Politi blev kaldt ud til hændelse ved skole
Tidligt mandag eftermiddag var politiet til stede på Byskolen på Fussingsvej i Horsens.
Politiet oplyser nu, at der var tale om uorden mellem to persongrupper på Vestergade, hvorefter en person løb ind på skolen på Fussingsvej.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.
Ifølge politiet har de været til stede med patruljer begge steder for at klarlægge omstændighederne.
Ingen er kommet til skade i forbindelse med hændelsen.
Der var rettelig tale om uorden mellem to persongrupper på Vestergade, hvorefter en person løb ind på skolen på Fussingsvej. Vi har derfor været til stede med patruljer begge steder for at klarlægge omstændighederne. #politidk https://t.co/SZZG2YA0hV
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) May 27, 2024