Stort antal akutte patienter presser hospitaler

Foto: Christian Kallenbach, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Regionshospitalet i Horsens har aflyst alle planlagte operationer. Belægningsprocenter er højere end nogensinde før.

Antallet af indlagte med covid-19 er faldet, og sygeplejerskernes strejke er slut. Alligevel er der pres på Regionshospitalet i Horsens og en række andre sygehuse.

- Vi står med rigtigt mange akutte patienter. Dem har vi faktisk haft over de seneste fire-fem måneder. Vi har nogle af de højeste belægningsprocenter, vi nogensinde har set, siger Nils Falk Bjerregaard, som er regionshospitalets lægefaglige direktør.

Operationer er udsat

Derfor har man i Horsens og på flere andre midtjyske sygehuse valgt at udsætte en stor del af de planlagte operationer. 

- Det er et ret alvorligt værktøj, vi har følt os nødt til at bruge. Men det gør vi for at skabe plads i sengene og for at være sikre på, at de akutte patienter kan komme til straks, siger Nils Falk Bjerregaard. 

Dermed foregår tingene stort set som under corona-nedlukningen. Kræftoperationer og lignende bliver stadig udført, mens patienter med dårlige knæ og skuldre typisk må leve med udsættelser på ubestemt tid. 

Overbelægning på akutafdeling

Hospitalet oplyser, at antallet af akutte patienter fra juni til september har været tæt på 10 procent højere end i 2019, året før corona. I tre af de seneste fire måneder har belægningsprocenten i akutafdelingen været højere end nogensinde før. 

Det presser medarbejderne, fortæller Jonas Bundgaard Dannesbo, som er tillidsmand for akutafdelingens sygeplejersker. 

Lige nu oplever vi et enormt indtag af akutte patienter, og ingen ved hvorfor

Jonas Bundgaard Dannesbo, sygeplejerske og tillidsmand

- Der er run på vores afdeling, og flere gange ugentligt oplever vi overbelægning på akutafdelingen. Vi har altid været vant til, at der kommer mange patienter. Men lige nu oplever vi et enormt indtag af akutte patienter, og ingen ved hvorfor, siger han.

Ekstra vagter

Sygeplejerskerne i Horsens var en del af den omfattende sygeplejestrejke, der som bekendt sluttede med et regeringsindgreb. Ifølge tillidsmanden har det svækket hans kollegers lyst til at tage ekstra vagter.

- Vi har i årevis haft mange overarbejdstimer, men det løser jo ikke de grundlæggende problemer med underbemanding. Og efter strejken har sygeplejersker i højere grad fundet ud af, hvad deres fritid er værd. Så vi oplever, at der er flere huller i vagtplanen, samtidig med et øget optag af akutte patienter, siger Jonas Bundgaard Dannesbo. 

Lukkede senge

Tillidsmanden understreger, at sygeplejerskerne fortsat er pligtopfyldende og indstillet på at løse problemerne. I samarbejde med ledelsen kigger de blandt andet på, hvordan nogle af deres opgaver kan løses af faggrupper, som er lettere at rekruttere. 

- Vi har ikke sygeplejersker nok, og vi får ikke sygeplejersker nok foreløbig. Så vi skal finde ud af, hvordan vi kan hjælpe hinanden som faggrupper. For eksempel kan farmakonomer dosere medicin, og vores serviceafdeling kan klare snitfladerengøring. På den måde kan vi koncentrere os om andre arbejdsopgaver med patienterne, siger Jonas Bundgaard Dannesbo.

Behovet understreges af, at hospitalet på grund af personalemangle har lukket tre senge på intensivafsnittet og fire senge på kirurgisk afdeling. 

Johnny Madsen er død - reaktionerne strømmer ind

Udgivet

Fanø-kunstneren døde mandag efter længere tids sygdom.

Den 73-årige musiker og kunstner Johnny Madsen er død.

