Mor mistede sin datter i togulykke og flygtede ind i arbejdet
Kun seks procent af arbejdspladser har en sorgpolitik - blot en lille stigning siden 2019. Men der kan være god grund til at få en.
Der er god grund til, at arbejdspladser forholder sig til, hvordan den takler sorg hos medarbejderne.
Ikke kun for arbejdspladsen og samfundet generelt, men især for den sorgramte medarbejder.
Det har Tina Kreutzer fra Vejle mærket, efter hun i november 2022 mistede sin 23-årige datter i en tragisk togulykke ved Odense, som politiet mener var en ulykke.
Derpå fulgte naturligt et kæmpe chok og en sorg for familien ovenpå det pludselige tab.
Tina Kreutzer var dog allerede tilbage på sit arbejde som sundhedskonsulent i Vejle Kommune efter to uger.
- Tina og jeg snakkede om, hvordan vi kom videre, og jeg spurgte, hvordan jeg kunne hjælpe. Så lagde vi en plan dag for dag og nogle aftaler om, hvordan hun kunne tjekke ud og tage en øv-dag. Og vi kiggede på opgaverne, så hun ikke sad med opgaver, der havde en deadline, siger Uffe Nymark Breum, Afdelingsleder, Folkesundhed i Vejle Kommune.
I dag er Tina Kreutzer taknemmelig for den måde, hendes arbejdsplads håndterede hendes sorg.
- Det med at kunne tjekke ind og ud har været en kæmpe hjælp, og det var helende. Risikoen for, hvis jeg var hjemme hele dagen, så kunne jeg være i sorgen hele tiden, og hvordan skulle jeg så komme ud af den?, siger Tina Kreutzer.
Der er dog stor forskel på, hvordan mennesker håndterer sorg. Og nogle af Tina Kreutzers kolleger var dog også bekymrede på hendes vegne. Til forskel havde en anden kollega nemlig været væk fra arbejdet over et år.
- Det kan godt være, jeg flygtede fra sorgen (ved at gå på arbejde, red.). I så fald var det en sund flugt. Jeg flygtede jo ikke ned i alkohol, spisning eller overdreven motion. Jeg tror da alle, har brug for at flygte, og arbejde kan også blive en flugt. Så længe det ikke tager overhånd, siger Tina Kreutz og fortsætter:
- For mig har det (at gå på arbejde, red.) hjulpet mig til at udholde sorgen. Om det har hjulpet til at komme igennem sorgen tvivler jeg på. For jeg tror, at sorgen har den størrelse, den har.
Skal en sorgpolitik være nedskrevet?
Det er kun seks procent af arbejdspladserne, der har en nedskrevet sorgpolitik, viser en analyse Dansk Erhverv fra 2022. En lille stigning fra 4 procent i 2019.
Syv procent overvejer dog at nedskrive en sorgpolitik.
- Det er stadig en lav andel, hvis man tænker på, hvad vi har af alkoholpolitikker, sygefraværspolitikker og sådan noget, hvor det er meget højere, siger seniorchefkonsulent hos Dansk Erhverv, Pernille Taarup, der stod bag analysen.
Hvis man gør det på mavefornemmelse, kan det betyde, at man måske ikke får gjort det på den rigtige måde
Pernille Taarup, seniorchefkonsulent, Dansk Erhverv
Dansk Erhverv har ikke data på, hvilke segmenter af arbejdspladser, der har sorgpolitikker, men Pernille Taarup mener at kunne se en tendens i, at det især er større arbejdspladser.
Og på det samfundsøkonomiske plan kan det faktisk også få konsekvenser for bundlinjen hos virksomheden. Ifølge en beregning lavet af revisions- og konsulenthuset Deloitte, koster komplicerede sorgreaktioner samfundet 3,4 milliarder kroner årligt i tabt produktion og overførselsydelser.
I Tina Kreutzers tilfælde er hun taknemmelig for den måde, hendes arbejdsplads håndterede hendes sorg.
Alligevel har Sundhedshuset faktisk ikke en sorgpolitik.
Den ledes i stedet ud fra en værdibaserede ledelsesprincipper. Så i stedet for stramme regler skal ledelsen ud fra værdierne vurdere, hvad den rigtige løsning er i den enkelte situation.
