Politiet efterlyser nu officielt 63-årig for drab på ægtefælle
Sydøstjyllands Politi efterlyste i går den 63-årige Bent Ovesen, gift med den 61-årige kvinde, der lørdag den 28. oktober blev fundet død i sit hjem på Christiansøvej i Kolding.
Foto: Localeyes.dk
En 63-årig mand efterlyses nu for drab på sin 61-årige hustru i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi mandag morgen. Eftersøgningen har bl.a. fokus på Vejers-området, hvor familien har haft et sommerhus.
Sydøstjyllands Politi efterlyste i går den 63-årige Bent Ovesen, gift med den 61-årige kvinde, der lørdag kort før middag blev fundet død i sit hjem på Christiansøvej i Kolding.
Politiets undersøgelser på stedet fastslog, at kvinden ikke var død af naturlige årsager.
- Der er skader på den dræbte, som gør, at vi mener, at der er tale om et drab. Vores mistanke mod den 63-årige mand skyldes bl.a., at han er forsvundet og ikke har givet lyd fra sig i forbindelse med ægtefællens død, forklarer politiinspektør Carit Andersen, Sydøstjyllands Politi, mandag formiddag på en pressebriefing i Horsens.
Politiet leder efter den 63-årige mistænkte mand i hele landet - og har særligt rettet søgelyset mod Vejers ved Vestkysten, hvor familien tidligere har haft et sommerhus, hvorfor den efterlyste kender området godt.
- Vi vil meget gerne i kontakt med manden, og vi håber, at der sidder nogen derude med oplysninger, der kan hjælpe os til at finde frem til ham. Vi frygter, at han kan have gjort skade på sig selv, og også af den grund er det vigtigt, at vi hurtigt finder frem til ham, siger politiinspektør Carit Andersen, Sydøstjyllands Politi.
Mandag formiddag vil der blive gennemført en obduktion af den 61-årige kvinde for at fastslå den endelige dødsårsag og dødstidspunkt.
Bent Ovesen er 63 år, han er almindelig af bygning og 187 centimeter høj. Han er skaldet og bærer briller. Bilen er en gråbrun Ford Mondeo med registreringsnummer AU 24836, årgang 2015.
Har du oplysninger i sagen, eller har du set den 63-årige mand eller den gråbrune Ford Mondeo, som han formentlig kører i, så kontakt Sydøstjyllands Politi via 1-1-4.
Politiet advarer om vand på vejene efter kraftig regn i Syd- og Sønderjylland
I det sydlige Danmark kan der flere steder falde kraftig regn. Det er mere end 30 millimeter på et døgn.
I den sydlige del af Danmark kan man torsdag morgen stå op til kraftige regnbyger.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel, som gælder fra onsdag aften og frem til torsdag middag. Ifølge DMI kan der falde op til 20 millimeter regn i perioden - nogle steder over 30 millimeter.
Ifølge en kommentar fra DMI rammer den kraftige regn i dele af Sønderjylland og Sydsjælland, på Fyn, Møn, Lolland og Falster.
DMI betegner kraftig regn som mere end 30 millimeter regn på 24 timer.
Torsdagens våde vejr får Syd- og Sønderjyllands Politi til at opfordre til, at man kører hjemmefra i god tid.
Politikredsen skriver på det sociale medie X, at opfordringen gælder for Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommune.
Kør hjemmefra i god tid her til morgen pga. vand på kørebanerne og væltede træer -Gælder for Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommune. /vagtchefen. #politidk
Det skyldes, at der både er vand på vejene og væltede træer, lyder det.
Fyns Politi oplyser ifølge DR, at man også på Fyn skal være forberedt på vand på vejene. Ifølge politiet er det særligt på E20 i området omkring Vissenbjerg, at der har været problemer.
De store mængder regn skyldes ifølge DMI et lavtryk, som den hollandske vejrtjeneste har døbt Conall, der natten til torsdag har bevæget sig lige syd om Danmark.
DMI skriver i et opslag på X omkring klokken 06.30 torsdag morgen, at lavtrykket indtil videre har givet omkring 40 millimeter regn i den sydligste del af landet.
- Mens regnvejret fortsætter i de sydøstlige egne, begynder det at klare op i den vestlige del, og til aften er der kun lidt regn på Bornholm, lyder det.
Varslet fra DMI gælder indtil torsdag middag.
Som 12-årig indtog hun isbaren - nu holder hun hele havnen i live
Pernille Juul foran sine fem forretninger på Juelsminde Havn.
Video: Tais Tullin, TV SYD.
Pernille Juul holder liv i Juelsminde Havn med sine fem forretninger. Hendes erhvervseventyr begyndte for 40 år siden, og i år har hendes bistro vundet en gazellepris.
Hvis du har besøgt Juelsminde Havn, har du måske lagt mærke til Pernille Juul.
Nogle gange står hun i fiskebutikken, andre gange i bageriet, sommetider i restauranten, ofte er hun at finde i bistroen, og om sommeren står hun i isbaren. Ja, for det er alle sammen hendes forretninger.
