Sådan kommer du ud af livskrisen ifølge en psykolog, en præst og en psykoterapeut
De fleste føler, at de kommer styrket ud af deres livskrise, viser undersøgelse.
Først en tung besked.
Du kommer sandsynligvis til at gennemgå en livskrise på et eller andet tidspunkt i dit liv.
En livskrise er meget individuel, men generelt er det en tilstand, som er forårsaget af en pludselig forandring i ens liv. Typisk vil man have en følelse af, at der ikke er nogen mening med livet.
Men det er der.
I TV SYD-programmet 'Hvem er Daniel nu?' møder influenceren Daniel Hoff, som i øjeblikket selv gennemgår en livskrise, andre danskere, som er kommet på den anden side af deres livskrise.
Du kan se næsten alle afsnit af programmet her - helt gratis - eller hver søndag aften på TV SYD.
TV SYD har talt med en præst, en psykoterapeut og en psykolog, som alle behandler mennesker med livskriser.
Kriser i livet
Psykiatrifonden skelner mellem to typer af kriser:
- Udviklingskrisen eller livskrisen er karakteriseret ved ændringer i en persons liv, som gør, at man får en følelse af, at der ikke er nogen mening med livet.
- Den traumatiske krise er forårsaget af pludselige begivenheder, som kan være voldsomme, livstruende og/eller påvirke en persons helbred.
Et livsvilkår
Tine Baarts Andsager er sogne- og sygehuspræst i Aabenraa. Når hun ikke prædiker i to af byens kirker, er hun også samtalepartner for mennesker, som gennemgår livskriser.
- For mig er en livskrise følelsen af, at ens liv falder fra hinanden. At det er fragmenteret og går i stykker som dominobrikker, hvor mere og mere vælter i et mørke, man ikke kan finde ud af, siger hun.
Charlotte Sandfeld er psyko- og hypnoterapeut, healer og spirituel vejleder i Ribe, hvor hun også hjælper klienter med kriser i livet.
- Vi har alle et selvbillede og mange roller i vores liv som partner, forælder, medarbejder og en del af et samfund. Hvis den rolle forandres, føler vi angst og usikkerhed, siger hun.
Helle Folden Dybdahl er chefpsykolog og direktør hos psykologkæden Ppclinic med afdelinger i Vejle, Aarhus og Gentofte og har arbejdet med klienter med livskriser i over 15 år.
Hun siger ligesom præsten og psykoterapeuten, at livskriser er kendetegnet ved, at der sker noget, man er uforberedt på.
- Og så har man ikke strategierne til at tage hånd om problemerne, siger hun.
Alle tre kvinder fortæller, at livskriser er en del af livet, og at næsten alle mennesker skal gennem dem på et eller andet tidspunkt.
Det er meget forskelligt, hvad hver person oplever som en livskrise.
Dog svarer næsten tre ud af fire i en undersøgelse fra 2020 i Berlingske, at de har det bedre på den anden side af deres livskrise.
Der er med andre ord en lysere vej ud af det mørke, som en livskrise svøber ens liv i.
Normalt og balance
Vores tre fagpersoner har vidt forskellige fundamenter at stå på, når de rådgiver mennesker i krise.
Psykoterapeuten har et holistisk udgangspunkt, præsten et åndeligt og psykologen et videnskabeligt.
Men slutmålet er det samme - at mennesker skal få det bedre.
Det er vigtigt at forstå, at det ikke er forkert at have en livskrise.
Psykolog Helle Folden Dybdahl
Hvis du har en livskrise, som er så dominerende, at den skygger over alt i dit liv, skal du række ud efter hjælp hos andre. Det kan være relationer eller professionelle.
- Når der er kontakt mellem to mennesker, sker der noget. Selvom vi har brug for at trække os fra andre for at finde os selv, så opstår der dynamik i et møde med et andet menneske, som lytter, og som vi kan spejle os i, siger sognepræst Tine Baarts Andsager.
Psykolog Helle Folden Dybdahl oplever, at nogle bliver bange for deres reaktion på krisen og ikke forstår, hvorfor de reagerer så voldsomt.
- Det er vigtigt at forstå, at det ikke er unormalt at have en livskrise. Reaktionerne er sådan, en krise føles, siger hun.
Derudover er det vigtigt at få sig selv i balance for at sikre det overskud, som en krise kræver. Det er grundlæggende behov som søvn, sund mad og motion. En krise tager tid at navigere igennem, og det er med små skridt.
- Man må ikke forhaste sig. Følelser og tanker midt i en krise er typisk ikke rationelle, og de valg, de får os til at træffe, er ikke bedst for os på sigt, siger psykolog Helle Folden Dybdahl.
