Antallet af syd- og sønderjyske klubber i 1. division er det største i mere end 10 år - intense opgør i vente

Foto: Pia Thordsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I år tørner hele fire syd- og sønderjyske fodboldhold sammen i 1. division. Det er 14 år siden, så mange lokale hold sidst har kæmpet mod hinanden om op- og nedrykning i den næstbedste liga.

Sønderjyske var allerede i kamp fredag, og søndag var det så AC Horsens, Kolding IF og FC Fredericia, der gik på banen i den nye sæsons første kampe i 1. division.

Det er ikke historisk – men tæt på i nyere tid – at så mange lokale hold er landet i landets næstbedste fodboldrække, hvor de den kommende sæson skal mødes på kryds og tværs i den såkaldte NordicBet Liga.

Sidst, det skete, var i sæsonen 2009/10, hvor Horsens, Fredericia, Vejle og Kolding spillede i 1. division, mens Sønderjyske spillede i Superligaen.

Sidste gang, vi var i første division, havde vi nogle rigtig, rigtig sjove kampe mod VB. De er selvfølgelig i Superligaen nu, men så har vi til gengæld Sønderjyske. Det bliver også nogle fantastiske kampe

Frederik Lund, teknisk chef, Kolding IF

Lokale opgør er mere spændende

Hos Kolding IF glæder teknisk chef, Frederik Lund, sig til en sæson med mange lokale hold:

- Det betyder meget i forhold til kampene. Det gør noget helt specielt, når der er lokalopgør. Både i forhold til os selv, men i særdeleshed også i forhold til tilskuere, siger Frederik Lund, som forventer masser af intensitet og opbakning til de lokale opgør.

Han tror på, det vil betyde noget for antallet af tilskuere, at der venter så mange lokale opgør.

- Sidste gang, vi var i første division, havde vi nogle rigtig, rigtig sjove kampe mod VB. De er selvfølgelig i Superligaen nu, men så har vi til gengæld Sønderjyske. Det bliver også nogle fantastiske kampe, og det glæder vi os rigtig meget til, siger Frederik Lund.

Han bakkes op af spillerne.

Thomas Mikkelsen scorede begge mål i dagens sejr over AC Horsens. Han ser frem til en sæson med flere lokale opgør. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

- Det er jo fedt. Det betyder også meget for fansene, at der er sådan nogle lokalopgør, og det kan man godt mærke i kampe, at det er lidt mere intenst, siger angriber Thomas Mikkelsen.

Der er mange, der tror, vi kan overraske, og jeg er meget enig

Thomas Mikkelsen, angriber, Kolding IF

Favoritterne tabte

Det første lokalopgør mellem Kolding IF og AC Horsens satte dog ikke nogen publikumsrekorder og kunne ikke måle sig med tilskuertallet ved forårets oprykningskampe i Kolding.

Muligvis fordi regnen silede ned under hele opgøret.

2.104 tilskuere overværede kampen. Heraf var en stor del AC Horsens-fans.

Og de var de første, der kunne juble, da nedrykkerne fra Superligaen satte den første bold i nettet under øredøvende jubel fra fansene.

Men de måtte tage slukørede hjem til Horsens, da Kolding IF i anden halvleg først udlignede og senere scorede til kampens resultat: 2-1 til Kolding IF.

Et resultat som Thomas Mikkelsen, der scorede begge mål for Kolding IF, glæder sig over:

- Og selvfølgelig var de (AC Horsens, red.) lidt favoritter inden kampen. Men jeg synes, vi har et fantastisk hold, og der er mange, der tror, vi kan overraske, og jeg er meget enig, siger Thomas Mikkelsen.

AC Horsens fans var mødt talstærkt op i Kolding i håb om at se deres hold tage sejren i det første lokalopgør mod oprykkerne fra 2. division. Foto: Pia Thordsen

Kolding i toppen

Om Kolding IF bliver ved med at overraske, og hvilke hold der i sidste ende måtte trække sig sejrende ud af det interne lokale opgør i 1. division, står endnu hen i det uvisse.

Sikkert er det, at efter første runde i 1. division er det kun Kolding IF, som kommer direkte fra 2. division, der kan bryste sig af tre point, mens FC Fredericia indkasserede et nederlag til Hobro, og derfor – lige som AC Horsens – går ud af første runde med nul point.

