Psykisk diagnose gør det tæt på umuligt at finde et job

Xander Skøtt Thomsen havde ikke forestillet sig, at det ville blive så svært at finde et arbejde efter endt uddannelse. Video: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da Xander Skøtt Thomsen færdiggjorde sin IT-uddannelse, havde han ikke forestillet sig, at en psykisk diagnose skulle gøre det svært at finde et arbejde.

Der er morgener, hvor lysten til at stå tidligt op, bevæge sig ud i morgentrafikken og møde ind til en lang arbejdsdag, kan virke ikke-eksisterende.

Men for nogle kan det være alt, hvad de drømmer om.

22-årige Xander Skøtt Thomsen fra Horsens vil for alt i verden gerne have et arbejde, men noget står i vejen. En psykose og en autismediagnose.

- Det er rigtig hårdt og nærmest deprimerende. Jeg vil jo gerne arbejde, men der er bare så mange, der ikke vil give én en chance, siger han.

Han er tilkendt flexjob, søger en masse stillinger, og selv når det er lykkedes at komme i praktik, venter der ingen fast stilling.

Arbejdskraft står i kø

Han er ikke alene. Ifølge en beregning fra Danske Handicaporganisationer står 43.000 personer med handicap klar til at begynde på et arbejde inden for to uger.

- Selvom det er opgangstider, så er det stadigvæk sådan, at vi er omkring 60 procent af mennesker med handicap i beskæftigelse, hvor hele befolkningen er 86 procent. Så det er stadigvæk en alt for stor udfordring at få et job, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

De har som mål, at det skal være lettere for mennesker med handicap at finde et arbejde, og at virksomhederne skal være bedre klædt på til at tage imod personer med andre behov.

Udvalg af forslag

Danske Handicaporganisationer stiller forskellige forslag, der kan afhjælpe problematikkerne. Her er et uddrag fra deres beskæftigelsespolitik, hvor de foreslår:

  • Der afsættes en pulje til opsøgende virksomhedskontakt med henblik på ansættelse af ledige fleksjobbere og andre med handicap.

  • En informations- og vejledningsindsats til at hjælpe virksomheder med at gennemføre de nye krav. Det kan være, hvordan man udformer og gennemfører politikker for inklusion af medarbejdere og ledere med handicap i praksis. Eller handle om, hvordan man opgør antallet af medarbejdere med handicap.

  • Automatisk revurdering afskaffes. Fleksjob skal bevilges permanent medmindre helt særlige forhold taler for det modsatte.

- Jeg tror ikke, der er nogen mennesker med handicap, der har gået ledige eller på kontanthjælp i mere end fem år, som er særlig kritiske over for at få et arbejde. Jeg tror, det handler meget om, at vi skal have muligheden, og vi skal have matchet med virksomhederne, og derfor skal virksomhederne selvfølgelig heller ikke være for kritiske eller for kræsne, siger Thorkild Olesen.

Stabil og trofast

Der kan være flere grunde til, at det er svært at finde et arbejde. Krav til kompetencer, kørsel og lav ledighed.

Men for Xander Skøtt Thomsen er det uvidenhed og fordomme, der blokerer.

Nogle af de fordomme, han har mødt i sin jobsøgning, er, at han er utilregnelig og ustabil på grund af sin psykose.

Virkeligheden var en anden, da han senest var i praktik.

- Jeg mødte op hver dag, og jeg var sjældent syg. Jeg oplevede ikke rigtigt, at diagnosen påvirkede min stabilitet, så længe jeg fik små hjælpemidler, siger han.

Det kunne være pauser i løbet af dagen eller lidt musik i ørene.

Lige nu bruger Xander Skøtt Thomsen tid på at skrive noter, læse og spille spil med sine roomies. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

For psykosen betyder, at han har et lavere socialt batteri, og derfor kan det være udmattende at være meget imødekommende i mange timer.

- De steder, hvor jeg har været i praktik, har folk været virkelig søde og forstående. Specielt kunderne, siger han.

Udover det har han ikke oplevet situationer, der skulle påvirke hans arbejdsindsats.

Det rigtige match

Hos produktionsvirksomheden Abena i Aabenraa er de lykkedes med at oprette en særlig afdeling for flexjobbere, der hjælper med forskellige pakke- og produktionsopgaver.

- Som udgangspunkt er det fordi, vi gerne vil give andre borgere mulighed for at få en hverdag, hvor de kan gå fra til og arbejde, siger Paul Anker Claussen, afdelingsleder i flexafdelingen.

Hos Abena ser de det som win-win, når personer i flexjob kan tage arbejdsopgaver. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Nogle kunne måske tænke, at det er billig arbejdskraft, hvad tænker du om det?

- Det kræver også flere ressourcer fra virksomheden at skulle tage hensyn og have forståelse for de medarbejdere og deres udfordringer. Der tilpasser vi os, for opgaverne skal selvfølgelig være nogle, som de kan klare. Men det er jo en win-win-win for kommunen, for borgeren og for produktionen, siger han.

Det er vigtigt for dem, at der er det rette match imellem medarbejderen og opgaven, så det er en god oplevelse for alle.

Drømmen om en hverdag

En skønne dag håber Xander Skøtt Thomsen også, at det helt rigtige match melder sig på banen.

- Det ville betyde alt, fordi jeg ville have noget fast at tage mig til, og finansielt ville det kunne løse en masse problemer for mig og min familie, siger han.

Det er især inden for IT og kodning, hvor han også er uddannet, at han håber, der er et job at finde.

Grænselandet og mindretallet bliver glemt i nyt reformudspil, mener flere politikere

Regeringen præsenterede 18. september deres nye reformudspil, der blandt andet skal sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden til en. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Regeringen vil flytte det grænseoverskridende samarbejde fra regionen til kommunerne. – Det ødelægger det, vi har været årtier om at opbygge, lyder kritikken.

