Dement mand tiltalt for dødsvold mod 99-årig på plejehjem

Indgangen til plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

En 99-årig kvinde blev i december overfaldet på det plejehjem i Christiansfeld i Sønderjylland, hvor hun boede. Hun fik så voldsomme skader af volden, at hun den følgende dag døde.

Det var en 74-årig mandlig medbeboer på plejehjemmet, der stod bag, mener anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi, som i den kommende retssag vil kræve ham idømt en anbringelsesdom for dødsvold mod kvinden.

Det fremgår af sagens anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Allerede kort efter kvindens død den 10. december sidste år kom det frem, at manden er dement.

Og er man utilregnelig i gerningsøjeblikket som følge af eksempelvis psykisk sygdom, kan man i Danmark ikke straffes for handlingen. Men det er ikke ensbetydende med, at en gerningsmand slipper uden nogen konsekvenser.

I stedet kan man idømmes en sanktion - eksempelvis en dom til psykiatrisk behandling eller til anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling - og det er i denne sag det sidstnævnte, som anklagemyndigheden går efter.

Det var om morgenen lørdag den 9. december, at den gamle kvinde blev overfaldet på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld. Ifølge anklageskriftet ruskede den 74-årige mand hende og kastede med hende eller udøvede på anden måde vold mod kvinden.

Hun brækkede næsen, skulderen og hoften og skulle derfor på hospitalet for at få behandling. Men den 99-årige kvinde overlevede ikke operationen. Søndag den 10. december afgik den ældre kvinde ved døden.

Manden er tiltalt for grov vold med døden til følge.

Det er en bestemmelse i straffeloven, der straffes mildere end drab. Forskellen på drab og dødsvold er groft sagt, om gerningsmanden har haft til hensigt at slå ihjel eller i det mindste indset, at offeret kunne ende med at dø af volden.

Bliver man idømt en anbringelsesdom, kan man først udskrives, når en dommer siger god for det.

Senior-, sundheds- og fritidsdirektør Annette Lund fortalte efter dødsfaldet, at kommunen altid vurderer, om borgere, som kommer på plejehjem, kan udgøre en risiko for eksempelvis andre beboere eller personalet.

De fleste borgere, som nu om dage kommer på plejehjem, er nemlig demente. Derfor vurderes det, om vedkommende kan komme på et almindeligt plejehjem eller skal have en skærmet plads.

Kolding Kommune ydede krisehjælp til både beboere og medarbejdere på plejehjemmet, til den 74-årige mand samt til hans og kvindens pårørende.

Retten i Kolding har afsat fem dage til sagen med begyndelse 21. oktober og sidste dag 4. november.

Det er inden da uvist, hvordan den ældre mand forholder sig til tiltalen. Af anklageskriftet fremgår det, at manden i dag opholder sig på et ældreafsnit på en psykiatrisk afdeling i Jylland.

Pendlere frygter ny grænsekontrols indvirken på hverdagen

Thiemo Koch pendler jævnligt over grænsen med sin virksomhed og frygter, at grænsekontrollen kan betyde tab af kunder. Foto: Thiemo Koch
M
Udgivet

Tyskland indfører mandag og seks måneder frem grænsekontrol til Danmark. Fire pendlere er spændt på omfanget af kontrollen og frygter, at det kommer til at påvirke deres hverdag.

Fra i dag og seks måneder frem indfører Tyskland grænsekontrol til Danmark og alle øvrige nabolande.

Hvor omfattende kontrol der venter, er endnu uvist, men ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi vil den tyske kontrol være stikprøvevis og finde sted ved skiftende grænseovergange.

Ifølge tal fra Region Sønderjylland-Schleswig pendler i omegnen af 14.000 fra Tyskland til Danmark, og de påvirkes altså nu af grænsekontrol i begge retninger.

Udsigten til grænsekontrol til og fra Danmark modtages blandet blandt pendlerne.

Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Sabrina Johansen pendler til Aabenraa, hvor hun arbejder, fra Flensborg.

- Personligt er jeg skuffet over det. Hvis de skal tjekke hver eneste bil, jamen, så tror jeg, at nogle af os giver op på grænsependling.

Sabrina beretter videre, at hun "frygter det værste, men håber på det bedste", og det bedste vil være stikprøvekontrol. Skal alle biler tjekkes, mener hun, at det får stor betydning i hverdagen.

- Det er rigtig skidt for grænseregionen, for det smadrer pendlingen fra begge sider. Vi er bange for ikke at kunne passe vores arbejde og nå at hente børn, hvis vi skal sidde i kø, beretter hun.

Morten Heilmann Sørensen kører til arbejde over Kruså-overgangen. Foto: Morten Heilmann Sørensen

Morten Heilmann Sørensen pendler dagligt til Tinglev Skole, hvor han er skoleleder. Han tror omvendt ikke, at grænsekontrollen bliver så indgribende.

- Jeg tænker ikke, at det bliver et stort problem, hvis bare det bliver som under EM. Langt de fleste gange er det ikke et problem, når det er stikprøver, siger han.

Til gengæld ærgrer det ham, at grænseovergangen øjensynligt ikke er så åben som tidligere.

- Jeg frygter, at det bliver mere permanent, som i Danmark, hvor den forlænges. Jeg synes det er megaærgerligt, at det ikke er så åbent, som før, afslutter Morten Heilmann Sørensen.

Thiemo Koch passere jævnligt grænsen med sit firma. Foto: Thiemo Koch

Thiemo Koch er medlem af den Sydslesvigske Vælgerforening SSW og indehaver af et møbelfirma. Derfor leverer han ofte møbler på begge sider af grænsen.

- Jeg har tyske og danske kunder i mit firma, og hvis jeg får lange transporttider eller måske ikke kan levere grundet grænsekontroller bremser mine spontane ture, kan jeg tabe kunder, siger han.

Han frygter særligt, at køen bliver stor, når weekend- og ferietrafikken rammer. At grænsekontrollen stopper efter de seks annoncerede måneder, forventer Thiemo ikke.

- Som bekendt er det en politisk beslutning. Jeg tror, at de forlænger grænsekontrollen, så de kan sige, at de har gjort, hvad de kunne mod flygtningestrømmen.

Marco Weber arbejder hos Frøslev Træ. Foto: Candofilm

Marco Weber kører dagligt til Frøslev fra Flensborg. Han forventer, at grænsekontrollen kommer til at betyde forlænget rejsetid.

- Turen til og fra arbejdspladsen på kontoret i Danmark tager fra mandag sikkert mere tid. Jeg regner med cirka 45-60 minutter. Jeg frygter, at jeg skal bruge mere end dobbelt så lang tid på arbejde de næste måneder, siger Marco Weber.

Håbet er hos Marco, at grænsekontrollen ind i Danmark, kommer til at minde om den danske til Tyskland.

- Med de danske kontroller har jeg personligt aldrig haft problemer, og de gik hurtigt. Tyskerne er dog ikke særligt rutinerede, hvad angår grænsekontrol, så der opstår hurtigt kø på vejen, forklarer Marco Weber.

Ministre åbner ny skole - den skal støtte den grønne omstilling

Flere unge kan nu tage uddannelser, der retter sig mod den grønne omstilling. For eksempel på Rybners i Esbjerg, hvor fotoet her er taget. Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg, TEC og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier udpeges af regeringen som de tre nye klimaerhvervsskoler. Skolerne skal arbejde målrettet med omlægning af energisektoren, grøn transport, klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri.

Så skete det. Efter lang ventetid - og en lige ved og næsten-beslutning, men så kom der et valg - ja, så blev den røde snor klippet. Tre klimaerhvervsskoler i Danmark er nu åbnet. Den ene ligger i Esbjerg.