Sønderjyske, som spillede 1-1 mod Vendsyssel FF, har ét point med sig videre i kampen om oprykning.

I Superligaen vandt AGF over Vejle Boldklub på Århus Stadion.

Der er lagt op til et spændende efterår på de lokale fodboldbaner i 1. division.

Massive mængder regn og stærk storm ramte regionen

Udgivet

Syd- og Sønderjylland blev lørdag aften og nat ramt af stærk storm og store mængder regn. Få overblikket her.

På Rømø blev der målt vindstød på 30,9 m/s. Det betegnes som stærk storm og er dermed de stærkeste juli-vinde i 26 år. Gårsdagens voldsomme vejr har givet udfordringer i store del af regionen.

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jacob Matthiesen fortæller, at man i løbet af lørdag aftenen fik omkring 50 opkald vedrørende stormvejret.

- Det drejer sig om en del væltede træer, men noget af det er også skilte, der er væltet. Butiksskilte og sådan noget, siger han til Ritzau.

Der er ikke sket nogen færdselsuheld som følge af de væltede træer, understreger vagtchefen.

Jonas Olsens æbletræ måtte lægge sig på græsset efter lørdagens uvejr. Han har taget fotoet ved Gredsted ved Ribe.

Kraftig nedbør ved Haderslev

Ulla Post fra Starup ved Haderslev har sendt videoen herunder til TV SYD. Hun har målt nedbør i en mængde, der er tæt på skybrud.

- Indtil videre har vi fået 34 mm i dag (red. ved 18-tiden). Denne byge på ca. ti minutter gav 13 mm regn, skriver hun til TV SYD.

Ved Flyvestation Skrydstrup viser DMIs officielle målinger, at der i tidsrummet 14.30 til 15.00 faldt 11,6 mm regn. Det er tæt på at være et skybrud, da det betegnes ved 15 mm nedbør på 30 minutter.

Blæsten ramte vestkysten hårdest

På vestkysten kender de til blæst og storm. Men vindstød tæt på orkanstyrke hører dog til sjældenhederne i sommermånederne. Ved kysten blev der målt vindstød kategoriseret som stærk storm. Der blev dermed ikke målt vindstød af orkanstyrke, som der var varslet.

Så kraftig var vinden

Flere steder i Syd- og Sønderjylland var vinden så kraftig, at det var tæt på vindstød af orkanstyrke. Dog holdt hastighederne sig under 32,6 m/s, svarende til 117 km/t, der kategoriseres som vindstød af orkanstyrke.

  1. Røme/Juvre 30,9 m/s

  2. Kegnæs Fyr v. Sønderborg 29,3 m/s

  3. Blåvandhuk fyr 28,8 m/s

  4. Flyvestation Skrydstrup 24,7 m/s

  5. Esbjerg Lufthavn 24,7 m/s

  6. Kolding Lufthavn 23,7 m/s

  7. Sønderborg Lufthavn 21,6 m/s

  8. Store Jyndevad 20,6 m/s

  9. Billund Lufthavn 19,5 m/s

Kategorier af vindstød:

Storm er 24,5- 28,4 m/s

Stærk storm er 28,5 - 32,6 m/s

Orkan er over 32, 7 m/s

Solveig Jensen har sendt denne video herunder. Hun skriver, at de målte 18 mm regn på under et kvarter i Løgumkloster.

Lone Rytter optog denne video ved Møgeltønder lørdag eftermiddag.

Dansktopkrig kulminerer i eftermiddag

Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD
Udgivet

Traditionen tro er der søndag eftermiddag sommerunderholdning og dansktopmusik i Skyttehushaven i Vejle.

Men i år spiller dansktopduoen Kisser & Søren på nøjagtig samme tidspunkt ved et nyt og lignende arrangement i Mariaparken klokken 15, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge avisen er det ikke tilfældigt, at arrangementet i Mariaparken er lagt samtidig med det i Skyttehushaven.

Det bunder nemlig i en strid mellem de to foreninger bag koncertrækkerne.

Det er formand for Vejle Byråds kultur- og idrætsudvalg, Dan Arnløv Jørgensen (K), utilfreds med.

- Begge foreninger, FestiVejle og Dansant, får kommunalt tilskud til de arrangementer, de holder i løbet af året. Derfor er dansktopkrigen ikke acceptabel. Det er jo skatteydernes penge, siger han til avisen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com