Psykoterapeut Charlotte Sandfeld understreger ligeledes, at man skal acceptere sin livskrise, og at den er en del af ens liv. Og en unik mulighed for at finde ud af, hvem vi er.
- Kriser er naturlige, og det er naturligt at mærke utryghed og sorg. Det er vigtigt at have medfølelse for sig selv og dele det med nogen, siger hun.
Øvelser og sanser
Psykoterapeuten lægger vægt på, at lige meget hvor skidt man kan have det, så er der lyspunkter, som ikke ændrer sig.
- Solen står op, fuglen synger, og de sælger stadig dagligvarer i byen. For nogle er det godt at mærke vinden på kinden i naturen, og for andre er det godt at søge ind i stilheden, siger Charlotte Sandfeld.
Sognepræst Tine Baarts Andsager drager paralleller til Biblen, når hun gennem sine samtaler med mennesker i krise prøver at lede dem ad nye veje.
Hun siger, at ligesom Jesus hang på korset og følte sig forladt af Gud, så genopstod han og kom dermed ud af mørket. Ifølge hende er der plads i kristendommen til at skælde ud på Gud, for Gud er også med, når mørket kryber over en.
Du kunne også prøve...
Psykolog Helle Folden Dybdahl anbefaler også at lave en "bekymringsbutik", som har åbent fra fx klokken 15-16.
Det er ikke en fysisk butik, men et tankeeksperiment hvor man skal prøve at afgrænse sine tanker med bekymringer indenfor "butikkens" åbningstid.
Hvis man bekymrer sig udenfor butikkens åbningstid, så skriv tankerne ned.
- Fordi hvis man tvinger sig til at undgå bekymringer, så kommer hjernen på overarbejde. Men hvis man skriver det ned, giver det hjernen ro. Man vil også opleve, at de tanker, som fyldte meget klokken 11, fylder mindre klokken 15, siger hun.
- Måske kunne bøn være en mulighed. Hvis man ikke ved, hvordan man gør, så er bøn altså helt frit. Der er ingen regler, og man kan bede om alt. Man skal prøve det af, siger hun.
Psykolog Helle Folden Dybdahl anbefaler en øvelse fra acceptance of commitment therapy - forkortet ACT. Øvelsen hedder '80-års fødselsdagen'.
- Man skal forestille sig, at man er blevet 80 år og har fødselsdag. Så skal man kigge tilbage på de ting, man var glad for og det, man fortryder. Det kan hjælpe med at skabe retning og træffe valg, siger hun.
Øvelsen sætter nogle tanker i gang, og Helle Folden Dybdahl anbefaler også, at man får tankerne ud af hovedet ved at skrive dem ned. Det giver hjernen ro. Samtidig giver det en lille smule distance, så det er lettere at arbejde med.
Tag det roligt
Både psykoterapeuten, præsten og psykologen understreger, at livskriser er en del af livet. Det er med andre ord ikke noget, man skal være bange for.
- Livet er ikke kun medvind, og det gode liv er ikke uden modvind. Det er i kriser, vi vokser og får mulighed for at se, hvad der er vigtigt i livet, siger psykolog Helle Folden Dybdahl.
Psykoterapeut Charlotte Sandfeld oplever, at hendes klienter er et bedre sted, når de er kommet igennem deres krise. Når man oplever, at når ens liv går i stykker, kan det samles på en ny og stærkere måde.
Men ifølge psykolog Helle Folden Dybdahl siger forskningen dog også, at mange ikke har det bedre efter en krise. Men de har det heller ikke værre.
En kontrast til undersøgelsen fra Berlingske hvor næsten tre ud fire fortalte, at de havde det bedre på den anden side af livskrisen.
Fænomenet med at komme styrket ud af sin krise kaldes post-growth (efter-vækst, red.) og handler om, at livskriser styrker os i sidste ende, fordi det netop tvinger en ny indsigt ind. Selvom vejen er lang og hård.
Dog skal man ikke læne sig tilbage og vente på, at det sker, da det kan blive uforløst.
Selvom sognepræst Tine Baarts Andsager bruger troen og kristendommen som fundament i sine samtaler med mennesker med livskriser, så understreger hun, at kristne er lige så ulykkelige som andre.
Så selvom man ikke søger mod Gud i kriser, så mener hun, at alle grundlæggende er elskende mennesker og en del af samme natur.
Ligesom vi alle skal gennem en eller anden slags krise i livet, som er særlig, fordi det er helt vores egen.
I TV-SYD-programmet 'Hvem er Daniel nu?' kan du møde andre danskere, som har gennemgået en livskrise og er kommet ud på den anden side.