Børns Vilkår om liste: Det kan have store konsekvenser
Rangeringslister kan have store konsekvenser for de involverede, og sagen fra Munkensdam Gymnasium bør være en anledning til at få talt om regler og etik, lyder det fra Børns Vilkår.
Munkensdam Gymnasium i Kolding har været i kontakt med Børns Vilkår i forbindelse med sagen om fem drenge, der har lavet en liste, der rangerer adskillige 1.g piger på gymnasiet efter deres udseende.
- Vi har en fagtelefon, som fagprofessionelle kan benytte sig af, og her har vi haft en rådgivning med gymnasiet om nogle af de pædagogiske overvejelser i forbindelse med sagen, siger Sanne Lind, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.
Eleverne har en alder, hvor de spejler sig i, hvad hinanden gør for at passe ind, hvor de stiller spørgsmålstegn ved, om de er gode nok, og hvor der er pres på dem, og sådan en liste kan være med til, at det pres forstærkes
Sanne Lind, børnefaglig konsulent, Børns Vilkår
Hun vil ikke komme ind på, hvad der er blevet talt om, men uddyber, at de aldrig fortæller, hvad dem, der ringer ind, skal gøre, men at de kan hjælpe med sparring.
Alvorlig og trist sag
I sidste uge kom det frem, at fem drenge på gymnasiet havde lavet en rangeringsliste over de nye piger på skolen.
Listen rangerede pigerne lige fra "toppen af poppen" til "vil hellere skære pikken", og den har blandt andet vakt stor forargelse blandt eleverne på gymnasiet, skolens rektor og også Børns Vilkår.
- Det er en meget alvorlig og trist sag. Overgangen fra folkeskole til en ungdomsuddannelse er i forvejen en sårbar tid. Eleverne har en alder, hvor de spejler sig i, hvad hinanden gør for at passe ind, hvor de stiller spørgsmålstegn ved, om de er gode nok, og hvor der er pres på dem, og sådan en liste kan være med til, at det pres forstærkes, siger Sanne Lind.
Skolens ansvar
Selv om flere af eleverne på ungdomsuddannelserne er over 18 år, er det skolens ansvar at skabe et trygt miljø, så den slags hændelser ikke sker.
- Det er et lovkrav, at alle gymnasier har en anti mobbestrategi, der også tæller en digital dimension, og den her sag bør være en anledning til, at uddannelsesinstitutionerne får kigget deres strategier i gennem og inddrager de unge i dem, så det ikke bare bliver skrivebordsstrategier, siger Sanne Lind, der også opfordrer forældrene til at tage en snak med deres unge.
- Forældre og andre voksne er ikke nødvendigvis førstevalget til sådan nogle, men vi skal være til rådighed, og den her sag er en mulighed for at få talt om både regler og etik hjemme i stuerne, tilføjer hun.
Undskyldningsseance
De fem drenge blev sendt hjem fra gymnasiet fredag den 16. september i en uge som følge af sagen. Ifølge rektor Per Møller er de "meget kede af sagen" og havde ikke regnet med, at den ville nå så langt ud.
Siden fredag har skolen overvejet, hvad sanktionen skulle være. 1700 elever på Munkensdam har via en underskriftindsamling krævet, at de fem drenge bliver bortvist permanent, men det har rektoren valgt ikke at gøre.
Efter at have rådført sig med både Børns Vilkår og Red Barnet og talt med de fem elever selv mener Per Møller, at den rigtige løsning på konflikten er en undskyldningsseance.
- Det er unge mennesker i udvikling. Det letteste ville være at bortvise de her fem elever. Men der er ingen læring i at blive straffet mere, end de allerede er blevet. Den straf er så blevet toppet af den efterfølgende udskamning i medierne, siger Per Møller.
Fredag den 23. september skal de fem drenge personligt sige undskyld til de 200 piger, der er blevet nævnt på listen.