Play

Danmarks næststørste lystbådehavn er kommet et stort skridt nærmere

Sådan skal Marina City efter planen se ud. Foto: Kolding Kommune
Sådan skal Marina City efter planen se ud. Foto: Kolding Kommune
Sådan skal Marina City efter planen se ud. Foto: Kolding Kommune
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Planerne for Marina City i Kolding er blevet godkendt i Kystdirektoratet. Det glæder byens borgmester, at der er fremskridt i det store projekt, der bliver Danmarks næststørste lystbådehavn.

Nye boliger, grønne arealer og op mod 1.000 bådpladser kan blive en del af den nye lystbådehavn, Marina City, der skal etableres i Kolding.

Det har Kystdirektoratet godkendt, efter anlægstilladelsen til lystbådehavnen er givet, og det har skabt jubel hos borgmester Jørn Pedersen, Venstre.

- Jeg er superglad over, at vi nu har fået den længe ventede anlægstilladelse fra Kystdirektoratet. Det betyder jo, at projektet ikke er usikkert længere, siger borgmesteren.

Det her betyder, at vi får en bydel af verdensstandard.

Jørn Pedersen, borgmester, Venstre, Kolding

Miljøminister på sagen

Når Marina City skal have plads til op til 1.000 bådpladser, kræver det, at der bliver gravet ud til et nyt havnebassin. Det medfører, at 360.000 kubikmeter havbund skal fjernes, og det skabte en strid mellem Kolding og Fredericia kommuner.

Det fik sidste sommer Christian Bro, Socialdemokratiet, formand for Miljø- og Teknikudvalget i Fredericia Kommune, til at ærgre sig.

- Hvis Kolding vil udvikle en ny og bæredygtig bydel, så er det et dårligt udgangspunkt at smide sit affald inde ved nabokommunen, sagde han dengang til TV SYD.

Folketingspolitiker Karina Lorentzen, SF, gik også ind i debatten. Hun ville have miljøminister Lea Wermelin, Socialdemokratiet, til at kigge på sagen om de mange kubikmeter havbund.

Miljøministeren reagerede på sagen ved at få ministeriet til at lave en redegørelse om, hvordan deponeringen af materiale fra havbund kan ske natur- og miljømæssigt forsvarligt.

Sidste tilladelser mangler

Trods flere års diskussion om Danmarks næststørste lystbådehavn i Kolding er kommunen altså nu et skridt nærmere på at realisere Marina City.

Der mangler ifølge Jørn Pedersen enkelte tilladelser heriblandt en klaptilladelse, før alle planerne er godkendt.

Det er netop klaptilladelsen fra Miljøstyrelsen, som handler om de mange kubikmeter havbund – altså genplaceringen af det udgravede materiale. Tilladelsen skal give lov til at flytte havbund, fra der hvor den nye sejlrende og det nye havnebassin skal være.

Følg stormen: Vandet trækker sig tilbage - vestjysk bro genåbnet

Arkivfoto af spærring af Tarphagebroen. Foto: John Randeris
Udgivet

Et heftigt vejr rammer landsdelen mandag aften, og allerede nu er beredskabet i gang med at forberede sig på stormen. Vi liveblogger fra det voldsomme vejr - følg med herunder

Live
Martin Riber Jakobsen

Vandet trukket sig tilbage - Tarphagebroen genåbnet

Tarphagebroen, der går over Varde Å, er nu genåbnet, eftersom vandet har trukket sig tilbage. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Martin Riber Jakobsen

Strandpromenade i Sønderborg hårdt medtaget

Den forhøjede vandstand har gjort, at underlaget ved strandpromenaden er blevet revet fra hinanden, viser optagelser, som Mads Hagen fra området har filmet.

- Jeg tror, det er fjerde eller femte gang, at det er sket. Første gang var ved en 100 års hændelse, men siden er det blevet en årlig begivenhed, fortæller Mads Hagen, der har optaget videoen.

0 seconds of 1 minute, 3 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
01:03
01:03
 
Video: Mads Hagen
Foto: Mads Hagen
Mathiias Jesper Strange Hansen

GF Forsikring har fået det antal skadesanmeldelser, de forventede

Siden blæsevejret ramte Danmark har GF Forsikring modtaget 100 skadesanmeldelser.

- 100 anmeldelser er på niveau med det, man kan forvente efter en storm som denne. De typiske skader er vand, der har trængt ind i boliger som følge af stormen, siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp.

De forventer dog, at der kommer flere i takt med at folk kommer hjem fra arbejde.