52-årige Pernille Juul har nemlig gjort Juelsminde Havn til sit livsværk og en god forretning.
Pernille Juul foran Nior Bistro på Juelsminde Havn, som har skaffet hende en gazellepris.
Foto: Johanne J. Horskjær, TV SYD
En gazelle på havnen
I år har en af Pernille Juuls fem forretninger på havnen, Nior Bistro, vundet en gazellepris.
Prisen, der bliver uddelt af Børsen, tildeles landets hurtigst voksende virksomheder ud fra offentlige regnskaber og klare kriterier. Over de seneste fire år er bistroens vækstet med 1.339,4 procent.
- Det er en svær branche at få en gazelle i. Så derfor gør det mig vildt stolt, siger Pernille Juul.
Da jeg var 15 år, sagde jeg til ejeren, at hvis han nogensinde ville sælge, så skulle han altså sælge til mig
Pernille Juul
Det er hårde tal, der afgør, om man er gazelle eller ej. Men ifølge Pernille Juul er prisen medejer Marie Lund Knudsen og især personalets fortjeneste.
- Det er et klap på skulderen, og som chef er det jo ikke det, du får mest af. Det skal du selv sørge for. Så det er rart at vide, at man gør det godt, griner hun.
Eventyret begyndte for 40 år siden
Det er nu 40 år siden, at Pernille Juuls erhvervsdrøm på Juelsminde Havn begyndte - helt nøjagtigt i Havnens Café & Isbar.
- Der fik jeg arbejde, da jeg var 12 år og elskede det fra day one. Så da jeg var 15 år, sagde jeg til ejeren, at hvis han nogensinde ville sælge, så skulle han altså sælge til mig, siger hun og griner.
Og det ville han gerne. Men tilbuddet kom allerede, da hun var 17 år.
Jeg havde ikke lige haft den store drøm om, at jeg skulle være fiskemand
Pernille Juul
Ifølge Pernille Juul var det "lige grov nok" i så ung en alder, men heldigvis var hendes far med på idéen, så han købte isbaren for hende.
- Det har jeg aldrig fortrudt, det var en god beslutning. Det er jo der, hele eventyret og mit liv begyndte, siger hun.
Pernille Juul foran Havnens Café & Isbar på Juelsminde Havn, hvor drømmen begyndte, da hun var 12 år.
Foto: Johanne J. Horskjær, TV SYD
Flere og flere forretninger
Igennem de seneste fire årtier er forretningerne på havnen kun blevet flere og flere, og hvis man spørger Pernille Juul, er de kommet til ved tilfældigheder.
I 2005 gik den daværende fiskebutik konkurs, og hun så sig nødsaget til at overtage den.
- Jeg havde ikke lige haft den store drøm om, at jeg skulle være fiskemand. Det var simpelthen bare en nødvendighed, hvis jeg ville blive ved med at sælge is og have min drøm i isbaren. Jeg anede intet om fisk, griner Pernille Juul.
Jeg kunne ingenting. Jeg fik førtidspension og hele balladen
Pernille Juul
Det var altså nødvendigt, at der også skete noget på den anden side af gaden, hvis isbaren skulle overleve. Derfor åbnede hun både Juelsminde Fisk og Nior Bistro.
Surdejsbageriet Seia, der åbnede for knap ét år siden, kom til, fordi hun ville være selvforsynende med brød og kager i de andre forretninger.
- Og nu den sidste i rækken restaurant Il Faro, som stod til at lukke. Det kunne mit hjerte ikke bære, siger hun.
Ikke uden bump på vejen
At styre de mange forretninger har dog ikke være foruden op- og nedture for Pernille Juul.
- Det er ikke lutter lagkage, men jeg tror på, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den filosofi er jeg kommet langt med, siger hun.
Pernille Juul drømte ikke om at blive fiskemand, men her er hun foran Juelsminde Fisk på Juelsminde Havn.
Foto: Johanne J. Horskjær, TV SYD
Som følge af et flåtbid blev hun alvorlig syg i 2001. Hun fik både borrelia og meningitis og blev lam i hele sin venstre side.
- Jeg kunne ingenting. Jeg fik førtidspension og hele balladen, men jeg har kæmpet mig op derfra og har taget en hel masse lærdom med fra den tid, siger Pernille Juul og fortsætter:
- Mine ergoterapeuter sagde: "Nu er du så dygtig, at vi ikke kan lære dig mere". Men jeg var bedre før, så jeg ville ikke slå til tåls med det. Det var min stædighed, der ville, at jeg som minimum ville kunne alt det, jeg kunne før.
Det var den stædighed og i særdeleshed forretningerne, der gav Pernille Juul noget at stå op til dag efter dag.
- De virksomheder her er mit liv. Jeg brænder for dem. Jeg har kun én søn, så jeg siger gerne, at jeg har en hel masse flere. Det er virksomhederne og mine ansatte. Jeg holder jo af dem. Det er mit liv på godt og ondt, griner hun.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.