Sådan kommer du ud af livskrisen ifølge en psykolog, en præst og en psykoterapeut

Psykolog Helle Folden Dybdahl, sognepræst Tine Baarts Andsager og psykoterapeut Charlotte Sandfeld har sammenlagt flere årtiers erfaring med at behandle mennesker i krise. Foto: Privatfoto
A
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

De fleste føler, at de kommer styrket ud af deres livskrise, viser undersøgelse.

Først en tung besked. 

Du kommer sandsynligvis til at gennemgå en livskrise på et eller andet tidspunkt i dit liv. 

En livskrise er meget individuel, men generelt er det en tilstand, som er forårsaget af en pludselig forandring i ens liv. Typisk vil man have en følelse af, at der ikke er nogen mening med livet. 

Men det er der. 

I TV SYD-programmet 'Hvem er Daniel nu?' møder influenceren Daniel Hoff, som i øjeblikket selv gennemgår en livskrise, andre danskere, som er kommet på den anden side af deres livskrise. 

Du kan se næsten alle afsnit af programmet her - helt gratis - eller hver søndag aften på TV SYD. 

TV SYD har talt med en præst, en psykoterapeut og en psykolog, som alle behandler mennesker med livskriser. 

Kriser i livet

Psykiatrifonden skelner mellem to typer af kriser:


  • Udviklingskrisen eller livskrisen er karakteriseret ved ændringer i en persons liv, som gør, at man får en følelse af, at der ikke er nogen mening med livet. 


  • Den traumatiske krise er forårsaget af pludselige begivenheder, som kan være voldsomme, livstruende og/eller påvirke en persons helbred.


Et livsvilkår

Tine Baarts Andsager er sogne- og sygehuspræst i Aabenraa. Når hun ikke prædiker i to af byens kirker, er hun også samtalepartner for mennesker, som gennemgår livskriser. 

- For mig er en livskrise følelsen af, at ens liv falder fra hinanden. At det er fragmenteret og går i stykker som dominobrikker, hvor mere og mere vælter i et mørke, man ikke kan finde ud af, siger hun. 

Tine Baarts Andsager har været præst i 22 år og har været tilknyttet Aabenraa siden 2005.

Charlotte Sandfeld er psyko- og hypnoterapeut, healer og spirituel vejleder i Ribe, hvor hun også hjælper klienter med kriser i livet. 

- Vi har alle et selvbillede og mange roller i vores liv som partner, forælder, medarbejder og en del af et samfund. Hvis den rolle forandres, føler vi angst og usikkerhed, siger hun. 

Charlotte Sandfeld er psyko- og hypnoterapeut, healer og spirituel vejleder med 25 års erfaring.

Helle Folden Dybdahl er chefpsykolog og direktør hos psykologkæden Ppclinic med afdelinger i Vejle, Aarhus og Gentofte og har arbejdet med klienter med livskriser i over 15 år. 

Hun siger ligesom præsten og psykoterapeuten, at livskriser er kendetegnet ved, at der sker noget, man er uforberedt på.

- Og så har man ikke strategierne til at tage hånd om problemerne, siger hun. 

Psykolog Helle Folden Dybdahl har behandlet klienter med blandt andet livskriser i over 15 år.

Alle tre kvinder fortæller, at livskriser er en del af livet, og at næsten alle mennesker skal gennem dem på et eller andet tidspunkt. 

Det er meget forskelligt, hvad hver person oplever som en livskrise. 

Dog svarer næsten tre ud af fire i en undersøgelse fra 2020 i Berlingske, at de har det bedre på den anden side af deres livskrise.

Der er med andre ord en lysere vej ud af det mørke, som en livskrise svøber ens liv i. 

Normalt og balance

Vores tre fagpersoner har vidt forskellige fundamenter at stå på, når de rådgiver mennesker i krise. 

Psykoterapeuten har et holistisk udgangspunkt, præsten et åndeligt og psykologen et videnskabeligt. 

Men slutmålet er det samme - at mennesker skal få det bedre. 

Det er vigtigt at forstå, at det ikke er forkert at have en livskrise.

Psykolog Helle Folden Dybdahl

Hvis du har en livskrise, som er så dominerende, at den skygger over alt i dit liv, skal du række ud efter hjælp hos andre. Det kan være relationer eller professionelle. 