Men det er ikke nødvendigvis en god måde at gøre det på, siger Pernille Taarup fra Dansk Erhverv.
- Hvis man gør det på mavefornemmelse, kan det betyde, at man måske ikke får gjort det på den rigtige måde. Men man kan heller ikke skrive sig ud af alt. Men det at have nogle rammer, så man allerede har talt om det, så ved medarbejderen, at vi har en ramme for sorg. Så kan lederen bedre håndtere det, når man kommer og taler om det, siger Pernille Taarup.
Ikke tilhænger af lovbestemt sorgpolitik
- Hvad gør I selv for at påvirke arbejdsgiverne til at få lavet sorgpolitikker?
- Vi har ikke haft de store tiltag, må jeg tilstå. Vi sender vores analyser ud, hvor vi også opfordrer til, at man får lavet en sorgpolitik, siger Pernille Taarup fra Dansk Erhverv.
- Mener I så, at det burde det være lovfæstet, at arbejdspladser skal have en sorgpolitik?
- Vi er ikke tilhængere af lovgivningen om politikker, for det er meget individuelt. Men vi opfordrer til, at man taler om det, så det ikke er så tabubelagt. Det, at medierne medierne bringer det, er også medvirkende til, at der kommer fokus på det.
Hun oplyser, at der findes mange hjemmesider, som kan hjælpe arbejdsgivere med, hvordan man får lavet en sorgpolitik - heriblandt fremhæver hun Det Nationale Sorgcenter.
Kun få gider at stille op - men derfor skal du gøre det alligevel
I dag tirsdag er der menighedsrådsvalg i alle landets sogne. En valghandling som en stor del af de mere end fire millioner medlemmer af folkekirken ikke deltager i. Og det er en fejl, mener to menighedsrådsformænd på henholdsvis 30 år og 64 år, som genopstiller ved dagens valg.
Ved menighedsrådsvalget i 2020 stemte 45.474 personer ud af mere end fire millioner stemmeberettigede medlemmer af Folkekirken. Og 12.400 personer blev valgt ind i de 1632 menighedsråd i landets sogne.
En af dem er 30-årige Mike Staarup fra Askov i Vejen Kommune. Han er familiefar med kone og to små børn. Han er desuden valgt i Vejen Byråd for de Konservative, hvor han er gruppeformand, og så har han et fuldtidsjob som chefkonsulent i økonomiafdelingen i Billund Kommune.
I dag stiller han for anden gang op til menighedsrådsvalget i Askov Sogn, hvor han har siddet de sidste fire år. De seneste to og et halvt år som formand.
- Da jeg blev valgt første gang for fire år siden, der blev jeg spurgt, om jeg ville stille op, og det sagde jeg ja til, selvom jeg ikke kan sige, jeg har et tæt forhold til kirken og den kristne tro, fortæller Mike Staarup.
I dag vil han ikke undvære sit arbejde i menighedsrådet:
Folkekirkens medlemstal fordelt på Stift i Syddanmark
Det samlede medlemstal for folkekirken pr. 1. januar 2024 er 4.253.575.
Det betyder, at 71,4 % af de i alt 5.961.249 indbyggere i Danmark er medlem af folkekirken.
Stift | indbyggere, total | Medlem af Folkekirken | Ikke medlem af Folkekirken | Medlemsprocent |
Ribe Stift | 354.807 | 284.869 | 69.938 | 80,3 |
Haderslev Stift | 487.651 | 372.102 | 115.549 | 76,3 |
Kilde: By, - Land, - og Kirkeministeriet
- Folkekirken har så meget at byde på, som ikke kun handler om tro, men om nærhed i lokalsamfundet, om aktiviteter både kirkelige, men også alt det andet, der understøtter det gode liv. Det er demokrati, mener Mike Staarup på spørgsmålet om, hvorfor han stiller op til et valg, hvor gennemsnitsalderen ifølge By,- Land,- og Kirkeministeriet ved sidste valgt var 61 år. Altså de fleste mere end dobbelt så gamle som ham.
- Det betyder ikke noget, hvad der står på ens dåbsattest, men mere hvad man kan byde ind med i samarbejdet, om alt det kirken står for. Du kan i den grad påvirke udviklingen i dit lokalområde og i folkekirken, og på samme tid får du opøvet rigtig mange kompetencer. Det er meget meningsfuldt, synes jeg.
