Da han manglede nogen at køre studenterkørsel med, trådte fremmed klasse til

Ludvig Frovin kan se frem til at køre studenterkørsel med 2.hf fra Rosborg Gymnasium og HF i Vejle. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen. Billedet er sat sammen af flere forskellige billeder.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter Anders Hemmingsen med 1,3 millioner følgere på Instagram delte hans besked, fandt Ludvig Frovin en klasse, som vil tage ham med på studenterkørsel.

En fremmed er bare en ven, du ikke har mødt endnu, lyder et gammelt ordsprog.

Og det kan den 20-årige Ludvig Frovin fra Kolding i dén grad skrive under på.

For han har arrangeret studentergilde på netop den dag, hvor de andre elever fra Kolding HF og VUC har arrangeret studenterkørsel.

Men han vil ikke snydes for den festlige oplevelse i den åbne lastbil med dyt, øl og høj musik.

- Jeg har haft en ret svær studentertid med nogle personlige ting, der har gjort den ret svær. Så det er også derfor, at det er ret stort for mig endelig at færdiggøre den her ungdomsuddannelse, og derfor vil jeg rigtig gerne ud på studenterkørsel, siger Ludvig Frovin.

Så han skrev en besked til en af Danmarks største influencere, Anders Hemmingsen, der har 1,3 millioner følgere på Instagram.

Anders Hemmingsen delte Ludvig Frovins besked, og siden er det strømmet ind med henvendelser med folk, der gerne vil have ham med i deres studentervogn.

Det er lige så meget hans studenterkørsel, som det er vores

Ditte Hansen, 2.hf, Rosborg Gymnasium og HF

Fremmed klasse trådte til

Og nu står en fremmed 2.hf-klasse fra Rosborg Gymnasium klar med åbne arme til at tage imod Ludvig Frovin.

- Vi blev meget hurtigt enige i klassen om, at alle har fortjent at komme på studenterkørsel. Jeg skrev ud til klassen og spurgte, om de også var med på at tage Ludvig med. Alle var meget hurtige til at svare, at de synes det var en rigtig god idé, siger Celine Lykke Ravn, der har arrangeret studenterkørslen.

Ludvig Frovin kan se frem til at køre studenterkørsel med 2.hf fra Rosborg Gymnasium og HF i Vejle. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen. Billedet er sat sammen af flere forskellige billeder.

Ditte Hansen går også i klassen, og hun har ingen skrupler med at tage en fremmed med i vognen.

- Vi er en meget åben klasse, så vi tager Ludvig ind med åbne arme, og det er også derfor, vi tager ham med, når vi skal male banner, så han ikke bare bliver kastet ind og føler, at han er gæst. Det er lige så meget hans studenterkørsel, som det er vores, siger Ditte Hansen.

Ludvig Frovin kan se frem til at køre studenterkørsel med 2.hf fra Rosborg Gymnasium og HF i Vejle. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen. Billedet er sat sammen af flere forskellige billeder.

Familien skal heller ikke snydes

- Jeg er næsten tom for ord, for jeg har virkelig ikke lyst til at presse mig på eller træde nogen over tæerne ved at komme med. Men de har bare taget imod mig med åbne arme, og de har været helt vildt søde og er super begejstrede for at have mig med, siger han.

Ruten er allerede planlagt, men Ditte Hansen har tilbudt, at Ludvig Frovins familie kan komme hjem til hendes forældre, så de også er med.

- Det er mere, end jeg nogensinde havde regnet med, at det ville blive til. Det er virkelig, virkelig fantastisk, og de er bare enormt skønne allesammen, siger han.

Ludvig Frovin kan se frem til at køre studenterkørsel med 2.hf fra Rosborg Gymnasium og HF i Vejle. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen. Billedet er sat sammen af flere forskellige billeder.

Anders Hemmingsen hjalp til

Matchet mellem klassen og Ludvig Frovin var ikke blevet til noget, hvis ikke Anders Hemmingsen havde delt hans opslag.

- Jeg kan faktisk godt forstå, at Ludvig rækker ud til Anders Hemmingsen, for det er tit, at han bruger sin platform til at hjælpe folk med at løse et problem. Det er sejt af Ludvig, at han tør at stå frem, for han ved jo ikke, hvem vi er. Det er cool og modigt, siger Celine Lykke Ravn.

Men faktisk fortryder Ludvig Frovin lidt ordlyden i det opslag, som Anders Hemmingsen delte. For han fik det til at lyde som om, han var blevet ekskluderet af fællesskabet på sin skole.

På HF enkeltfag går man ikke i én klasse, og man må derfor selv arrangere studenterkørsel på tværs af klasserne.

Men han fik ingen respons, da han spurgte på skolen i marts, og han tror ikke, at det var med dårlige hensigter ikke at reagere.

Og da han ikke selv var fysisk på skolen, da nogle andre arrangerede en tur, fik han ikke meldt sig til, og så var det for sent.

Sådan ser lastbilen ud - en lastbil af mærket MAN, som er udstyret med 2 stk. 18 tommer subwoofere, 8 tophøjtalerer fordelt i 4 enheder både for- og bag i vognen. Derudover er der strobe-light og fire LED-lysbarer på ladet samt en stripperstang. Foto: Sula Studenterkørsel

Virksomhed bombarderet med henvendelser

Det var Trine Christensen fra SULA Studenterkørsel, der fik formidlet kontakten mellem klassen og Ludvig.

