Virksomhed for fleksjobbere i konflikt med fagforening
I fire år har Stine Simonsen drevet en virksomhed fra 0 til 100 ansatte. Det er mennesker, der ikke kan passe et almindeligt arbejde fuldt ud eller fuld tid. Nu er hun kommet i konflikt med den lokale fagforening.
Der er 100 ansatte på Social Craft. De arbejder i gennemsnit 5,5 timer om ugen, nogle lidt mere, andre lidt mindre. Og de er glade til.
- Det betyder alt, det er mit liv, siger Henrik Larsen, der arbejder på Social Craft.
Men nu er der varslet konflikt mod virksomheden. 3F i Horsens har indledt en konflikt torsdag, og fredag er der varslet sympatikonflikt, hvilket betyder, at organiserede fagforeningsmedlemmer på andre virksomheder ikke må arbejde sammen med virksomheden eller dens ansatte.
- Hun betaler sine ansatte 30 til 40 kroner mindre end overenskomsten, og det er hun nødt til at rette op på, siger formand for 3F Horsens, Brian Nielsen.
- Vi har løbende haft kontakt til hende (Stine Simonsen, ejer af Social Craft), siden hun startede i 2020, men det har ikke ført til noget, så nu har vi følt os tvunget til at sætte en konflikt i gang, fortsætter formanden.
Formanden har papirerne i orden. Ifølge 'Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats' paragraf 122 stk. 3. skal ansatte i fleksjob have overenskomstmæssig løn, hvis der er en overenskomst. Og det er der for de opgaver, som fleksjobberne på Social Craft har, så rigeligt endda.
- Hvis en af dem er her tre timer, kan han rydde op i en time, hjælpe køkkenet i en time og lave noget helt tredje i tredje time. Det kan vi ikke arbejde med. Vi vil gerne tegne en overenskomst for det hele, siger Stine Simonsen
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats paragraf 122 stk 3
Stk. 3 På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Indeholder overenskomsterne m.v. ikke sådanne bestemmelser, eller kan disse ikke finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.
Fagforeningsformanden er ikke uvillig.
- Vi er i gang med at kigge på en løsning, og hvis vi kan finde en, så er vi villige til at snakke om det, fortæller Brian Nielsen fra 3F.
Foreløbig er der berammet et møde i arbejdsretten på mandag, og der regner 3F-formanden med, at konflikten, både den direkte og sympatikonflikten, bliver udskudt, indtil der har været et nyt møde med parterne i arbejdsretten. Man fornemmer, at det ikke er den faglige konflikt, som formanden er mest stolt af.
- Jeg vil sgu gerne finde et kompromis, siger han.
Konflikten rammer lige ind i hjertet af den danske model, velfærdssamfundet og det hele. For selvfølgelig skal mennesker, der har det svært have en hjælpende hånd og selvfølgelig skal love og overenskomster overholdes. De to falder bare ikke i hak af sig selv i den her sag.
- Sådan en sag har jeg ikke hørt om tidligere, siger arbejdsmarkedsforsker og PhD. fra Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard.
Og der er ikke nogen grund til at føle, at den danske model er truet af den aktuelle konflikt.
- Den danske model er rummelig, det er jo en relativt usædvanlig sag. Der kan laves særlige socialkapitler i overenskomster, hvor der kan laves særlige regler, siger Thomas Bredgaard.
Men næste kapitel udspiller sig altså på mandag.