- Når der er kontakt mellem to mennesker, sker der noget. Selvom vi har brug for at trække os fra andre for at finde os selv, så opstår der dynamik i et møde med et andet menneske, som lytter, og som vi kan spejle os i, siger sognepræst Tine Baarts Andsager. 

Psykolog Helle Folden Dybdahl oplever, at nogle bliver bange for deres reaktion på krisen og ikke forstår, hvorfor de reagerer så voldsomt. 

- Det er vigtigt at forstå, at det ikke er unormalt at have en livskrise. Reaktionerne er sådan, en krise føles, siger hun. 

Derudover er det vigtigt at få sig selv i balance for at sikre det overskud, som en krise kræver. Det er grundlæggende behov som søvn, sund mad og motion. En krise tager tid at navigere igennem, og det er med små skridt. 

- Man må ikke forhaste sig. Følelser og tanker midt i en krise er typisk ikke rationelle, og de valg, de får os til at træffe, er ikke bedst for os på sigt, siger psykolog Helle Folden Dybdahl. 

Psykoterapeut Charlotte Sandfeld understreger ligeledes, at man skal acceptere sin livskrise, og at den er en del af ens liv. Og en unik mulighed for at finde ud af, hvem vi er. 

- Kriser er naturlige, og det er naturligt at mærke utryghed og sorg. Det er vigtigt at have medfølelse for sig selv og dele det med nogen, siger hun.

Øvelser og sanser

Psykoterapeuten lægger vægt på, at lige meget hvor skidt man kan have det, så er der lyspunkter, som ikke ændrer sig.

- Solen står op, fuglen synger, og de sælger stadig dagligvarer i byen. For nogle er det godt at mærke vinden på kinden i naturen, og for andre er det godt at søge ind i stilheden, siger Charlotte Sandfeld.

Sognepræst Tine Baarts Andsager drager paralleller til Biblen, når hun gennem sine samtaler med mennesker i krise prøver at lede dem ad nye veje.

Hun siger, at ligesom Jesus hang på korset og følte sig forladt af Gud, så genopstod han og kom dermed ud af mørket. Ifølge hende er der plads i kristendommen til at skælde ud på Gud, for Gud er også med, når mørket kryber over en. 

Du kunne også prøve...

Psykolog Helle Folden Dybdahl anbefaler også at lave en "bekymringsbutik", som har åbent fra fx klokken 15-16.


Det er ikke en fysisk butik, men et tankeeksperiment hvor man skal prøve at afgrænse sine tanker med bekymringer indenfor "butikkens" åbningstid. 

Hvis man bekymrer sig udenfor butikkens åbningstid, så skriv tankerne ned. 

- Fordi hvis man tvinger sig til at undgå bekymringer, så kommer hjernen på overarbejde. Men hvis man skriver det ned, giver det hjernen ro. Man vil også opleve, at de tanker, som fyldte meget klokken 11, fylder mindre klokken 15, siger hun. 

- Måske kunne bøn være en mulighed. Hvis man ikke ved, hvordan man gør, så er bøn altså helt frit. Der er ingen regler, og man kan bede om alt. Man skal prøve det af, siger hun. 

Psykolog Helle Folden Dybdahl anbefaler en øvelse fra acceptance of commitment therapy - forkortet ACT. Øvelsen hedder '80-års fødselsdagen'. 

- Man skal forestille sig, at man er blevet 80 år og har fødselsdag. Så skal man kigge tilbage på de ting, man var glad for og det, man fortryder. Det kan hjælpe med at skabe retning og træffe valg, siger hun. 

Øvelsen sætter nogle tanker i gang, og Helle Folden Dybdahl anbefaler også, at man får tankerne ud af hovedet ved at skrive dem ned. Det giver hjernen ro. Samtidig giver det en lille smule distance, så det er lettere at arbejde med. 

Tag det roligt

Både psykoterapeuten, præsten og psykologen understreger, at livskriser er en del af livet. Det er med andre ord ikke noget, man skal være bange for. 

- Livet er ikke kun medvind, og det gode liv er ikke uden modvind. Det er i kriser, vi vokser og får mulighed for at se, hvad der er vigtigt i livet, siger psykolog Helle Folden Dybdahl. 