Det oplyser hans søn, Rasmus Madsen, på sin fars Facebookside og til Ekstra Bladet.

Her skriver han, at Johnny Madsen sov stille ind i sit hjem på Fanø mandag eftermiddag efter længere tids sygdom.

- Det er ingen hemmelighed, at min far var hård ved sit system. Og han var rock'n'roll til det sidste. Nu kunne hans system bare ikke mere, siger Rasmus Madsen til Ekstra Bladet.

Johnny Madsen har haft en lang karriere som musiker med hits som 'Udenfor Sæsonen', 'Færgemanden' og 'Johnny the Blues'.

Han spillede desuden i trioen Dalton med Allan Olsen og Lars Lilholt.

Hjælp til psykisk syge kriminelle er to år over deadline

En 20-årig kvinde blev 2. juledag overfaldet i en vaskekælder i Vejle. Gerningsmanden var en psykisk syg mand, som var meget vred, og ledte efter et tilfældigt offer. Video: Alex Syrik
Udgivet

Psykisk syge kriminelle kan begå nye overfald, mens de venter på behandling. Justitsministeriet lavede arbejdsgruppe, men to år efter deadline er intet sket.

Myndighederne svigter psykisk syge kriminelle. Det fastslog Rigsrevisionen i foråret 2021, og i august samme år sagde daværende justitsminister Nick Hækkerup (S), at han så ”med stor alvor” på problemerne.

- Vi risikerer i sidste ende, at patienterne fortsætter deres kriminelle løbebane, hvis de ikke håndteres korrekt. Derfor har jeg bedt en tværministeriel arbejdsgruppe om at kortlægge forløbene omkring patienterne, så vi kan finde de områder, hvor der skal forbedringer til, sagde Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.

Arbejdsgruppens anbefalinger skulle komme ”senest i 2022”. Men på tærsklen til 2025 er gruppen stadig ikke færdig.

- Forrykt

Ved Rigsrevisionens opfølgning i oktober 2023 blev den overskredne deadline forklaret med, at arbejdsgruppen ikke var aktiv under covid-19 eller under valgudskrivelsen i 2022. Men for forsvarsadvokat Linda Dollerup, som har mange sager med psykisk syge, tyder det mest på manglende interesse.

- Det er fuldstændig forrykt, at man har nedsat en arbejdsgruppe, der efter flere år ikke er færdig. Generelt har der ellers været en del fokus på det psykiatriske system. Men det her tyder jo på, at politikerne ikke prioriterer det, og det er trist, siger Linda Dollerup.

Advokat Linda Dollerup mener, at systemet svigter psykisk syge kriminelle. Foto: Troels Sørensen/Tv Syd | Grafik: Michael Nielsen

Konsekvenser for ofre og gerningsmænd

Hun savner, at emnet prioriteres højere.

Der er så mange mennesker i systemet, som falder igennem

Linda Dollerup, advokat, Vejle

- Jeg kontaktes på ugentlig basis af folk, som ønsker hjælp til deres sager, og som er psykisk syge på den eller anden måde. Der er så mange mennesker i systemet, som falder igennem. Hvis man ikke tidligt tager sig af de psykisk syge lovovertrædere, så bliver det meget dyrere på lang sigt, siger Linda Dollerup.

Folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har gentagne gange spurgt til, hvordan det går med arbejdsgruppen.

- Men tiden er gået, uden at der er sket noget. Det er virkelig ærgerligt, når man ved, hvilke konsekvenser disse sager kan have for både ofre og gerningsmænd. Jeg begynder at tvivle på, om man ønsker at rette op på problemerne, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Anbragt voldsmand på fri fod

Et af problemerne er manglen på sikrede institutioner og bosteder, som kan rumme psykisk syge kriminelle, ikke mindst de voldelige. Det førte 2. juledag sidste år til en tragedie i Vejle, da en 20-årig kvinde blev brutalt overfaldet i en vaskekælder.