Det er Rybners, der skal stå for erhvervsklimaskolen for energi.

- Vi har i mere end to år kæmpet for at blive en af de tre nationale klimaerhvervsskoler. Nu er det lykkedes. Vi bliver den største af de tre skoler og glæder os til at komme i gang med opgaven, siger administrerende direktør på Rybners, Olaf Rye.

Olaf Rye, direktør for Rybners: - Vi har arbejdet i over to år på at blive klimaskole. Nu lykkedes det. Vi er meget glade.

Ny energi

Skolen her skal især arbejde med omlægning af energisektoren. Konkret betyder det, at skolen skal "udvikle og tilbyde undervisning i særlige teknologier inden for energiområdet, hvor der hele tiden udvikles ny viden for eksempel inden for vindenergi, varmepumper og solceller", som der står i pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det kommer til at sætte præg på Esbjergs erhvervsliv.

- Med over 200 virksomheder, herunder Esbjerg Havn, der støtter op om vores vision for klimaskolen, har vi vist værdien af at have en erhvervsuddannelsesinstitution, der kan uddanne fremtidens medarbejdere inden for den nyeste energiteknologi. Det er et samarbejde, der vil styrke både erhvervslivet og klimaindsatsen, siger Olaf Rye.

Elbiler og PtX

Rybners blev i dag åbnet af hele to ministre. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (A), og økonomiminister Stephanie Lose (V). De fik hilst på elever på personvognsmekanikeruddannelsen, som arbejder i værkstedet på elbiler.

Bagefter var de i svejseteknisk afdeling, hvor kursister arbejder med opbygning af energiløsninger. Kursisterne er alle i beskæftigelse og på kursus for at opnå nye certifikater til blandt andet fjernvarmeområdet, vindmølleindustrien samt det industrielle område med fokus på power-to-x.

Mattias Tesfaye, undervisningsminister, Socialdemokratiet Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Samle kræfterne

De to andre skoler er TEC i København og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning.

- I mine øjne giver det rigtig god mening at samle kræfterne omkring nogle af de helt store klimaudfordringer i landbrug, byggeri, transport- og energisektoren. De tre skoler får mulighed for at løbe i forvejen og hjælpe andre skoler, så alle skoler ikke skal opfinde den dybe tallerken i forhold til, hvordan erhvervsuddannelserne kan arbejde med nogle af de alvorlige klimaudfordringer, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (A) i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Om klimaerhvervsskolerne

Midlerne til klimaerhvervsskolerne er oprindeligt afsat med aftale om finansloven for 2023, hvor der er afsat cirka 100 millioner kroner årligt fra 2023-2028 og cirka 30 millioner kroner årligt fra 2029 og frem. Midlerne i 2023 er udmøntet som et særtilskud til de tekniske erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelsen, mens midlerne fra 2024 og frem udmøntes til etablering af tre klimaerhvervsskoler.

Grønne vinkler

De tre skoler skal være med til at udvikle og formidle nye undervisningsforløb, iværksætte forsøg med udvikling og afprøvning af nye erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og fag. Desuden skal de bidrage til faglig opkvalificering af undervisere, så elever og kursister får nyeste viden inden for nye teknologier og nye arbejdsmetoder inden for grøn omstilling.

For at løfte det formål skal klimaerhvervsskolerne investere markant i grønne og nytænkende fysiske rammer og udstyr, der vil markere dem som uddannelsesinstitutioner med høje ambitioner inden for den grønne omstilling.

Rybners skal derfor til at bygge nyt. Skolen har allerede en grund klar, hvor der skal ligge en ny bygning til netop denne uddannelse.

Rybners er:

  • Teknisk skole

  • Handelsskole (HG)

  • Gymnasium

  • Handelsgymnasium

  • Teknisk gymnasium

  • Kursuscenter

  • Rescue Center Denmark.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com