Psykoterapeut Charlotte Sandfeld oplever, at hendes klienter er et bedre sted, når de er kommet igennem deres krise. Når man oplever, at når ens liv går i stykker, kan det samles på en ny og stærkere måde.

Men ifølge psykolog Helle Folden Dybdahl siger forskningen dog også, at mange ikke har det bedre efter en krise. Men de har det heller ikke værre. 

En kontrast til undersøgelsen fra Berlingske hvor næsten tre ud fire fortalte, at de havde det bedre på den anden side af livskrisen.

Fænomenet med at komme styrket ud af sin krise kaldes post-growth (efter-vækst, red.) og handler om, at livskriser styrker os i sidste ende, fordi det netop tvinger en ny indsigt ind. Selvom vejen er lang og hård.

Dog skal man ikke læne sig tilbage og vente på, at det sker, da det kan blive uforløst.

Selvom sognepræst Tine Baarts Andsager bruger troen og kristendommen som fundament i sine samtaler med mennesker med livskriser, så understreger hun, at kristne er lige så ulykkelige som andre.

Så selvom man ikke søger mod Gud i kriser, så mener hun, at alle grundlæggende er elskende mennesker og en del af samme natur.

Ligesom vi alle skal gennem en eller anden slags krise i livet, som er særlig, fordi det er helt vores egen.

I TV-SYD-programmet 'Hvem er Daniel nu?' kan du møde andre danskere, som har gennemgået en livskrise og er kommet ud på den anden side.

Du kan se alle afsnit af programmet 'Hvem er Daniel nu?' lige her - helt gratis - eller hver søndag aften på TV SYD

Trusler og udskamning på chatgruppe fik mor til at advare andre forældre

Snapchat-gruppen 'Største sladder i 6100' var et chok for Rikke Grønhøj, men der findes værre eksempler på krænkelser i de såkaldte sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Digitale krænkelser findes overalt på nettet. Rikke Grønhøj blev vidende om en gruppe i Haderslev, som spredte trusler og rygter.

- 'Jeg kommer og smadrer dig'. 'Du er ingenting'. 'Du skal bare fucking dø'. Det var virkelig voldsomt, siger Rikke Grønhøj.

Det var nogle af beskederne, hun så, da hun fik lov til at se ind i en gruppechat, som hendes 14-årige datter var del af på Snapchat.

Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger

Jonas Ravn, seniorkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Datteren skrev ikke selv noget i gruppen, men kiggede passivt med i den såkaldte sladdergruppe.

Ligesom så mange andre.

Trusler, udskamning og deling af billeder er nogle af de digitale krænkelser, som er en del af landskabet på sociale medier. Også de steder hvor børn begår sig.

Sladdergrupperne kan være svære at finde, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. De bliver ofte slettet, og en ny gruppe bliver hurtigt lavet.

Et lukket land

Fænomenet med grupper, hvor navngivne unge hænges ud, er desværre ikke noget nyt.

- Sladdergrupper har vi set adskillige gange de sidste 15 år. Nogle kan måske også huske Arto, hvor der også blev sladret helt enormt, siger Jonas Ravn.

Han er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, hvor man blandt andet arbejder med at klæde unge på til at begå sig på de sociale medier.

Jonas Ravn er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel ved Center for Digital Pædagogik, og han har efterhånden set en del sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro

Han ved også, hvor svært det er at komme grupperne til livs.

For selvom det, der foregår, kan være ulovligt, så er det svært at føre opsyn med eller bevise.

69 procent af børn unge oplever digitale krænkelser

I en undersøgelse lavet af Epinion for Trygfonden og Red Barnet fra september i år, svarer 78 procent af unge mellem 9 og 17 år, at de har oplevet digitale krænkelser på nettet.

25 procent har oplevet, at der er blevet taget billeder eller screenshots af dem, uden de selv ville have det.

Og 12 procent har oplevet, at der bliver spredt rygter om dem på nettet.

- Man skal inviteres ind i mange af de her grupper, der er helt eller delvist lukkede. Det er utroligt svært som forælder eller skole at følge med i, for det sker på alle tider af døgnet, og meget af det, der bliver lagt op, er i 'stories', der forsvinder igen, så bevismaterialet er meget svært, siger Jonas Ravn.

Ved du noget?

Har du prøvet at blive hængt ud digitalt?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til Jonatan Dybro på jody@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Videoer og ondsindede rygter på kant med loven

Indholdet i sladdergrupperne kan dog være langt voldsommere end trusler.