Hun blev bombarderet med henvisninger til opslaget.

- Jeg synes jo egentlig, at alle skal have lov til at fejre den her dag. Og egentlig hedder det sig, at alle unge, som har taget en minimum toårig ungdomsuddannelse, må køre studenterkørsel, og det, synes vi også, at de skal have lov til, siger Trine Christensen.

Ludvig Frovin og 2.hf fra Rosborg kører studenterkørsel 30. juni og 1. juli.

TV SYD har bedt Anders Hemmingsen om en kommentar på det lykkelige match gennem hans Instagram-profil, men han er endnu ikke vendt tilbage.

Person er fundet død i forbindelse med brand

Arkivfoto. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Efter brand i en villa på Leos Allé i Tønder lørdag morgen, oplyser Syd- og Sønderjyllands politi, at en beboer er død.

Alarmen om flammer og røg i villaen kom lidt efter klokken syv, og godt to timer efter oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at beboeren har mistet livet.

De pårørende til den 84-årige mand er blevet underrettet.

Da brandvæsenet kom frem, var ilden ganske voldsom, oplyser politiets vagtchef.

Årsagen til brandens opståen vil først blive klarlagt senere. Opgaven overgår til politiets specialister.

Mand med demens dømt til psykiatrisk afdeling - Må ikke danne præcedens, mener politiker

Ifølge vidner og pårørende fortalte den 99-årige kvinde, at den 74-årige havde skubbet hende, da hun bad ham forlade hendes bolig. Billedet er en grafik, og det er ikke nogen af de involverede personer, der er afbilledet. Grafik: Benjamin René Klindt Nielsen, TV SYD
Udgivet

En 74-årig mand med demens er kendt skyldig i at have kostet en 99-årig kvinde livet sidste år. Det betyder, at han skal være på en psykiatrisk afdeling.

Den 9. december sidste år forvildede en 74-årig mand sig ind i en 99-årig kvindes lejlighed på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge boede.

Kvinden bad ham gå, men han blev vred og skubbede hende omkuld, da han troede, han var i sin egen lejlighed. Det resulterede i, at kvinden brækkede hoften og næsen, fik en skulder af led og blev opereret samme aften, men døde næste morgen.

Den 74-årige mand blev den 29. oktober kendt skyldig i, at han var årsagen til den 99-åriges død. Men allerede inden, manden havde fået sin dom, lød det fra fagfolk, at det var en dybt forfærdelig og dårlig ide, at den 74-årige risikerede at ende på en psykiatrisk afdeling.

Det er dog blevet til virkelighed, efter familien til den 75-årige onsdag den 20. november fik besked om, at den psykiatriske afdeling, hvor manden allerede har tilbragt 11 måneder, forsat skal være rammen for hans fremtid.

Det vækker frustration hos hans familie. De har i et opråb til politikerne i Region Syddanmark og udvalgte politikere på Christiansborg skrevet:

"Han sidder i sin stol alle vågne timer, på sin upersonlige hospitalsstue. Hans medpatienter er akut indlagte psykiatriske patienter, han hverken kan eller må omgås. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt han har. Personalet siger til os, at de ikke har tid, og at vi må forstå, de er en akut psykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation."

For farlig til til plejehjem

29. oktober afgjorde Retten i Kolding, at den 75-årige mand skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at have ham i kommunalt regi. Udfordringen er dog, at en psykiatrisk afdeling er begrænset i, hvad den kan tilbyde af demenspleje.

- Vi gør alt, hvad vi kan for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være på en psykiatrisk afdeling. Det gør vi fordi, at det er rigtig vigtigt, at omgivelserne er kendte, at der er noget for ens tidligere liv, og man kan relatere til noget genkendeligt. Man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, man kan leve og bo, fortæller Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark.

Ifølge Mette Bossen Linnet (V), der er psykiatri- og socialudvalgsformand i Region Syddanmark, så passer reglerne på en psykiatrisk afdeling dårligt til en med demens.

- På en psykiatrisk afdeling er der mange forskellige mennesker, der er psykisk syge, og som har noget psykisk, som de kæmper med. Og de er der, mens det er allerværst, fordi der er et akut psykiatrisk hospital. Det vil sige, at for at kunne passe på både patienter og medarbejdere, så er der nogle ret strikse rammer til, hvad man kan have og ikke kan have af personlige ejendele, løse genstande med mere, som kan være til skade for andre patienter, fordi der er nogen, der kan blive udadreagerende, fortæller hun.

Hun tror dog ikke, at der er meget at gøre i sagen med den 75-årige. Hun håber dog ikke, at sagen danner præcedens. Hun håber derimod, at sundhedsvæsenet i fremtiden kan gøre mere for demensramte, som der i fremtiden kommer flere af.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er noget, som vi i sundhedsklyngerne, som jeg også sidder i, har været meget optaget af. Men det er også noget, der kommer til at fylde i sundhedsrådene. (Red. Sundhedsråd er en del af regeringens nye sundhedsreform) Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her ikke bliver præcedens, men at man får et bedre tilbud, fortæller Mette Bossen Linnet (V)

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com