Calle synes, det er pinligt, at han endnu ikke har fundet en kæreste

Udgivet

Calle Freytag kigger på sine jævnaldrende med et misundeligt blik. Familieliv, børn, en fælles hverdag. De har det, han brændende ønsker sig. Men han er ikke den eneste, der længes efter en partner, for mens mændene bliver, vinker kvinderne farvel til provinsen.

Da datingprogrammet ’Kærlighed hvor kragerne vender’ rullede over skærmen for første gang i 2020, mødte seerne en lyshåret mand på 35 år med sønderjyske gener i blodet.

I dag er han 40 år gammel og stadig single.

- Skal jeg være helt ærlig, så er det jo ved at være lidt pinligt, siger han.

I datingprogrammet fandt han sammen med Sabrina, men kort tid efter kameraerne slukkede, blev de enige om, at det ikke skulle være dem.

Calle Freytag har siden forsøgt at finde kærligheden ved at swipe rundt på diverse datingsapps, men uden held.

Drømmen om at skabe sig en familie begynder med hastige skridt at blive mere fjern.

- Hvis jeg sammenligner mig med min omgangskreds, så har de jo haft børn i mange år. Det bliver jeg misundelig over, siger han.  

Singlemanden Calle Freytag er en del af en tendens, der ses i provinsen. Kvinder flygter, mændene bliver.  

Calle er ikke den eneste

På værkstedets facade hænger et skilt, der er sat fast på de gule mursten.

’Calle Freytag – Maskinudlejning’

Bag de grå porte, hvor der normalvis bliver kørt diverse maskiner igennem, er Calle Freytag i fuld gang med at betjene de kunder, der en efter en ringer ham op på sin arbejdstelefon.

- Jeg tror ikke, det er lykkedes mig at finde kærligheden, fordi jeg har haft for travlt. Det kræver oceaner af tid og energi at være på værkstedet, siger han.

Calle Freytag overtog sin fars værksted for seks år siden og har drevet virksomheden lige siden. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD

Værkstedets fire mure har gennem tiden huset tre generationer. Først var det hans bedstefar, sidenhen hans far og i dag er det ham selv.

På den anden side af grusvejen ligger Calle Freytags barndomshjem. Et sted han stadig kalder sit hjem, fordi han har overtaget huset og nu bor der alene.

Det har altid ligget i kortene, at han skulle blive i Christiansfeld.

Jeg er da vildt bange for at ende alene eller at blive ensom, når jeg bliver ældre

Calle Freytag

Mens Calle Freytag kunne se pigerne, der også er vokset op i byen, drage mod større byer som Aarhus, Odense og København for at få sig en uddannelse, blev han selv tilbage for at uddanne sig og drive sin families livsværk videre.

Egon Bjørnshave Noe, der er leder ved Center for Landdistriksforskning bekræfter, at andelen af mænd bliver større i provinsen, mens andelen af kvinder bliver mindre.

Der er ifølge centerlederen flere faktorer, der spiller ind, men den væsentligste er, at der er flere kvinder, der tager en længerevarende uddannelse og dermed flytter til de større byer, hvor uddannelserne er.

Egon Bjørnshave Noe, professor og leder ved Center for Landdisktriksforskning ved SDU i Esbjerg. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD

Han forklarer samtidig, at det der særligt kendetegner Syd- og Sønderjylland er, at arbejdsmarkedet i landsdelen er præget af ingeniør- og offshore arbejdspladser, som er mandsdomineret.

- I forhold til beskæftigelsen i Syd- og Sønderjylland er vi jo med til at øge den her udvikling en del, siger Egon Bjørnshave Noe.

Tilværelsen som single kan skabe frustrationer

Med årene har søgningen efter at finde kærligheden vakt flere følelser i Calle Freytag.

- Jeg er da vildt bange for at ende alene eller at blive ensom, når jeg bliver ældre. Uret tikker, og det gør, jeg bliver både ked af det og presset over, at jeg ikke bliver yngre. Det betyder også, at den tid jeg ville kunne få med en familie, også bliver kortere og kortere, siger han.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i alle Syd- og Sønderjyllands 14 kommuner er et overtal af mænd end kvinder, der bor alene i alderen 25-50 år - også uden børn i husstanden.

Herunder kan du se, hvordan det fordeler sig i din kommune.

Tilsammen er der lidt over 30.000 mænd, der bor alene, mens det samme gælder lidt over 13.500 enlige kvinder.

Tallene tager ikke højde for, hvorvidt der er tale om mænd og kvinder uden en partner, eller om det er mænd og kvinder med en partner, som de ikke bor sammen med.

