Virksomhed for fleksjobbere i konflikt med fagforening

Stine Simonsen, stifter, Social Craft, socialøkonomisk virksomhed, Horsens. Foto: Privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I fire år har Stine Simonsen drevet en virksomhed fra 0 til 100 ansatte. Det er mennesker, der ikke kan passe et almindeligt arbejde fuldt ud eller fuld tid. Nu er hun kommet i konflikt med den lokale fagforening.

Der er 100 ansatte på Social Craft. De arbejder i gennemsnit 5,5 timer om ugen, nogle lidt mere, andre lidt mindre. Og de er glade til.

- Det betyder alt, det er mit liv, siger Henrik Larsen, der arbejder på Social Craft.

Men nu er der varslet konflikt mod virksomheden. 3F i Horsens har indledt en konflikt torsdag, og fredag er der varslet sympatikonflikt, hvilket betyder, at organiserede fagforeningsmedlemmer på andre virksomheder ikke må arbejde sammen med virksomheden eller dens ansatte.

- Hun betaler sine ansatte 30 til 40 kroner mindre end overenskomsten, og det er hun nødt til at rette op på, siger formand for 3F Horsens, Brian Nielsen.

- Vi har løbende haft kontakt til hende (Stine Simonsen, ejer af Social Craft), siden hun startede i 2020, men det har ikke ført til noget, så nu har vi følt os tvunget til at sætte en konflikt i gang, fortsætter formanden.

Formanden har papirerne i orden. Ifølge 'Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats' paragraf 122 stk. 3. skal ansatte i fleksjob have overenskomstmæssig løn, hvis der er en overenskomst. Og det er der for de opgaver, som fleksjobberne på Social Craft har, så rigeligt endda.

- Hvis en af dem er her tre timer, kan han rydde op i en time, hjælpe køkkenet i en time og lave noget helt tredje i tredje time. Det kan vi ikke arbejde med. Vi vil gerne tegne en overenskomst for det hele, siger Stine Simonsen

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats paragraf 122 stk 3

Stk. 3 På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Indeholder overenskomsterne m.v. ikke sådanne bestemmelser, eller kan disse ikke finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Fagforeningsformanden er ikke uvillig.

- Vi er i gang med at kigge på en løsning, og hvis vi kan finde en, så er vi villige til at snakke om det, fortæller Brian Nielsen fra 3F.

Foreløbig er der berammet et møde i arbejdsretten på mandag, og der regner 3F-formanden med, at konflikten, både den direkte og sympatikonflikten, bliver udskudt, indtil der har været et nyt møde med parterne i arbejdsretten. Man fornemmer, at det ikke er den faglige konflikt, som formanden er mest stolt af.

- Jeg vil sgu gerne finde et kompromis, siger han.

Konflikten rammer lige ind i hjertet af den danske model, velfærdssamfundet og det hele. For selvfølgelig skal mennesker, der har det svært have en hjælpende hånd og selvfølgelig skal love og overenskomster overholdes. De to falder bare ikke i hak af sig selv i den her sag.

- Sådan en sag har jeg ikke hørt om tidligere, siger arbejdsmarkedsforsker og PhD. fra Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard.

Og der er ikke nogen grund til at føle, at den danske model er truet af den aktuelle konflikt.

- Den danske model er rummelig, det er jo en relativt usædvanlig sag. Der kan laves særlige socialkapitler i overenskomster, hvor der kan laves særlige regler, siger Thomas Bredgaard.

Men næste kapitel udspiller sig altså på mandag.

Ægtepar følte sig fanget af ødelagt elevator - nu er det slut

Ægteparret har boet i ejendommen i syv år. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen
Udgivet

Elevatoren i etageejendommen på Varbergvej i Haderslev har været i stykker i 14 dage, men nu jubler de gangbesværede beboere.

Elevatoren, som ikke har virket siden den 13. december, virker igen.

Og det glæder pensionisterne Günther og Inge Petersen, som er stærkt afhængige af elevatoren for at komme ud fra hjemmet.

- Nu har vi en frihed igen. Det har vi ikke haft når det eneste vi kunne, var at gå frem og tilbage i opgangen, fortæller Inge Petersen.

