Rasteplads på størrelse med 36 fodboldbaner søger medarbejdere

René Dahl Thomsen fik både afleveret ansøgninger og snakket med Bo Laursen fra Jobcenter Horsens. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Recharge City er snart klar til at åbne op til en af Europas største rastepladser, men det kræver arbejdskraft, og flere end 100 nye medarbejdere skal findes.

Hvis man har været på farten i flere timer, og sulten begynder at nærme sig, kan et vejskilt med symbolet af en kniv og gaffel gøre stor glæde.

Den store glæde kan blive endnu større, hvis rastepladsen byder på flere restauranter, tankstation og fastfood, som den gør ved Horsens syd-afkørslen, når Recharge City åbner.

En af Europas største rastepladser er snart klar til åbning, men med flere restauranter, hotel, tankstation og værksted, er der brug for folk.

- Jeg har for meget tid og for få penge, siger 71-årige René Dahl Thomsen.

Han er egentlig gået på pension, men nu besøger han Jobcenter Horsens og Jobcenter Hedensteds jobmesse i håbet om, at der gemmer sig et deltidsjob til ham.

René Dahl Thomsen har skrevet ansøgninger hjemmefra og håber på at finde et deltidsjob. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Meget på menuen

I snedækket kan det være svært at skelne, hvad der er hvad, på den 270.000 kvadratmeter store rasteplads.

Men der er også mange tilbud, når Danmarks største Cirkle K-butik åbner det nye Zleep Hotel med 164 værelser og den lokale restaurant Gnist.

- Vi ser os selv som fremtidens rasteplads. Det er et sted både for transportbranchen, et sted for mennesker på farten, men også for lokalområdet, siger Charlotte Ørnsvig, projektdirektør hos Recharge City.

Charlotte Ørnsvig glæder sig til at se rastepladsen blive brugt af forbipasserende. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Tanken bag pladsen sprang ud i lysten til at lave et sted til chauffører med gode forhold. Derfor er de nu Europas største platincertificerede rastplads, hvilket betyder, at sikkerheden og forholdene er i top.

- Der mangler ordentlige forhold til chaufførerne, og vores kongstanke med at lave projektet er egentlig at lave nogle ordnede forhold for chauffører. Deraf ser vi også et behov for nogle faciliteter tæt på E45 i det geografiske område, vi er i, siger hun.

Truckanlægget er allerede åbnet, Cirkle K åbner inden længe, og i marts skulle det hele gerne stå klar.

- Det er jo spændende at stå tæt på åbningen af dét, man har siddet og tegnet og haft en idé om hvordan skulle blive og se det blive til virkelighed. Vi glæder os enormt meget til at slå dørene op, siger Charlotte Ørnsvig.

Der er områder til tung trafik og til almindelige personbiler. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

En fremtid bag disken

For at kunne betjene de mange besøgende, de forventer svinger forbi, er der brug for nye ansatte. Derfor har Jobcenter Horsens og Jobcenter Hedensted været med til at stable en jobmesse på benene.

- Det gør vi fordi, der er nogle virksomheder, der mangler arbejdskraft, og det vil vi gerne hjælpe de lokale virksomheder med at finde, siger Bo Laursen, teamkoordinator ved virksomhedsservice i Jobcenter Horsens.

De har også flere ledige, de gerne vil hjælpe i arbejde, og det kan være, de finder et job hos for eksempel Zleep Hotel.

Zleep Hotel er med på messen for at blandt andet at finde receptionister. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Vi får lov til at fortælle om virksomheden direkte til folk, og vi får lov til at møde folk first-hand i stedet for at se på en ansøgning, siger Ulrik Guldborg, hotelmanager hos Zleep Hotel Horsens.

René Dahl Thomsen var én af dem, der lagde vejen forbi med en ansøgning til en stilling som receptionist, og han ser en fordel i sine kompetencer, når det kommer til sniksnak med udenlandske lastbilchauffører.

- Jeg snakker engelsk, no problems. Deutch, auch ohne Probleme. Polsku, bez problemów, siger han.

Nu skal hotellet gennemgå ansøgninger og holde samtaler, inden de åbner i marts.

Grænsepolitiet tiltrak sig opmærksomhed med hundeshow og 'ransagninger'

Ti havgrynsposer for en pose slik. Det var belønningen til 7-årige Sigurd Helgason efter en ransagning af en politibil. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Lørdag var der åbent hus hos Grænsepolitiet i Padborg. 600 besøgende lagde vejen forbi til blandt andet hundeshow med narkohunde og 'ransagninger' af biler.

Lørdag viste Grænsepolitiet i Padborg mandskab og materiel frem for alle interesserede.

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Her var hundeshow med blandt andet narkohunde, politibiler. Børnene kunne også 'ransage' biler og lede efter havregrynsposer. Ti poser udløste vingummi som belønning. Der var også både og motorcykler.

600 besøgende havde fundet vej til rundvisningen ved grænsen.

Familien Smith Hein fra Aabenraa havde fundet vej til rundvisningen, hvor hundeshow og ransagninger var populære. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Familien Smith Hein havde taget turen fra Aabenraa til Padborg. Til stor glæde for 7-årige Alva, 8-årige Uma samt treårige Eske. Og her var politihundene og ransagningerne særligt populære.

Udstyr, uniformer og hunde blev vist frem, da Grænsepolitiet holdt åbent hus lørdag. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Vi har set hunde og fået slikposer, fortæller Alva.

Grænsepolitiet havde åbnet dørene for borgerne, for at give et mere nuanceret billedet af arbejdet hos politiet.

Jesper Hansen er fungerende politiinspektør. Han vil gerne vise at de laver andet end at tjekke pas i grænsekontrollen. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Mange tror, at vi kun tjekker pas i grænsekontrollen, men vi vil gerne vise, at vi arbejder med en masse andet spændende, fortæller Jesper Hansen, der er fungerende politiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, og fortsætter.

- Og så vil vi også gerne være synlige for folk, der måske vil søge ind til os. Det er derfor vi laver sådan en dag.

  

64-årig brandmand død efter færdselsulykke i Højer

Brandbil væltet på dige ved Højer. Foto: LocalEyes
Af Ritzau og TV2.dk
Udgivet

En brandmand er omkommet, efter at en brandbil væltede ned af en skråning og landede på taget i Højer lørdag.

En 64-årig mand er afgået ved døden, efter at han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige.

Det oplyser vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Sune Loklindt lørdag aften.

De pårørende er underrettet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.48.

Den 64-årige mand var alene i brandbilen, da den væltede ned ad en skråning og landede på taget.

- Da vi kommer derud, er han i kritisk tilstand, og kort tid efter afgår han ved døden på stedet, siger Sune Loklindt.

Han tilføjer, at den afdøde var på vej ud for at slukke en mindre markbrand, da ulykken fandt sted.

Hændelsen skete i Højer, som ligger 12 kilometer vest for Tønder.

- Vi har en bilinspektør, som undersøger stedet. Så skal køretøjet bringes ind til undersøgelser, lyder det fra Sune Loklindt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com