250 sydjyske hestekræfter ser dagens lys
Den nystartede danske bilproducent Agile Automotive præsenterede lørdag en ny sportsvogn i dansk design.
Danmark har fået en ny bilproducent. Agile Automotive er kun halvandet år gammel, men løfter nu sløret for deres første bildesign – sportsvognen Agile SCX, der er bygget udelukkende af kulfiber.
Jeg har det helt fantastisk i dag. At man kan få lov til at stå her til Kolding Motorfestival, hvor vi kan trække klædet af og præsentere denne bil som vi har arbejdet på. Det er en fantastisk oplevelse
Bo Ørbjerg, direktør, Agile Automotive
Bilen blev i dag præsenteret i forbindelse med Kolding Motorfestival, og det var en glad Agile Automotive-direktør, der kunne præsentere den lynhurtige danske racerbil.
- Jeg har det helt fantastisk i dag. At man kan få lov til at stå her til Kolding Motorfestival, hvor vi kan trække klædet af og præsentere denne bil som vi har arbejdet på. Det er en fantastisk oplevelse, fortæller en Bo Ørbjerg, direktør, Agile Automotive, til TV SYD.
Bilen er designet af afgangselever fra Kolding Designskole og selve bilen af bygget af en række mekanikere – heriblandt Kasper Gertz Winther, der spændt var mødt op i dag for at se superbilen i aktion.
Det er håndbygget det hele og virkelig exceptionelt at få lov til at være med til
Kasper Gertz Winther, mekaniker
- Det er sjovt at få lov til at følge sådan et projekt. Det er håndbygget det hele og virkelig exceptionelt at få lov til at være med til, når man bare er en almindelig mekaniker, siger Kasper Gertz Winther, der har arbejdet på bilen.
Kasper Gertz Winther lægger heller ikke skjul på, at han godt kunne tænke sig sådan en bil.
- Jeg har fået lov af konen til at købe en, men der er et stykke vej derop. Det er en helt unik bil, og jeg har savlet over den lige siden jeg fik love til at pille ved den, griner Kasper Gertz Winther
Agile SCX har mellem 180-250 hk. og vejer ikke mere end 600 kg.
Du kan selv se det danske bilfænomen på TV SYD i aften kl. 19.30.