Og det behøver ikke kun være kristendommen, der står øverst på ens liste af arbejdsopgaver i menighedsrådet, mener Mike Staarup.
- Det kan også være lysten at arrangere aktiviteter for ens medborgerne, eller at man er interesseret i drift og ledelse, for kirken har utroligt mange af den slags opgaver også, og som spænder over alt fra ansættelse af personale og frivillige (bortset fra præsterne red.) til komplicerede renoveringsopgaver af de ofte meget gamle kirker.
- Menighedsrådsarbejde er nærdemokrati
Netop ledelsesopgaverne i menighedsrådet er noget af det, der har fået 64-årige Annemette Hauschildt til også at genopstille til menighedsrådet i Jerne Sogn ved Esbjerg.
Heller ikke hun har haft et tæt forhold til kirken, før hun blev spurgt ved sidste menighedsrådsvalg 2020. Nu vil hun heller ikke undvære det, selvom hun ofte når en arbejdsuge på 30 timer.
- Aktivitetsdelen er utrolig spændende og omfangsrig, og der er kort fra ide til handling, fordi demokratiet er utrolig nært. Vi er ti mennesker i rådet, der drives af noget forskelligt, og som skal have det hele til at gå op i en højere enhed. Det er sjovt, og det motiverer mig meget, siger Annemette Hauschildt.
Hun er på efterløn og har været det i nogle år men har en fortid som leder i tre forskellige kommuner. Så det glæder hende også at kunne bruge noget af den ledelseserfaring i arbejdet som kontaktperson mellem medarbejdere og menighedsrådet.
f de 1.634 menighedsråd er 1.516 fuldtallige efter de afholdte valgforsamlinger
og afstemningsvalg.
118 menighedsråd er ikke fuldtallige og mangler i alt 212 medlemmer.
Heraf har det i 2 menighedsråd ikke har været muligt at besætte nogle af de i alt
10 pladser.
I alt har 45.474 personer afgivet deres stemme(r) ved de ordinære
valgforsamlinger.
Efter de ordinære valgforsamlinger var der valgt 10.988 medlemmer og efter
afholdelse af 411 ekstraordinære valgforsamlinger var der valgt 12.113
medlemmer.
I 32 menighedsråd blev der indleveret i alt 44 lister, som kunne udløse et
afstemningsvalg. I 13 af menighedsrådene blev afstemningen dog aflyst, idet de
der var valgt ved valgforsamlingen, havde valgt at tilslutte sig den alternative liste
hvorved afstemningsvalget bortfaldt. Et enkelt sted blev den indleverede liste
trukket tilbage.
Af de tilbageværende 30 lister blev der afholdt afstemningsvalg i 21 sogne. De
fleste steder mellem 2 lister og 3 steder mellem 4 lister. I alt blev afholdt
afstemningsvalg i 18 menighedsråd.
Endelig nævnes det, at 1.475 menighedsråd har valgt 4.554 stedfortrædere. Dvs.
at 159 menighedsråd ikke har valgt stedfortrædere
- Da jeg startede var nogle ting, som ikke fungerede. Der var eksempelvis ikke en APV-handleplan, arbejdsbeskrivelser med videre, og enkelte af de ansatte var det, jeg beskriver som 'privatpraktiserende'. Der manglede en stærk teamånd, så menighedsrådet og jeg fik en stor opgave. Undervejs i arbejdet blev der indgået fratrædelsesaftaler og ansat nye medarbejdere, så nu er der en stærk teamånd, stor trivsel og arbejdsglæde, hvor alle yder deres bedste, lyder det fra Annemette Hauschildt.
Hun er ikke i tvivl om, at menighedsråd kan gøre en forskel i lokalsamfundene, og at flere burde interessere sig for det arbejde i og omkring kirkerne.
- Det er nærdemokrati i sin reneste form, og man kan få indflydelse på det hele - til alt fra vores tilbagevendende højskoledag, korsang på den nærliggende skole, babysalmesang, strikkeklub, vi er også grøn kirke, og det kræver en del tiltag, og så er vi både 'Vejkirke' og 'Åben Kirke', og vi sørger for vores gamle middelalderkirke renoveres løbende.