Torsdag var forskningen i fokus på Syddansk Universitet (SDU) i Kolding. 300 gymnasieelever, der spiller en central rolle, som "borgerforskere" i et forskningsprojekt, skulle nemlig fremlægge deres resultater.

Emnet var familierevolutionen i 1960- og 70erne. Eleverne havde derfor interviewet borgere, der levede i perioden, om oplevelser og erfaringer fra perioden.

- Vi så de her store forandringer med kvinder, der fik uddannelser og kom på arbejdsmarkedet. Vi kender meget til det fra politik og statistik, men ved meget lidt om, hvordan de dramatiske forandringer blev oplevet hjemme i familierne, forklarer en af forskerne bag projektet, Cecilie Bjerre, Ph.d., adjujnkt, historie, Syddansk Universitet.

For eleverne, der får forskerkasketten på, giver det ikke bare viden om familierevolutionen, men også et indblik i, hvad det vil sige at begå sig i forskningens verden.

- Deltagelsen betyder, at man som gymnasieelev mærker historien i live og forstår ens egen plads i den, når man eksempelvis taler med en ældre borger på et plejehjem, siger Cecilie Bjerre.

Forskningsprojektet er kun lige begyndt, for over de næste fem år skal i alt 3.000 gymnasieelever indsamle omkring 10.000 livshistorier og interviews, der tilsammen skal blive til én stor database.

Åbner en dør til forskningens verden

Under familierevolutionen ændrede kønsrollerne sig og kvinderne fik en større stemme i hjemmene, men også på arbejdsmarkedet. Dog favnede resultaterne, der torsdag blev præsenteret, bredere end det.

Her var både mønsterbrydere og afghanske familier nemlig blandt de præsentationer, der blev fremvist.

- Jeg har talt med en person, der har haft en hård barndom, men brugt det som en styrke, de erfaringer han har fået, og dermed blevet mønsterbryder, forklarer Christoffer Lundblad Jensen fra Haderslev Katedralskole om sit interview.

For Line Fadi fra Fredericia Gymnasium, tog hun afsæt i sit afghanske ophav til at gøre klogere på den almindelige afghanske familie.

- Vi har lavet en plakat, hvor vi fortæller om mennesker i vores liv, der kommer fra Afghanistan. Ofte hører man om afghanske menneskers oplevelser med krigen og dens påvirkning på deres liv, men ikke rigtigt om den helt almindelige afghaner og deres liv, fortæller hun.

På Syddansk Universitet er gymnasieelevernes bidrag ikke den eneste gevinst, man håber på at få ud af projektet. Håbet er, at nogle af eleverne ser en karriere i forskningens verden.

- Det er ret interessant og jeg har endnu ikke besluttet, hvad jeg vil, så det er bestemt ikke udelukket, at jeg vil gå i retning af forskningen, fortæller Christoffer Lundblad Jensen.