Vognmand tjener flere penge på studenterkørsel uden DJ's - alligevel er han utilfreds med forbud

Patric Bøje kører i år mellem 60 og 70 ture med studenter. Han har 15 lastbiler til formålet. Fotoarkiv Foto: Jonas Borch Kragh, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Patrick Bøje er oprørt over, at man ikke må have DJ's med på ladet, når der køres studenterkørsel.

RETTELSE: Denne artikel er blevet rettet mandag den 19/6 kl. 22.00. Det fremgik tidligere af artiklens underrubrik, at man 'ikke længere må have DJ's med på ladet, når der køres studenterkørsel.' Men reglerne er ikke blevet ændret, det er blot blevet indskærpet, at reglerne er sådan. Vi har derfor fjernet ordet 'længere'. I artiklens femte afsnit stod der ligeledes, at 'Færdselsstyrelsen netop har nægtet vognmændene, at der må være andre på lastbilladet end de unge under studenterkørsel.' Dette er rettet til, at 'Færdselsstyrelsen netop har indskærpet, at der ikke må være andre på lastbilladet end de unge under studenterkørsel.'

- Det er simpelthen ikke ansvarligt at fjerne DJ'en fra studenterkørsel. 

Sådan lyder det fra Patrick Bøje, der er indehaver af Bøje Studenterkørsel i Horsens.

- Vi har i flere år brugt DJ'en som en slags sikkerhed til at styre stemningen på ladet af lastbilen. De spiller musik, men er også hyret af os til at holde øje med de unge, som jo i løbet af sådan en dag bliver fuldere og fuldere og vildere og vildere.

Det er en katastrofe, selvom vi kommer til at spare penge på, at Trafikstyrelsen nu forbyder Dj's på lastbilladet

Patrick Bøje, vognmand, Horsens

- Vi har virkelig brug for dem på ladet af hensyn til de unges sikkerhed, så jeg forstår ikke Færdselsstyrelsens indskærpelse, siger han.

Patrick Bøje er oprørt, fordi Færdselsstyrelsen netop har indskærpet, at der ikke må være andre på lastbilladet end de unge under studenterkørsel. Det betyder, at det er ulovligt at have en DJ med på ladet.

- Det må vi jo rette os efter. Vi bryder ikke loven, men jeg er ikke færdig med at protestere over det, siger Patrick.

Bøje Studenterkørsel skal køre mellem 60 og 70 ture i år. Omkring de 40 havde hyret en Dj til turen. Foto: Privat

Patrick Bøje tjener flere penge ved et 'nej'

Patrick Bøje har 15 lastbiler til at køre studenter rundt i, når den overståede skolegang fejres rundt om i Danmark

I år står den ifølge ham på 60 til 70 køreture med de unge mennesker. Og på de omkring 40 ture er der hyret en DJ med.

- Vi har helst ville have, at de unger også køber en DJ. Og det er ikke, fordi vi tjener penge på det - tværtimod kommer vi til at spare penge på, at Færdselsstyrelsen nu indskærper, at det er forbudt med DJ's på lastbilladet.

Ifølge Patrick Bøje er alle DJ's, som firmaet benytter samtidig hyret til også at holde øje med de unge.

En DJ koster de unge mellem 2.500 og 3.500 kroner - og ifølge Bøjes Studenterkørsel betaler vognmandsfirmaet yderligere 5.000 til 6.000 kroner per tur til DJ'en, for så også at fungere som en slags sikkerhedsmand/kvinde på lastbilladet.

- Det betyder, at vi nu sparer omkring 80.000 kroner på skærpelsen fra Færdselsstyrelsen. Det er jo penge til os.

- Men hvem skal nu holde øje med de unge, når én får det dårligt under kørslen? Og hvem skal styre stemningen på ladet med musikken, når de bliver for vilde? Jeg tror ikke embedsmændene ved, hvad det her kan komme til at betyde.

Færdselsstyrelsen siger nej

Færdselsstyrelsens vicedirektør, Henrik Sauvr, har overfor TV2 Østjylland bekræftet, at det ikke er tilladt med andre end studenterne på lastbilen.

Han skriver i et mailsvar til tv-stationen, at styrelsen er blevet opmærksom på, at det de senere år i stigende grad er blevet mere populært at invitere andre end sine klassekammerater med på studenterturen.

Når der netop er tale om en afvigelse, der forringer sikkerheden, så fortolker Færdselsstyrelsen reglerne indskærpende.

'Det er normalt ikke lovligt at transportere mennesker på ladet af eksempelvis en lastbil, fordi det er farligt både for de personer, der opholder sig på ladet, og for den øvrige trafik.

Når eksamenskørsel alligevel tillades, er det fordi, man gerne vil hylde den tradition, og når der netop er tale om en afvigelse, der forringer sikkerheden, så fortolker Færdselsstyrelsen reglerne indskærpende.

Det betyder, at selvom det ikke står klart og tydeligt, så er hensigten, at det kun er de, der har afsluttet en ungdomsuddannelse af minimum to års varighed, der må befinde sig på ladet. DJ's er ikke tilladt.'

Det gælder også for eksempelvis familiemedlemmer eller fotografer.

Elever, der skal til reeksamen eller sygeeksamen, og som altså ikke endnu er blevet studenter, må derimod gerne deltage i eksamenskørslen med deres klasse.

UDPLUK AF KRAV VEDR. EKSAMENSKØRSEL

  • § 1: Bekendtgørelsen finder anvendelse ved befordring af personer på ladet af varebiler, lastbiler eller traktorvogntog i forbindelse med kørsler efter en afsluttende eksamen af en ungdomsuddannelse af minimum to års varighed (eksamenskørsel).

  • § 7, stk. 1: Køretøjet skal senest et år før kørslen gennemføres være synet og godkendt af en synsvirksomhed. Det samme skal indretningen af køretøjet.

