Kødæder spiser et kilo kød om dagen og har aldrig haft det bedre
I en tid, hvor det handler om at sænke kødforbruget, gør Michael det stik modsatte. For han lever stort set udelukkende af kød.
I hans fryser ligger blodrøde vakuumposer stablet i noget, der minder om en kød-tetris.
Ribeye, oksefilet, nakkekoteletter, shortribs.
- Der har lige sneget sig en pose frosne rejer ind mellem, men det er jo sådan set også kød. Men det er altså kærestens, forklarer Michael Vestergaard.
Michael er hverken slagter, landmand eller kok. Selvom mange ville synes, at fryserens indhold ville give mere mening med sådan en profession.
Men Michael er altså ingen af delene.
Han er kødæder - også kaldet carnivore.
Det vil sige, at jeg spiser kun kød. I bund og grund er det gris og ko. Og så nogle æg
Michael Vestergaard
Klokken er lidt over ni om morgenen. På køkkenbordet ligger der en frossen kølle bacon, Michael lige har fisket ud af fryseren, og som han flækker i centimetertykke skiver.
Han bruger begge hænder til at lægge sin kropsvægt ned over kniven. Det lyder, som når man bider af en sodavandsis, og kniven giver et smæld ned på skærebrættet, da den bryder gennem det frosne kød. Skive for skive.
Fedtmarmoreringen står skarpt mod det røde, røgede kød.
Carnivore: Hvad er det?
Carnivore er en livsstil, der hylder kødet, som har vundet indpas gennem sociale medier med en Dr Shawn Baker i spidsen. Men videnskabeligt set kender man meget lidt til de sundhedsmæssige fordele ved en ren kødæderdiæt.
Der mangler kort fortalt langtidsevidens. De fleste rapporteringer fra dem, der har været på kosten over en længere periode, er anekdotiske og fortæller om en forbedring af alt fra libido, fordøjelse, inflammatoriske sygdomme og en mental klarhed samt et vægttab.
- Carnivore-diæten er ret ekstrem i forhold til, at det er udelukkende animalske produkter med et stort fokus på kød og en udelukkelse af planteriget. Og det er meget ekstremt i forhold til den almindelige madkultur her i Danmark, siger Christina Dahm, der er lektor i epidemiologi ved institut for Folkesundhed.
Fødevarestyrelsen anbefaler generelt at skære ned på kødet. Anbefalingen lyder på cirka 350 gram kød om ugen for en voksen, hvis man spiser varieret. Desuden anbefales det at begrænse især okse- og lammekød.
- Kød er en god kilde til proteiner og en af de største kilder til umættet- og mættet fedtsyrer i sådan en standard dansk kost. Den kommer pakket med en masse næringsstoffer, vi har brug for. Der er dog også stærk evidens for at forarbejdet kød – det vil sige kød, der er blevet behandlet ved rygning eller saltning såsom bacon og pølser kan være kræftfremkaldende, siger Christina Dahm, der er lektor i epidemiologi ved institut for Folkesundhed.
- Det er faktisk lige så sikkert, som det er, at cigaretrygning er kræftfremkaldende.
Det er et års tid siden, at Michael lagde sit liv om og blev kødæder.
Men det startede faktisk ikke med en kærlighed til bøffen, men fordi han søgte efter noget, der kunne hjælpe ham af med flere af de sygdomme, der tyngede ham i hverdagen.
- Jeg havde jo en helvedes masse skavanker. Så faldt jeg tilfældigvis over carnivore-livsstilen på Youtube, og begyndte at læse ned i de få studier, der er på det.
- Og så tænkte jeg bare, hvorfor ikke.
Den skæleksem, som Michael ellers havde fået af vide, ikke kunne kureres, er nu væk. Samme gælder for hans urinsyregigt.
Og Michael døjede også med noget så konkret som overproduktion af ørevoks. Det er også væk. Selv er han ikke i tvivl om, at det skyldes carnivore-diæten.
- Derfor prøver jeg at spise så 'carnivore' som muligt. Jeg ved godt, at folk kan have nogle personlige holdninger til mit kødforbrug, men jeg har fundet det, der virker for mig. Hvis min krop siger fra, så vil jeg da genoverveje min kost, men ellers ikke.
Kærlighed til kulhydrater
Faktisk troede Michael slet ikke, at han ville blive ved med carnivore så længe, som han efterhånden har gjort.
For kærligheden til kulhydraterne har altid været der. Brød, pasta og særligt bolognese er nogle af favoritterne.
- Men nu jeg længes efter æg og bacon hver morgen.
Og derfor er det heller ikke lige kostpyramider, bæredygtighed, klima, miljø og dyrevelfærd, der vejer tungt, når Michael vælger sit næste måltid.
- Jeg tror, at vi lever i en verden, hvor så snart et dyr er stort nok eller sødt nok, så er det synd at spise. Men er den grim eller lille nok, så er det ikke noget problem.
Michaels mad på en normal dag
Morgen: 200 gram bacon + 450-500 gram æg
Aften: Oksefilet eller ribeye (med en god fedtkant på) 700-1000 gram.
Det giver omkring 200-240 gram protein, 130-150 gram fedt og helt ned til 8 gram kulhydrater om dagen.
- Mange af dem, der læser det her, har nok en holdning til den måde, du spiser på. Hvad tænker du om det?
- Jeg har ikke så meget at sige. Hvis andre har lyst til at leve af gulerødder og bønner, så skal de bare give den gas. Jeg kommer aldrig til at pege fingre af dem. Og så længe de ikke peger fingre af mig, så er det fint.
En tur i ønskebrønden
Med alle tilvalg kommer der også et fravalg. Og når man vælger vælger kødet til i så stor en stil, at det også bliver en livsstil, så har det for Michael også betydet, at han må tage nogle af de praktiske konsekvenser med.
Jeg prøver at spiser så carnivore som muligt, når jeg er social. Om det så er kinesisk take-away, der har været i ønskebrønden, så er det sådan, det er. Men jeg kan mærke det dagen efter, og så vender jeg tilbage til min egen diæt.
Michael Vestergaard
For i en verden der er indrettet til en lidt mere varieret kost, så er det svært at være 100 procent tro mod livsstilen.
Hver fjortende dag arbejder Michael offshore med at sætte vindmøller op, og derfor kan han ikke altid spise ren carnivore. Samme gælder, når han er ude og være social.
- Hvor længe bliver du ved med det her?
- Indtil jeg ikke gider mere. Der er simpelthen for mange fordele lige nu, til at jeg har lyst til at stoppe.