Gerningsmanden hørte stemmer og var tre måneder før dømt til anbringelse. Men det lykkedes ikke at finde et egnet sted til ham, så var han på fri fod og kunne overfalde den sagesløse kvinde.

Den 4. november skal hun vidne mod manden i Retten i Kolding. Den 10 måneder lange ventetid skyldes primært, at det tager lang tid at få lavet en mentalerklæring. Dét problem skulle ministerens arbejdsgruppe også kigge på.  

Ifølge anklageskriftet har manden brugt ventetiden på fire gange at begå grov vold eller dødstrusler mod ansatte i psykiatrien.

Går ud over andre patienter

Statsrevisorerne kalder Justitsministeriets og regionernes arbejde med at sikre, at retspsykiatriske patienter får et sammenhængende forløb for ”utilfredsstillende”. Myndighederne har ”for mange patienters vedkommende ikke overholdt kravene til opstart, behandling og afslutning af retspsykiatriske forløb”, skriver Rigsrevisionen.

Derfor er der ”mange retspsykiatriske patienter, som får et for langt, unødigt indgribende og usammenhængende forløb, der kan krænke patientens retssikkerhed. Det medfører risiko for, at effekten af den kriminalpræventive indsats udebliver”, og at ”patienten falder tilbage i ny kriminalitet, hvilket strider mod formålet med den idømte foranstaltning”, skriver statsrevisorerne.

De påpeger også, at ”myndighedernes og kommunernes utilstrækkelige indsats ved afslutning af forløb for retspsykiatriske patienter gør, at psykiatriens - i forvejen pressede kapacitet - sættes under unødigt pres. Det sker, når stabile og udskrivningsparate retspsykiatriske patienter optager sengepladser i psykiatrien, så andre patienter med behov for indlæggelse må vente”.

Mangler svar

TV SYD bad 7. oktober i år om at få oplyst, hvem som sidder i Justitsministeriets arbejdsgruppe, og hvad gruppen har foretaget sig hidtil. Det har ministeriet endnu ikke svaret på.

TV SYD har bedt om en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), men ministeriet henviser til et svar, som er givet til Karina Lorentzen Dehnhardt for nylig.

- Arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe til analyse af det retspsykiatriske område pågår, og arbejdsgruppen forventes afsluttet med afrapportering til regeringen i 2024, skriver Peter Hummelgaard.

Han understreger, at retspsykiatrisk patienter skal have "et sammenhængende og tilfredsstillende forløb".

En unødig lang sagsbehandlingstid resulterer i yderligere pres på en psykiatri, der aktuelt er udfordret på kapaciteten

Peter Hummelgaard, justitsminister, Socialdemokratiet

- Dette både af hensyn til retssikkerheden og til den enkelte patient, således at den pågældende ikke får et unødigt langt forløb, men også af hensyn til samfundet i øvrigt, idet en unødig lang sagsbehandlingstid resulterer i yderligere pres på en psykiatri, der aktuelt er udfordret på kapaciteten, skriver Peder Hummelgaard.

Retspsykiatriske patienter

En retspsykiatrisk patient er en person, der har begået kriminalitet, men på grund af psykisk lidelse eller mangelfuld mental udvikling har fået en foranstaltningsdom i stedet for en straf for at forebygge ny kriminalitet.

Det kan være behandling i psykiatrien, afvænningsbehandling eller anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Ansvaret for de retspsykiatriske patienters forløb er delt mellem Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne.

Sundhedsministeriet og regionerne har ikke et eksakt overblik over udgifter til de retspsykiatriske patienter. Udgifterne til den samlede psykiatri i regionerne i 2019 var 8,95 mia. kr., hvoraf retspsykiatrien målt på sengepladser udgjorde 12 procent.

Data fra regionerne estimerer, at cirka 10 procent af pladserne i almenpsykiatrien optages af retspsykiatriske patienter.

Kilde: Rigsrevisionen

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.