Selvom Calle Freytag kan føle sig ensom, ved han også, at der sidder andre i samme situation som ham.

- Jeg kan genkende mig selv i rigtig mange andre mænd, der er blevet i deres lokalområde. De er blevet udlært og er stadig samme sted i dag, siger han.

Calle Freytag er uddannet elektriker i Haderslev og var i lære ved et firma i Christiansfeld. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD

Ifølge professor Egon Bjørnshave Noe gør skævvridningen af kønsfordelingen i samfundet det sværere for mændene at finde sig en partner. Det betyder også, at der fødes langt færre børn, end hvis der var en lige kønsfordeling.

Han forklarer også, at det at danne sin egen familie er en universel ting, som de fleste mennesker ønsker.

- Vi ved jo, at det at skabe en familie er en væsentlig del af vores liv, og det betyder ufattelig meget. Så det der med ikke at have udsigter til at kunne danne familie og få børn, det er jo en frustration og en sorg for mange, siger han.  

- Jeg vil ikke forlade Christiansfeld

Ifølge forsker, Egon Bjørnshave Noe er der nogle redskaber, man kan tage i brug, hvis man vil gøre noget ved tendensen. Det mest nærliggende er at tage et kig på, hvor de offentlige arbejdspladser og uddannelsestilbud er placeret og ændre i strukturen, så der kommer flere til yderområderne.

- Som det er lige nu, bliver provinserne talt meget ned. Oftest hører man, at man skal flytte til storbyen, hvis man vil noget med sin karriere. Så der er også noget om den diskurs, vi har om det gode liv, som man kan arbejde med, siger han.

Calle Freytag har aldrig boet udenfor Christiansfeld. Han flyttede tættere ind mod byens centrum, da han var 20 år gammel, og nogle år efter overtog han sit barndomshjem. Foto: Lisa Ung, TV SYD

Calle Freytag har gennem de seneste år tyet til flere datingapps i forsøget på at finde sig en, han kan dele hverdagen med. Det er ikke lykkes.

Selvom det ville være nærliggende at flytte til en storby, hvor kvinderne er at finde, ser Calle Freytag det ikke som en mulighed.

- Jeg har brugt hele mit liv på at etablere mig her. Jeg har min virksomhed her, og det ville jeg ikke kunne genoprette et andet sted, siger han.

Han slår også fast, at han bliver i Christiansfeld, fordi han synes, området har en masse at byde på sammenlignet med en storby. Han er glad for naturen og de rolige omgivelser, som han også mener, er gode at skabe en familie i.

Selvom det endnu ikke er lykkes Calle Freytag at finde en at dele sin hverdag med, så har han ikke givet op. Han forsøger stadig at finde kærligheden ved hjælp af datingapps som Tinder.

- Det skal nok lykkes, men jeg er ked af, at det har taget og tager så lang tid, siger han.  

Naboer protesterer mod bydelens højeste hus

Brian Andersen frygter at få nye naboer, der kan kigge direkte ind til ham. Foto: Silas Brandt Lilliecrona
Udgivet

Over 600 borgere har skrevet under på protest mod etagebyggeri i Esbjerg-bydel.

Brian Andersen frygter at få nye naboer. Han og godt 600 andre borgere i Gl. Sædding har skrevet under på, at der ikke bør bygges et otte etager højt boligbyggeri i Esbjerg-bydelen.

- Byggeriet skal ligge 21 meter fra min altan, og så bliver vores udsigt spærret. Samtidig vil de naboer øverst oppe kunne kigge lige ind til mig og mange andre. Mange boliger vil ligge i skygge, og der kan komme kraftig vind fra alle retninger, siger Brian Andersen.

En indtil videre hemmelig bygherre vil købe og nedrive den tidligere restaurant "Den Røde Okse" på Tarphagevej. I stedet vil man gøre plads til syv etager med 38 lejligheder og med et orangeri på toppen.

Kan forstyrre gravfreden

Byggeriet kan blive det højeste i bydelen, og det vil kræve en ændring af kommuneplanen og lokalplanen. Det er i høring nu.

- Vi undrer os, for man har politisk besluttet, at byfortætning skal ske centralt i Esbjerg, inde i byen. Her i området er der lavt byggeri, så det passer slet ikke ind, siger Brian Andersen.

Henrik Hallen bor i hus nede på Solbakken, og han kæmper også imod planen.

