kelstrups modstandsarbejde, men flere oplysninger vidner om, at han lavede en del efterretningsarbejde i modstandsbevægelsen, ligesom han muligvis var involveret i arbejdet med illegale blade.
Efterretningsarbejdet under Anden Verdenskrig bestod primært af at indhente informationer, som modstandsbevægelsen kunne bruge mod det tyske politi, Gestapo.
Det første eksemplar af et illegal blad i Kolding udkom i 1943 under navnet "Budstikken Kolding", som Jørgen Kelstrup formentlig har været en del af.
Den danske presse var under hård censur fra Tyskland, derfor blev de illegale blade et vigtigt redskab for modstandsbevægelsen i kampen om at påvirke befolkningens holdning og motivere til aktiv modstand mod besættelsesmagten.
Danske modstandsgrupper udsendte op mod 25 millioner illegale blade under besættelsen. 'Budstikken Kolding' nåede at udsende omkring 3000.
Frihedskampen fik sin afslutning for Jørgen Kelstrup onsdag den 5. april 1944, hvor det hemmelige tyske statspoliti Gestapo arresterede ham.
I Gestapos anholdelsesarkiv fremgår det, at koldingenseren blev arresteret efter tysk ordre fra København, hvilket tyder på, at han havde forbindelse til København - formentlig i form af hans efterretningsarbejde.
Neuengamme koncentrationslejr er beskrevet flere steder. Blandt andet af forfatter Peter Langwithz Smith, som har beskrevet Neuengamme i sin bog 'Neuengamme Koncentrationslejren 1938-1945':
- Forhånelse, tæv og mishandling hørte lige så sikkert til dagligdagen som manglende søvn, evindelig sult og manglende værn mod kulden. Sadistiske straffemetoder vekslede med dagligt nedværdigende chikane.
Forholdene på Neuengamme var utilstrækkelige. I bogen beskriver vidner lugten af sved og ekskrementer, hvor fangerne sov.
De uhumske forhold er formentlig skyld i den lungebetændelse, der endte med at tage livet af ham den 27. november 1944. Han blev kun 31 år.
Mindst 42.900 fangere mistede livet i Neuengamme koncentrationslejr. Yderligere tusinder mistede livet under transport til andre lejre efter befrielsen eller som følge af fysiske skader efter opholdet i KZ-lejren.
Jørgen Kelstrups aske blev sendt hjem til hans forældre. I dag ligger han begravet på Søndre Kirkegård i Kolding, og som hyldest til hans kamp imod besættelsesmagten ligger der en snublesten på Haderslevvej 25 i Kolding.
Jørgen Kelstrup boede på Haderslevvej 25, da han blev arresteret af Gestapo, derfor ligger snublestenen til minde om hans kamp der.
Snublestenene i Kolding:
I Danmark er der knap 40 gyldne brosten, som pryder fortov i blandt andet Vejle, Odense og Kolding. De gyldne brosten, også kaldt for snublesten, fastholder erindringen om dem, der blev ofre for nazismen under Anden Verdenskrig.
Snublestenene er placeret efter den afdødes sidste bolig.
I Kolding ligger der fem snublesten:
En af dem ligger på Hjelmsvej 11, til minde om den jødiske kvinde Alice Dinesen.
Der ligger to gyldne brosten uden for The White House på Haderslevvej 25. Her mindes Jørgen Kelstrup og modstandsmanden Poul Seidenfaden.
På Agtrupvej 1 ligger en snublesten for Karinus Felsted.
Den femte snublesten er placeret på Clemensgade 1, hvor modstandsmanden og kommunisten Kai Ibsen mindes.