Ægteparret bruger begge rollator, mens Inge også benytter et iltapparat. Med en elevator i funktion, kan parret nu handle og besøge venner og familie igen.

- Det betyder meget, for så kan vi selv komme ud og køre bil og komme til frisøren, siger Inge Petersen.

Beboere har de sidste to uger kontaktet virksomheden, der udlejer boligerne, Haderslev Andelsboligforening (HAB) for at finde en løsning.

Ægteparret har fået tilbudt en midlertidig genhusning, mens elevatoren var i stykker. Det valgte Inge og Günther at takke nej til.

Elevatorkabel var slidt

Elevatoren har manglet et printkort, som skulle leveres fra Berlin, men efter nærmere undersøgelser af elevatoren, fandt elektrikerne en ny årsag til problemet.

- Elektrikerne har opdaget slid på et af kablerne, og det har gjort elevatoren skrøbelig, forklarer direktøren i HAB, Søren Sørensen.

Kablet er blevet skiftet, så elevatoren kan køre normalt igen. Direktøren fortæller, at boligselskabet har indkaldt tre elektrikerfirmaer inklusiv montøren, som står for elevatorens service.

Søren Sørensen giver alle berørte beboere besked og hønger en ny plakat op ved elevatoren. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen

Omkring klokken 13 fik direktøren besked fra elektrikerne om, at elevatoren fungerer igen.

- Jeg er selvfølgelig super glad for, at vi har fundet løsningen. Jeg er virkelig ked af, at nogen har fået spoleret deres juletid, siger Søren Sørensen.

Hvad gør HAB for at undgå, at en elevator ikke skal være i stykker i 14 dage igen?

- Vi skal sikre os, at dem der står for service, kan fremskaffe dele til elevatoren med kortere frist end 14 dage, og at de bliver på opgaven indtil den er løst, afslutter direktøren.

Sportsbutik storsælger regntøj og gummistøvler

Michael Egelund Jessen er butiksmedejer af Sport24 i Vejen. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Udgivet

Vejen Kommune løb med titlen som den vådeste kommune i Syd- og Sønderjylland. Det er noget man kan mærke på salget af regntøj og gummistøvler i byen.

Det har været et vådt og gråt år i det syd- og sønderjyske.

Så vådt, at Syd- og Sønderjylland er den landsdel, hvor der er faldet mest nedbør i 2024.

Det har regnet mest i Vejen Kommune, hvor der er faldet 1.245,8 mm nedbør. Et sted, hvor de kan glæde sig over den store mængde nedbør er hos Sport24 i Vejen.

- Tidligere har vi ikke rigtig solgt regntøj i vinterhalvåret, og i år vil jeg faktisk sige, at det har været markant mere regntøj, der har lagt under juletræet. Vi har virkelig solgt meget regntøj og vandtætte sko, Michael Egelund Jessen, der er medejer af sportsbutikken.

Så meget nedbør faldt der i kommunerne

Aabenraa: 1.084,0 mm

Billund: 1.172,7 mm

Esbjerg: 1.234,1 mm

Fanø: 1.151,5 mm

Fredericia: 1.047,7 mm

Haderslev: 1.086,3 mm

Hedensted: 1.019,1 mm

Horsens: 991,4 mm

Kolding: 1.119,0 mm

Sønderborg: 883,7 mm

Tønder: 1.139,7 mm

Varde: 1.144,2 mm

Vejen: 1.245,8 mm

Vejle: 1.198,1 mm

Butikken har ikke kunne følge med i salget af regntøj.

- Vi har faktisk haft svært ved at holde produkterne hjemme, da vi ikke har været vant til, at vi skulle bruge de mængder, siger Michael Egelund Jessen,

Mere regntøj og flere gummistøvler

Det er dog ikke kommet som et chok for sportsbutikken i Vejen, at de ville sælge en masse regntøj i løbet af året.

- Det har været let stigende de sidste par år, og vi prøvede at se, om vi kunne sikre os, at vi havde nok i år, men det har ikke været helt nok. Så vi skal have justeret endnu højere op og have lagt nogle flere penge over på det både vandtætte fodtøj og regntøj, fortæller butiksejeren.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com