Regeringens udspil til en ny sundhedsreform møder nu kritik fra uventet kant.

Gennemføres udspillet, som det står nu, så vil det gå ud over det grænseoverskridende samarbejde mellem Region Syddanmark og den tyske nabodelstat Slesvig-Holsten, mener politiske kræfter på begge sider af grænsen.

Regeringen har i udspillet beskrevet, hvordan samarbejdet skal flyttes fra regionen ud til kommunerne, som et led i at bringe sundhedsvæsnet tættere på borgerne, men det ville være fatalt for alt det arbejde, som regionen ellers laver i grænselandet, mener blandt andre Slesvigsk Parti.

- Regeringen er på vej til at ødelægge et velfungerende samarbejde, som vi har brugt årtier på at opbygge. Hvis ansvaret for dette komplekse samarbejde flyttes fra Region Syddanmark til de mange kommuner i regionen, vil strukturen falde fra hinanden, siger formand for Slesvigsk Parti Rainer Naujeck.

Regeringen har glemt det kulturelle samarbejde

I dag samarbejder Region Syddanmark med den tyske delstat om blandt andet udvikling af den kollektive trafik på tværs af grænsen, klimahandleplaner, samarbejde om nye teknologier inden for sundhed, uddannelse og forskellige kulturprojekter, der skal styrke sammenholdet tværs over grænsen.

Med regeringens udspil, viser politikerne, ifølge Rainer Naujeck, at de ikke ved nok om landsdelens specielle kulturelle sammenhold.

- Det viser, at de ikke har forstået grænselandet, og det samarbejde vi har hernede, fortæller han.

Han bliver bakket op af Sydslesvigsk Vælgerforening, der ikke mener, at kommunerne er gearet til at varetage opgaverne, som regionen i dag løfter.

- Mindretallenes interesser overses fuldstændig i denne reform. Vi har i mange år kæmpet for at sikre, at det grænseoverskridende samarbejde bliver styrket, ikke svækket. Flytningen af ansvaret til kommunerne vil skabe uoverskuelige problemer, fordi kommunerne ikke har de nødvendige ressourcer eller overblik til at håndtere disse opgaver på samme niveau som regionerne, siger formand for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer.

Formanden for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer mener ikke, at kommunerne har ressourcer til at løfte det grænseoverskridende samarbejde. Foto: Sydslesvigsk Vælgerforening

770 mio. i udviklingsmidler på spil

Ifølge regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Kim Johansen, så er der udover samarbejdet indenfor kultur, erhverv og uddannelse også store midler på spil i det tværeuropæiske EU-samarbejde, Interreg, som Region Syddanmark deltager i.

- Det er 770 millioner kroner, der bliver uddelt til tyske og danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Hvordan skal kommunerne blive enige om fordelingen af dem og løfte i fælles flok, når de i forvejen slås indbydes om udligningsreformen. Forslaget om at lægge samarbejdet over til kommunerne skal helt væk , siger Kim Johansen fra Socialdemokratiet.

Regionsrådsmedlem Kim Johansen (A) mener, at grænseområdet risikere at miste millioner af støttekroner, hvis regionen ikke længere skal varetage EU-samarbejdet Interreg. Foto: Region Syddanmark

Ifølge politikeren, der er medlem af regionens udvalg om Dansk Tysk samarbejde, så har regeringen fokuseret på sundhed i det nye reformudspil og glemt alle andre parametre.

- Det er en kæmpe fejl. De har helt glemt den regionale udvikling. Der mangler hele erhvervsdelen og den kollektive trafik, der er blevet parkeret i et udvalg. Det er ærgerligt, siger Kim Johansen.

Ifølge socialdemokraten, så har Danske Regioner indsendt deres samlede høringssvar til regeringen i sommerferien for at få forslaget taget af bordet.

Regeringen åben for andre løsninger

Ifølge Venstres sundhedsordfører, så har partiets bagland også rejst bekymring, efter forslaget blev præsenteret i sidste måned.

- Vi har hørt bekymringen, og den tager vi alvorligt. Det grænseoverskridende samarbejde er værdifuldt, og det skal fortsætte. Vi diskuterer lige nu med parterne og de andre partier, hvordan, siger Christoffer Aagaard Melson.

Ifølge venstres sundhedsordfører Christoffer Aagaard Melson, så er regeringen åben for forslag, så samarbejdet på tværs af grænsen ikke går tabt.

Det er, ifølge sundhedsordføreren, for tidligt at sige, om det grænseoverskridende samarbejde bliver hos regionen, som det ser ud i dag.

- Vi er åben for alle gode forslag, og jeg kan godt berolige dem i, at vi finder en løsning, for det gode samarbejde skal ikke skylles ud med badevandet, siger Christoffer Aagaard Melson.

Politiet styrker indsatsen i grænseområdet

Politiet øger nu kontrollen af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Tyskland og Sverige efter de seneste dages hændelser i København og Stockholm. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Rigspolitiet har i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og PET besluttet at intensivere indsatsen ved den dansk-tyske grænse.

Der sker på baggrund af de seneste dages hændelser i København og Stockholm, hvor blandt andet to svenske statsborgere er sigtet for terror.

- Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Vi følger den nuværende situation tæt, vurderer betydningen for det samlede trusselsbillede og iværksætter løbende de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i en pressemeddelelse.

Den styrkede politiindsats sker i samarbejde med en række politikredse og har fokus på at forebygge og forhindre personfarlig kriminalitet. Den vil blive gennemført ved stikprøvevis kontrol af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Sverige og Tyskland.

Der er tale om en midlertidig indsats, som politiet vil evaluere løbende.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com