21-årig fik stol i Folketinget, selvom hun skal bruge hjælp til at læse og skrive
Helena Artmann Andresen er ordblind og har svært ved at skrive, men det skal ikke stoppe hende i at nå sine mål. Det vil hun også gerne vise andre.
Folkeskoletiden var fyldt med det hele. Opture, nedture, fællesskaber, yndlingsfag, hadefag. For Helena Artmann Andresen var den også præget af hoppende ord og rodede bogstaver.
- Jeg følte mig ikke særlig stærk, og noget af det værste, jeg vidste, var, når vi skulle have engelsk, for det havde jeg endnu sværere ved, siger hun.
Siden begyndelsen af folkeskolen har hun haft svært ved at læse, men især at stave. Hun er ordblind, og det har indimellem givet ekstra bump på vejen, men hendes vilje har fået hende igennem det.
- Jeg har ofte mødt fordomme, og nogle har sagt, at man ikke kan sidde i Folketinget, når man er ordblind, men selvfølgelig kan man det, siger Helena Artmann Andresen.
Og det gør hun.
Følg hendes vej ind på Borgen i TV SYD-programmet 'Folketingets yngste' lørdag aften på TV SYD og på TV SYD PLAY, lige når det passer dig.
Specialskole og test
Allerede i 4. klasse kom hun i en særlig klasse. Et sted hvor de ikke var flere end fire-fem elever, og hvor hun fik den nødvendige hjælp.
- Jeg ville det virkelig gerne, for det er ikke sjovt, at man har svært ved noget, siger hun.
Efter et halvt år i specialskolen rykkede hun tilbage til folkeskolen og de samme vilkår som resten af klassen.
- Jeg er ikke svært ordblind, så lærerne tænkte, at det ikke var nok til en test. Så fik jeg en ny klasselærer i 7., og hun ville gerne have mig testet for at være helt sikker, siger hun.
'Folketingets yngste'
I en dokumentarserie følger vi Helena Artmann Andresen i hendes nye job på Christiansborg, hvor hun skal finde sig til rette i en ny by, nye systemer og samtidig flytte hjemmefra.
Noget hun er taknemmelig for i dag. Med det samme blev kampene for at være på samme niveau som de andre i klassen lagt væk, og med de rette hjælpemidler blev alt lettere.
- For mig at se er det ikke et problem at være ordblind i dag, hvis det er opdaget, og man har de rette hjælpemidler. Så det er ikke dét, der skal spænde ben for en, siger hun.
Derfor taler hun også højt om det, så andre ikke lader sig begrænse.
Oplæsning på Christiansborg
Selvom Helena Artmann Andresen godt kan læse og skrive, så kan lange lovtekster alligevel være en udfordring.
- Jeg kan mærke, at hvis det er en hel dag, så kan det godt blive tungt for mine øjne, siger hun.
Derfor fik hun 'CD-ord' på sin computer på Christiansborg. Et program der kan læse tekster op, men også hjælpe med at stave ord.
- Man bliver ligestillet med alle andre, når man har det program, siger Helena.
Hun er den første på Christiansborg, der har programmet, og derfor var der også mange bump på vejen.
- Det var en sej kamp at få det. Det var ikke fra Folketingets side, men mere problemet om hvordan det skulle installeres, og hvilket abonnement der skulle købes, siger Helena.
Et frirum
Da svære engelsktimer og sproglige udfordringer fyldte i skolen, brugte hun eftermiddagene på andre aktiviteter.
- For mig var det vigtigt, at jeg efter skole havde tid til fritidsaktiviteter, så jeg havde noget, jeg kunne føle mig god i, siger hun.
Derfor gik hun til ridning og besøgte hver dag sin pony, hvor hun i mange år fandt stabilitet.
- Det var enormt dejligt, for det var mit frirum. Det var altid rart at have et eller andet, man følte sig god til, siger hun.
Lysten til at bruge mange timer i stalden, på hesteryg og til stævner lå ikke fjernt.
- Min mor har altid redet, så jeg har været med allerede i barnevogn, og så blev jeg bidt af det, fortæller Helena, der har redet, siden hun var tre år.
Det var også her, hun fik nogle af de helt store succeser i en sport, der var fyldt med op- og nedture.
- Jeg blev 3’er til sydjysk mesterskab i hold, og jeg var megastolt over, hvor langt jeg var kommet med min pony, siger hun.
I dag er hendes frirum på ridebanen erstattet med ugentlige ture til træningscentret, hvor hun ikke skal tænke på andet og bare kan koble fra.
Et tabu der skal brydes
I folkeskolen var det ikke altid let at tale om at være ordblind. Derfor hjalp hendes klasselærer med at få det sagt højt første gang, og her kunne Helena se, at hun ikke var den eneste.
- Jeg syntes ikke, det var fedt, men jeg gik i en god klasse, hvor vi havde en kultur med at sige ting højt.
Det samme gjorde hun, da hun stod på talerstolen i folketingssalen til sin første ordførertale.
- Det er vigtigt for mig, og det var derfor, jeg nævnte det i min tale. Det er fedt, hvis jeg kan være et bevis eller et eksempel på, at man godt kan komme langt, selvom man er ordblind.
Så da hun på talerstolen til sin første ordførertale skulle snakke om at styrke voksenuddannelser, havde hun meget på hjerte og begyndte med at inddrage sig selv.
- Selvom det måske "bare" er en videreførelse af allerede gældende regler, så er det et meget vigtigt emne, vi behandler i dag. For jeg ved om nogen, som ordblind, hvor vigtigt det er, at man får den rette hjælp til at kunne læse og skrive. Det er desværre ikke alle, der har fået dét, som jeg har gjort i folkeskolen.
Sådan lød det, da hun første gang fik fortalt hele Danmark, at hun er ordblind.
Men der skal ikke kun være tilstrækkelig med hjælp, for hun vil også gerne ændre hele billedet af at være ordblind.
Alle fordomme, hun har mødt, mener hun, kommer fra uvidenhed, og derfor skal vi turde snakke om det.
- Det er et tabu, der skal brydes.