Efterlyst ex-koldingenser anholdt i København
Hayat Faizi, der gennem en årrække har boet i Kolding, er blevet anholdt i København, efter at være blevet efterlyst at politiet.
Tilbage i januar blev Hayat Faizi dømt skyldig i sammenlagt 133 forhold af groft bedrageri og mandatsvig. Strafudmålingen ventede dog senere, men her udeblev den tidligere koldingenser. Søndag blev hun lidt over klokken 14:00 anholdt, skriver Se og Hør.
Til samme medie fortalte den dømte Hayat Faizi, hvorfor hun var udeblevet fra retten.
- Det er lidt sjovt, at de siger, at de ikke ved, hvorfor jeg er udeblevet. Jeg har jo indleveret en sygemelding til anklageren.
Svindlen som hun er dømt for beløber sig i samlet 891.000 kroner.