Børnefamilie fra København flyttede i bofællesskab og blev overrasket, da flyttebilen stoppede
Bofællesskaber er en boform, som bliver mere og mere populær. Nu er der blevet skrevet en bog om fire af dem. De ligger nemlig inden for ganske få meter i Sønder Bjert.
"Velkommen til Gyndbjerg".
Gadekridtet var blot få timer gammelt, da dækkene på en overlæsset flyttebil ridsede i kridtet på den groftasfalterede vej.
Normalt er det en strækning forbeholdt fødder, cykeldæk og trækvognshjul, men ved særlige lejligheder gøres der en undtagelse.
Hurtigt blev flyttebilen omringet af seks personer, der stødte til fra identiske rødstenshuse få meter væk fra vejen.
- Skal vi ikke hjælpe jer med at bære jeres ting ind?, spørger en af de seks personer.
Spørgsmålet kom bag på parret Jens Boye Thomsen og Anne Hølmkjær Jacobsen, der havde købt nummer syv.
Med sig havde de et flyttehold bestående af venner og familie, da turen fra København til Sønder Bjert var svær at overskue som småbørnsfamilie.
At de skulle møde et ligeså kompetent flyttehold af nye naboer, havde de ikke skænket en tanke. Det var de ikke vant til fra København, men sådan er det i Gyndbjerg.
Man hjælper hinanden, når der er behov.
Bofællesskaberne i vækst
Gyndbjerg er ét af i alt fire bofællesskaber i Sønder Bjert. Her bor omkring 40 personer i de 12 ens huse, der deler sig ligeligt mellem bofællesskabets centrale vej.
Ifølge bofællesskab.dk findes der på landsplan 650 bofællesskaber, og heraf ligger 51 af dem i det syd- og sønderjyske.
Flere er kommet til i de senere år, for lysten til at bo i et bofællesskab er stigende blandt danskerne.
Det viser blandt andet et forskningsprojekt fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet fra 2022.
Hvis man ser på årene fra 2016 til 2021, er der ifølge forskningsprojektet aldrig tidligere registreret en større tilvækst blandt bofællesskaber, og i denne periode blev omkring dobbelt så mange bofællesskaber etableret årligt sammenlignet med i begyndelsen af 00’erne.
Fællesområder, fællesaktiviteter og fællesspisning er også nogle af de elementer, der fik de 32-årige eksiljyder Jens Boye Thomsen og Anne Hølmkjær Jacobsen til at rykke teltpælene op og drage tilbage til fastlandet i de tidlige sommermåneder i år.
- Vi elsker at bo her, for vi kan godt lide, at vi har noget at gøre med hinanden og kommer hinanden ved. Men det fik vi jo også allerede en forsmag på, da vi flyttede ind. Det var en overvældende modtagelse, og det vidnede om, hvad vi havde i vente, siger Anne Hølmkjær Jacobsen, der er på barsel med parrets andet barn, Ole, på et halvt år.
Det var vigtigt for parret, at de kunne flytte ind i trygt miljø, når de valgte at flytte væk fra deres venner i hovedstadsområdet.
- Det betyder meget, at der er mulighed for at flytte fra ét netværk ind i et andet. Vi har lært folk godt at kende, for vi kommer selvfølgelig hinanden ved, men det betyder ikke, at man ikke også kan være sig selv, når man har behov for det. Man skal jo ikke deltage i fællesspisningerne for eksempel, siger Jens Boye Thomsen.
En bog ser dagens lys
Regnen falder i rytmiske stød uden for vinduerne.
En kniv borer sig igennem det ene hvidløg efter det andet, der står på rad og række. Klar til at blive pulveriseret på skærebrættet.
En diskret aroma kommer snigende i retning af alle hjørner i fælleshuset.
Denne uges madhold er i gang med at gøre klar til at lave dagens aftensmad i det hvidmalede køkken.
Imens sidder 71-årige Anne Birgit Andersen og 31-årige Ditte Charles for enden af den ene af i alt fire rækker med spinkle, gråsorte borde og kigger ned i en farverig bog.
Bogen, som de kigger i, lyses op fra en grå, kegleformerede lampe over bordet, og den stikker ud. Farverne står i skarp kontrast til det hvide rum med knirkende, lyst trægulv.
- Nej se, det er Villy Søvndal. Ja, han boede her på Abildgården engang, udbryder Anne Birgit Andersen, der var med til at bygge et af landsbyens andre bofællesskaber kaldet for Abildgården i starten af 80'erne.
Og det er netop den historie og mange andre fra de fire bofællesskaber, Gyndbjerg, Abildgården, Agerland og Andreaslyst, som bogen fortæller om.
- Bofællesskaberne har spillet en vigtig rolle i Sønder Bjerts udvikling. Så på den ene side er det en meget lokal historie, men historien er også vigtig at fortælle til andre uden for byen, for bofællesskaberne vokser frem, og derfor er det vigtigt, at man kan forstå, hvordan bofællesskaberne også så ud engang, når vi alle er borte, siger Jette Hvidtfeldt, der har boet i Gyndbjerg i flere årtier, og som fik idéen til bogen.
Bogen "Fire bofællesskaber i Sdr. Bjert" er blevet skrevet af forfatteren og journalisten Anette Jorsal, og hun er ikke i tvivl om, hvorfor hun valgte at sige ja til at skrive bogen, da hun fik forelagt Jette Hvidtfeldts idé.
- Det er meget opsigtsvækkende, at man kan have hele fire bofællesskaber i en så lille by som Sønder Bjert. Det er jo en landsby, og derfor har bofællesskaberne også præget byen utrolig meget, og derfor er det i mine øjne en vigtig historie at fortælle, slutter forfatteren.