Videoer, hvor folk bliver banket, ydmyget til en fest eller intime billeder, der deles uden samtykke, fylder også i grupperne, fortæller Jonas Ravn.

- Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger. At man siger nogen er billige eller har gjort noget til en fest og andre ting, som hører til privatlivet, siger Jonas Ravn.

Når fælleschatten handler om trusler, afpresning eller krænkelser, er det ulovligt og strafbart.

- Vi er ude i noget, der er krænkende og ulovligt i forhold til personernes privatliv, siger Jonas Ravn.

En advarsel til andre

Efter Rikke Grønhøj havde set gruppen på datterens telefon, valgte hun at tage affære.

- Vi blev enige om, at hun skulle ud af den gruppe, siger Rikke Grønhøj.

Derefter delte Rikke Grønhøj et opslag på Facebook, hvor hun gjorde andre forældre i Haderslev opmærksomme på gruppen.

Når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid

Rikke Grønhøj, forælder

Sladdergruppen 'Største sladder i 6100' er lukket i dag, og nøjagtigt hvad, der er foregået i den pågældende grupper, ved vi ikke.

Haderslev Kommunes SSP-konsulenter er bekendte med gruppen, men kender ikke til nogen lovovertrædelser i forbindelse med gruppen.

Telefonen er vigtig for børn og unge. Ikke mindst på grund af de sociale medier. Foto: Troels Sørensen

Rikke Grønhøj håber, at flere forældre til tage snakken med deres barn om, hvilke fællesskaber, de er del af på de sociale medier, og hvordan man behandler hinanden.

- Jeg kan godt være lidt bekymret for fremtiden, men når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid i den digitale verden, siger Rikke Grønhøj.

TV SYD har kontaktet Snap Inc., der står bag mediet Snapchat, og forholdt dem til gruppen og øvrige sladdergrupper.

Snap Inc. skriver til os, at de ikke har kendskab til den pågældende gruppe fra Haderslev, men at de har en nultolerancer overfor mobning på deres platform og holder øje med anmeldelser om mobning på deres app hele døgnet rundt.

17 organisationer presser ny minister for større kvælstofindsats

Af Ritzau
Udgivet

Flere grønne organisationer sender åbent brev til trepartsminister med opråb om ambitiøs kvælstofindsats.

Den danske landbrugspolitik har i årevis forværret forholdene i fjorde og kystvande, når den i stedet burde have forbedret havmiljøet.

Derfor er regeringen nødt til at vælge den mest ambitiøse model for kvælstofreduktion i den grønne trepart, som forhandles med Folketingets partier i disse uger.

Sådan lyder opfordringen fra 17 grønne organisationer, samlet i Det Grønne Kontaktudvalg, der fredag sender et åbent brev til Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.

- En bevidst underestimering af den påkrævede kvælstofindsats vil være et utilgiveligt politisk svigt, overfor havnaturen og overfor vore efterkommere, lyder det i brevet.

Dybt kritisabelt

I forhandlingerne om trepartens indførelse indgår der tre forskellige modeller for kvælstofindsatsen.

Den første model vil kræve en reduktion på 14.100 ton kvælstof, model to vil kræve 13.600 ton kvælstof reduceret og model tre 12.900 ton.

Lækkede dokumenter fra forhandlingerne har ifølge medier vist, at regeringen overvejer at vælge den model med lavest kvælstofreduktion – model 3.

Det vil være dybt kritisabelt, for reduktionsniveauet er i denne model lavere end det, der blev fastlagt i landbrugsaftalen fra 2021, lyder det fra organisationerne.

De fremhæver, at alle modeller undtagen den mest ambitiøse reelt vil sænke kvælstofreduktionen i eksempelvis Vejle Fjord, ”og dermed reelt gøre det umuligt at bringe livet tilbage i fjorden”.

- Den eneste reelle vej til målopfyldelse af Vandrammedirektivet er indsatsbehovet beskrevet i scenarie 1, som kræver væsentlige kvælstofreduktioner, skriver organisationerne i brevet, der er underskrevet af Sebastian Jonshøj, formand for Det Grønne Kontaktudvalg og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

De 17 organisationer tæller blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Verdens Skove og Dyrenes Beskyttelse.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com