Mathiias Jesper Strange Hansen

Alm. Brand hjalp 42 stormramte i løbet af natten

For at minimere skadernes omfang har Alm. Brands skadeservice hjulpet 42 kunder, der har været ramt af stormskader i løbet af natten.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Selvom stormen har toppet, så opfordrer Alm. Brand fortsat til, at man holder øje med skader, og får dem håndteret hurtigt og sikkert.

Martin Riber Jakobsen

Vej nær nedstyrtningstruet bygning ventes genåbnet i aften

Ved den nedstyrtningstruede bygning på Valdemarsgade arbejdes der for at sikre området, rapporterer tvSyds Pia Thordsen fra stedet.

Det er en halvmur i toppen af byggeriet, en udlejningsejendom ejet af udlejningsfirma Bo2, som har oplevet skaderne og nu sikres, forklarer Bo2-ejer, Bo Svenningsen til tvSyd.

Når halvmuren er pillet ned, kan vejen genåbnes, hvilket forventes at ske tidligt på aftenen.

Foto: Pia Thordsen, tvSyd
Foto: Pia Thordsen, tvSyd
Foto: Pia Thordsen, tvSyd
Foto: Pia Thordsen, tvSyd

Velkommen til et nyt tvSyd - dét betyder ændringerne for dig

0 seconds of 58 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:58
00:58
 
M
Udgivet

Fra i dag ser tvSyd helt anderledes ud, end det plejer. Men hvorfor? Og hvad betyder det for dig? Her får du alle svarene.

Hov. Noget er anderledes på tvSyd. Alt er blåt og logoet nyt.

Der er ikke tale om en fejl. Tværtimod markerer ændringerne starten på en ny tid, hvor tvSyd vil stå endnu tættere sammen med dig og alle de andre, der bor her i vores del af landet. Sammen med dig vil vi gerne endnu tættere på de mennesker, historier og nyheder, der betyder noget, og som gør en forskel.

tvSyds nye logo. Grafik: Benjamin René Klint Nielsen

Men hvorfor? Hvordan? Og på hvilken måde vil jeg mærke det? Vi forstår godt, hvis ændringerne får dig til at stille en masse spørgsmål, og derfor har vi bedt tvSyds direktør, Betina Bendix, om at svare:

Hvorfor ser tvSyd pludselig anderledes ud?

- Det gør vi fordi, at vi har lavet en strategiproces, hvor vi har snakket med vores brugere. De var entydige omkring, at de ønskede, at vi så mere moderne ud og havde mere moderne formidling. For at understøtte det, så tænkte vi, at det var en god ide at lave en ny visuel identitet.

Betina Bendix, direktør for tvSyd.

Hvad betyder det for journalistikken, som tvSyd laver?

- At vi kommer tættere på den enkelte syd- og sønderjyde, den hverdag vi lever og de mennesker, som bor her i området. Vi vil gerne lave noget journalistik, som er relevant og brugbart.

- Man vil også opleve, at der formidles på en bedre måde. Der sprælles og leges lidt mere. Vi har haft en tendens til at være meget alvorlige og nøgterne, men vores dygtige journalister vil komme til at vise mere personlighed.

Følg tvSyd på alle platforme

Du finder artikler, videoklip og andet indhold fra tvSyd på vores forskellige platforme, som du kan følge gennem disse links.

  • Facebook - Her deles nyheder fra tvSyd.dk

  • Instagram - Her finder du forklarende videoindslag og udklip af tv-nyheder

  • Tiktok - På Tiktok deler tvSyd sjove og forklarende videoer

Hvordan vil tvSyd dække nyheder, når de breaker?

- Vi er mere optagede af at komme ud med et hurtigt overblik. Men også at bringe det grundige indblik efterfølgende, så man kan være sikker på, at følger man tvSyd, så er man opdateret på, hvad der sker i landsdelen.

Hvor vil tvSyd i fremtiden udkomme?

- tvSyd.dk bliver vores primære platform. Der vil alle vores nyheder komme ud, og vi producerer først til tvSyd.dk. Vores tv-nyhedsudsendelse giver det grundige indblik, så der vil man i højere grad opleve udvalgte historier, der er arbejdet mere intenst med.

- Men vi kommer også på Tiktok, hvor vi gerne vil møde en yngre målgruppe med nyheds- og public service indhold, afslutter Betina Bendix.

Derudover kan du naturligvis få det seneste nyt fra tvSyd på både Facebook og Instagram.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.