Man kan forestille sig en begravelse, samtidig med at der er fest

Henrik Hallen, beboer på Solbakken i Gl. Sædding

- Det bliver en kæmpestor massiv mur, og man vil kunne kigge direkte ned i mange af haverne og ind på den kommunale kirkegård. Man kan forestille sig, at der er begravelse i gravlunden, samtidig med at der er fest oppe på taget af det nye byggeri. Det vil også give øget trafik til et område, hvor der er i forvejen er mange biler morgen og eftermiddag, siger Henrik Hallen.

Henrik Hallen vil kunne se det høje etagebyggeri fra sin have - og beboerne i byggeriet vil kunne kigge ned i hans have. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Frygter skinproces

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra bygherren. Men ejerne af "Den Røde Okse" oplyser, at bygherren ikke ønsker at stå frem, før høringsfasen er slut. Det ærgrer de naboer, TV SYD har talt med.

- Det eneste, der måske kan afmystificere det her, det er jo at komme ud af busken og så vise, hvad det er for noget. Så længe vi skal gætte, så tror jeg bare, vi kommer til at få flere og flere rygter, og folk bliver mere frygtsomme, siger Henrik Hallen.

Henrik Hallen har lavet sin egen illustration af byggeriet i Google Earth. Ifølge hans visualisering bliver flere hundrede borgere direkte berørt af indblik fra det planlagte etagebyggeri. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Trods de omfattende protester er flere skeptiske overfor, om indsatsen nytter noget.

- Man ser ofte, at en høring bliver en skinproces. For en sag bliver aldrig sendt i høring, hvis der ikke er et flertal for det i byrådet. De kan jo bare stemme det igennem, siger Brian Andersen.

Vil gøre byen mere attraktiv

Der tegner sig et flertal for byggeriet, som kræver en ændring af kommuneplanen og lokalplanen. Men formanden for plan- og byudviklingsrådet, Henning Ravn (V), lover at lytte.

- Jeg hører både negative og positive holdninger, men vi forholder os ikke konkret til tingene, inden høringsperioden er udstået, siger han.

Det er en ret stor ændring i forhold til det, der oprindeligt var lagt ud. Det kan bygge noget højere her?

- Jo, det er det. Men vi arbejder jo hele tiden kontinuerligt i Esbjerg på at gøre byen attraktiv, have attraktive lejligheder og kvalitetsbyggeri og at vi fortætter byen lidt, siger Henning Ravn.

Større profit er ikke nok

Et andet medlem af udvalget, Hans Erik Møller (S), ser mere skeptisk på projektet.

- De borgere, som har bosat sig i byen, skal langt hen ad vejen kunne stole på kommuneplanen og lokalplanerne. Det er altså ikke nok at argumentere med, at bygherren kan få større profit ved at bygge højere, siger han.

Der skal vel også ske en form for udvikling. Kommunen vil jo gerne tiltrække nogle flere borgere?

- Ja, men vi skal ikke kun tænke på at tiltrække borgere. Vi skal også tage meget hensyn til de borgere, der bor i byen, siger Hans Erik Møller.

Høringsfristen udløber den 10. december.

Våbnene væltede ind på frit lejdes sidste dage - så mange fik politiet

M
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu kunnet gøre den samlede mængde effekter indleveret under frit lejde-aktionen op. I alt modtog kredsen 3678 effekter, og særligt de sidste dage var der travlt.

I november kunne man uden konsekvenser indlevere sine ulovlige våben til politiet, og det gav hos Syd- og Sønderjyllands Politi altså 3.678 effekter. Torsdag aften var mængden ellers blot på 3.022 effekter, hvorfor der resten af perioden - fredag og lørdag - altså var travlt og kom 656 effekter ind, skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Vi har haft meget travlt hele perioden, for borgerne har virkelig taget godt mod det sjældne tilbud, fortæller vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Vraa Larsen.

De indleverede våben fordelte sig således:

  • 1.992 skydevåben

  • 439 blankvåben

  • 1.247 andet, især ammunition

Det var især skydevåben, der kom ind på de sidste to dage. Fra fredag morgen til afslutningen lørdag eftermiddag kom nemlig 408 skydevåben ind.

I alt slog 1.414 syd- og sønderjyder vejen forbi politistationerne med våben, og det har været en succes sammenlignet med eksempelvis 2017, hvor politikredsen i alt fik 1.918 effekter ind.

- Vores mål var at få så mange ulovlige våben som muligt væk fra gaden for at øge alles sikkerhed. Faktisk har vi modtaget flere våben, end vi gjorde ved en tilsvarende frit lejde aktion i 2017, så vi er meget tilfredse med resultatet, siger politiinspektøren.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com