  • § 7, stk. 1.6: Eksamenskørslen må ikke foregå på motorvej eller motortrafikvej.

  • § 7, stk. 2: Føreren af traktorvogntog, som udfører eksamenskørsel, skal være i besiddelse af et gyldigt kørekort til kategori B (almindelig bil).

  • § 7, stk. 3: De til enhver tid gældende hastighedsbegrænsninger skal følges. Ved kørsel på andre veje end motorveje og motortrafikveje må hastigheden dog ikke overstige 40 kilometer i timen i tættere bebygget område og 60 kilometer i timen uden for tættere bebygget område.

Kilder: Retsinformation.dk, Bekendtgørelse nr. 494 af 27/05/2016, og Færdselsstyrelsen.

Vil have ændret regler til næste års kørsler

Patrick Bøje siger til TV SYD, at han både har skrevet et brev til transportministeren, samt til Færdselsstyrelsen for at komme i dialog med dem om at tillade DJ's eller andre sikkerhedsfolk på lastbilladet.

- Med en DJ føler de unge sig mindre overvåget end med en vagt. Så derfor synes vi, at det fungerer så fint med en person, der både står for musik og stemning - og samtidig også kan holde øje med dem. 

Person er fundet død i forbindelse med brand

Arkivfoto. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Efter brand i en villa på Leos Allé i Tønder lørdag morgen, oplyser Syd- og Sønderjyllands politi, at en beboer er død.

Alarmen om flammer og røg i villaen kom lidt efter klokken syv, og godt to timer efter oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at beboeren har mistet livet.

De pårørende til den 84-årige mand er blevet underrettet.

Da brandvæsenet kom frem, var ilden ganske voldsom, oplyser politiets vagtchef.

Årsagen til brandens opståen vil først blive klarlagt senere. Opgaven overgår til politiets specialister.

Mand med demens dømt til psykiatrisk afdeling - Må ikke danne præcedens, mener politiker

Ifølge vidner og pårørende fortalte den 99-årige kvinde, at den 74-årige havde skubbet hende, da hun bad ham forlade hendes bolig. Billedet er en grafik, og det er ikke nogen af de involverede personer, der er afbilledet. Grafik: Benjamin René Klindt Nielsen, TV SYD
Udgivet

En 74-årig mand med demens er kendt skyldig i at have kostet en 99-årig kvinde livet sidste år. Det betyder, at han skal være på en psykiatrisk afdeling.

Den 9. december sidste år forvildede en 74-årig mand sig ind i en 99-årig kvindes lejlighed på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge boede.

Kvinden bad ham gå, men han blev vred og skubbede hende omkuld, da han troede, han var i sin egen lejlighed. Det resulterede i, at kvinden brækkede hoften og næsen, fik en skulder af led og blev opereret samme aften, men døde næste morgen.

Den 74-årige mand blev den 29. oktober kendt skyldig i, at han var årsagen til den 99-åriges død. Men allerede inden, manden havde fået sin dom, lød det fra fagfolk, at det var en dybt forfærdelig og dårlig ide, at den 74-årige risikerede at ende på en psykiatrisk afdeling.

Det er dog blevet til virkelighed, efter familien til den 75-årige onsdag den 20. november fik besked om, at den psykiatriske afdeling, hvor manden allerede har tilbragt 11 måneder, forsat skal være rammen for hans fremtid.

Det vækker frustration hos hans familie. De har i et opråb til politikerne i Region Syddanmark og udvalgte politikere på Christiansborg skrevet:

"Han sidder i sin stol alle vågne timer, på sin upersonlige hospitalsstue. Hans medpatienter er akut indlagte psykiatriske patienter, han hverken kan eller må omgås. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt han har. Personalet siger til os, at de ikke har tid, og at vi må forstå, de er en akut psykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation."

For farlig til til plejehjem

29. oktober afgjorde Retten i Kolding, at den 75-årige mand skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at have ham i kommunalt regi. Udfordringen er dog, at en psykiatrisk afdeling er begrænset i, hvad den kan tilbyde af demenspleje.

- Vi gør alt, hvad vi kan for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være på en psykiatrisk afdeling. Det gør vi fordi, at det er rigtig vigtigt, at omgivelserne er kendte, at der er noget for ens tidligere liv, og man kan relatere til noget genkendeligt. Man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, man kan leve og bo, fortæller Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark.

Ifølge Mette Bossen Linnet (V), der er psykiatri- og socialudvalgsformand i Region Syddanmark, så passer reglerne på en psykiatrisk afdeling dårligt til en med demens.

- På en psykiatrisk afdeling er der mange forskellige mennesker, der er psykisk syge, og som har noget psykisk, som de kæmper med. Og de er der, mens det er allerværst, fordi der er et akut psykiatrisk hospital. Det vil sige, at for at kunne passe på både patienter og medarbejdere, så er der nogle ret strikse rammer til, hvad man kan have og ikke kan have af personlige ejendele, løse genstande med mere, som kan være til skade for andre patienter, fordi der er nogen, der kan blive udadreagerende, fortæller hun.

Hun tror dog ikke, at der er meget at gøre i sagen med den 75-årige. Hun håber dog ikke, at sagen danner præcedens. Hun håber derimod, at sundhedsvæsenet i fremtiden kan gøre mere for demensramte, som der i fremtiden kommer flere af.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er noget, som vi i sundhedsklyngerne, som jeg også sidder i, har været meget optaget af. Men det er også noget, der kommer til at fylde i sundhedsrådene. (Red. Sundhedsråd er en del af regeringens nye sundhedsreform) Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her ikke bliver præcedens, men at man får et bedre tilbud, fortæller Mette Bossen Linnet (V)

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com