Modne 'onsdagssnegle' er frivillige på festival størstedelen af året

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jelling Musikfestival 2024 står for døren om under to uger. Tusinder af frivillige hjælper til hvert år. De fleste af dem under afviklingen, men det seneste år har seks pensionister brugt sine hænder på at klargøre elementer til pladsen.

Han havde svært ved at sidde stille, da pensionsalderen ramte for fire år siden. Derfor var Aage Jørgensen fra Jelling på udkig efter et sted, som kunne bruge hans evner.

Her endte han for to år siden med at forhøre sig hos festivalleder på Jelling Musikfestival Line Mosfelt, om hun ikke kunne bruge ham på landets tredjestørste musikfest, der forløber hvert år i slutningen af maj.

Udover at bruge hænderne produktivt, var en gratis billet til festivalen også et tiltalende incitament for at trække i arbejdstøjet.

Han gad dog ikke servicere burgerhungrende og øltørstige festivalgæster, mens festen spillede.

- Jeg fik så den ide at starte et pensionisthold op, som kunne arbejde hver onsdag formiddag året rundt, siger han.

Aage Jørgensen henvendte sig for to år siden til Jelling Musikfestival for at høre, om han ikke kunne hjælpe med noget. Foto: Malthe Noes

Ideen krævede ikke overtalelse på festivalkontoret. Faktisk kunne Aage Jørgensens timing ikke komme bedre ifølge festivallederen.

- Vi havde i noget tid snakket om muligheden for at være frivillig hele året, og om hvordan vi kunne skabe det fællesskab alle 365 dage. Inden vi nåede at finde ud af det, kom Aage og foreslog et hold for modne mennesker. Der tænkte vi, selvfølgelig skal vi det, siger festivalleder, Line Mosfelt.

Line Mosfelt overtog tjansen som festivalleder, efter at den mangeårige forgænger Lars 'Charlie' Mortensen takkede af efter 33 år på posten i 2022. Foto: Julie Lapp

Navngivet efter bagværk

Sammen med fem andre pensionister har Aage Jørgensen siden august mødtes en gang om ugen for at vedligeholde og bygge nyt til festivalpladsen.

Det er anden sæson, arbejdet står på. Sidste år byggede frivilligholdet, der er blevet døbt Onsdagssneglene, blandt andet pladsens champagnebar.

- Det er noget, som festivalen har behov for, og så syntes vi, at det kunne vi godt hjælpe med. Jeg tror også, at festivalen er meget tilfredse med os, siger Aage Jørgensen.

Jelling Musikfestival får hjælp af en række frivillige pensionister til at bygge elementer til festivalpladsen. Foto: Malthe Noes, TV SYD

Det er festivallederen på ingen måde uenig i. Jelling Musikfestival har til dette års festival indsamlet omkring 6000 frivillige. Det er 1000 frivillige mere i forhold til sidste år.

Udover de seks pensionister mødes også et broderihold hele året for at hjælpe t. Og de to initiativer bliver ikke de sidste, hvis det står til Line Mosfelt.

- Vi drømmer om at lave mere af det, så festivalfællesskabet strejker sig over længere tid, siger hun.

Onsdagssneglene kan ifølge Aage Jørgensen godt bruge flere kræfter på værkstedet i Jelling. Det bliver ikke i år, men skulle han få nye kolleger på frivilligholdet, har han et krav til mulige ansøgere.

- Der skal være en god jargon mellem os, og det er næsten betinget for at komme ind. Vi er kun seks mand nu, og festivalen ønsker ikke, at vi skal være en større gruppe lige nu. Det kan godt være, den skal udvides på sigt, men den må vi tage derfra, siger han.

Jelling Musikfestival foregår i år fra den 23. maj til og med den 26. maj.

Formand vil sætte godt eksempel for andre mindretal

Udgivet

Europeada er meget mere end en normal fodboldturnering. Onsdag blev mindretallene fejret til kulturdag i Knivsbjerg.

Fodboldstøvlerne var lagt på hylden til fordel for musik, dans og kulturelle aktiviteter til kulturdagen i forbindelse med Mindretals-EM.

Hele arrangementet skal ifølge Thore Naujeck, leder for Deutcher Jugendverband für Nordschleswig, forbinde mindretallene og få dem til stolt at vise deres traditioner og kultur frem.

- Formålet er networking mellem mindretallene. De får en stand, hvor de kan mødes og snakke sammen, og derfor er det vigtigt for mindretallene, siger han.

Spørger man formanden for det tyske mindretals ungdomsforening i Danmark, er forholdet mellem mindretallet og Danmark rigtig godt.

Sådan har det langt fra altid været.

- Jeg tror, at vi kan være et forbillede for mange mindretal. Og jeg håber, at de tager med, at selvom det måske ikke er godt lige nu, kan det se helt anderledes ud i løbet af 50 år, siger Thore Naujeck.

Formanden vil derfor gerne sætte et godt eksempel for andre mindretal i Europa, som Occeitanien, der er et af mindretallene i Frankrig.

Aymeric Amiel spiller på Occeitaniens fodboldhold i turneringen. Ifølge ham er der et fredeligt forhold mellem det occitanske mindretal og Frankrig. Men det er ikke problemfrit.

- Det eneste problem er, at vi føler, at kampen allerede er tabt, siger han.

Occitansk er nemlig ikke et officielt sprog i Frankrig, og ifølge Aymeric Amiel forbød den franske regering alle minoritetssprog for flere årtier siden.

Men siden 1992 har occitansk været beskyttet i forfatningen og blev opført som mindretalssprog i syv sydfranske regioner i 1999.

- I to generationer har det været forbudt at snakke vores sprog, så nu prøver vi at udbrede det igennem de yngre generationer. Vi håber, at der i fremtiden vil være flere, som kan snakke sproget igen, siger Aymeric Amiel.

Torsdag ruller fodbolden igen i Mindretals-EM. Her spilles kvindernes semifinaler, hvor de sydslesvigske kvinder møder Nordfriesland klokken 19:30.

Mændenes kvartfinaler bliver spillet klokken 17:00, hvor de sydslesvigske mænd møder det serbisktalende mindretal i Kroatien.

Våd torsdag i vente: Risiko for intense regnbyger

Udgivet

Torsdagen byder på regnvejr og temperaturer op mod 14 grader.

Det er med at finde paraply eller regntøjet frem, hvis du skal ud i dag. Der er ifølge TV2 meldinger om risiko for intense regnbyger.

Det er særligt Vestjylland, der får det vådest torsdag med op mellem 20 og 30 millimeter regn.

Akkumuleret regn torsdag. Foto: TV 2 Vejret

Fra morgenstunden vil regnvejret trække ind fra vest. Det er primært lette regnbyger, der vil være at mærke i Syd- og Sønderjylland i de tidlige morgentimer.

Regnvejret vil stå på i cirka 2 timer og derefter vil der være mulighed for nogen sol.

Temperaturen vil i dag være omkring de 14 grader i Syd- og Sønderjylland.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com