Politi er til stede på skole
Politiet er tidligt mandag eftermiddag til stede på Byskolen på Fussingsvej i Horsens.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.
Her oplyser det, at man er til stede på grund af "noget uorden mellem nogle unge mennesker".
Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med hændelsen.
Vi er i øjeblikket til stede på og omkring Byskolen på Fussingsvej i Horsens i forbindelse med noget uorden mellem nogle unge mennesker. Ingen er kommet til skade og der er ingen grund til bekymring
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) May 27, 2024
Ifølge TV SYDs journalist, som er til stede, holder der flere politivogne ved skolen, men ellers ånder alt fred og ro på stedet, hvor man kan høre lyden af legende børn fra skolegården.
Vi forsøger at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.