På vejen mod akademikerlivet foretog hun uvant karriereskifte

Værktøjet er også tungt for en lærling på 17 år, siger Nita. Foto: Silas Brandt Lilliecrona, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nita har hovedet skruet rigtigt på og fik en fin studentereksamen - den direkte vej til en akademisk fremtid. Men midt på livets vej skiftede hun spor og blev tømrer i fredags.

Nita Vorgaards liv var egentlig lagt på skinner, folkeskole, god studentereksamen, universitetet, bachelor og kandidat. 

- Det var egentlig både min families og samfundets forventning, at jeg skulle på universitetet, når jeg nu havde sådan et godt hoved, fortæller Nina i dag.

Men midt på livets vej i mørke skove kom hun pludselig til at se sit liv i et nyt lys.

- Der var ikke den passion, der gør, at man kan stå op og gå på arbejde hver dag. Jeg kunne se frem til at skulle stå i det samme laboratorium, lave de samme analyser og sidde foran den samme skærm dag efter dag efter dag. Det kan ikke være meningen med livet, fortæller hun i dag.

Nita arbejder med den store klinge. Foto: Johanne Horskjær, TV SYD

Så efter tre semestre på Aarhus Universitet, hvor hun læste til kemiteknolog, smed hun kitlen og gik ud.

I begyndelsen arbejdede hun som tjener.

- Min familie regnede med, at så ville jeg nok finde noget andet akademisk, så der var ikke den store reaktion, siger Nita.

Så kom corona-epidemien, og det var slut med tjenerjobbet på ubestemt tid.

- Så gik jeg ind på UG (UddannelsesGuiden.red), og jeg kunne jo vælge mellem 275 uddannelser med min studentereksamen. Men UG sorterer erhvervsuddannelserne fra, når man har studentereksamen, beretter den nybagte tømrersvend.

Men under coronaepidemien tænkte hun, at det kunne være godt med en håndværkeruddannelse, hvis det skulle ske igen, at alting blev lukket ned.

Nita Vorgaard foran sit svendestykke i fredags. Hun arbejder nu som tømrer i Juelsminde, hvor hun forinden var lærling. Foto: Martin Sørensen

Efterhånden som beslutningen fermenterede, faldt valget på tømrerfaget.

- Jeg har altid godt kunne lide at arbejde med træ. Helt fra jeg var lille, har jeg leget med en lille sav og et stemmejern. Tømreren er med næsten fra start til slut og har overblikket over byggeriet, mener Nita Vorgaard. 

Hun er blevet ansat i det firma, hvor hun har været i lære, så der nu er fem svende i Sørensen/Kobbelgaard Tømrerfirma.

Nita sammen med sin mester, Martin Sørensen.

Hendes studentereksamen og gode hoved forfølger hende dog stadig.

- Nu spørger folk, om jeg da ikke skal læse videre, men lige nu vil jeg bare gerne have lov til at være tømrer, siger hun, der sluttede sin svendeprøve med lutter 12-taller og en sølvmedalje, der er det højeste man kan få.

"Irriteret" lokalpolitiker med opråb til Christiansborg efter sag om livsfarligt børnearbejde

Kristian Beuschau, næstformand for Teknik-, by- og boligudvalget for Socialdemokratiet i Sønderborg Kommune. Foto: Troels Sørensen, TV SYD
Udgivet

Han mener, at der skal laves nye regler for asbest-håndtering, der lige nu er heftig debat om, da der fra nytår træder nye regler i kraft. Christiansborg skal lave nye asbestregler, siger "irriteret" lokalpolitiker

En sag som den, hvor to børn på 14 og 15 år udførte asbestarbejde uden værnemidler på en ejendom ved Sønderborg, må ikke kunne gentage sig.

Sådan siger Kristian Beuschau, næstformand for Teknik-, by- og boligudvalget for Socialdemokratiet i Sønderborg Kommune.

- Jeg foreslår, at Christiansborg hjælper os med at få lovgivet på det her område og sige, at der skal søges om nedrivning, og man skal kunne dokumentere, hvordan man kommer af med asbesten. Det er bare ærgerligt, at vi skal bruge gode ressourcer på at snuppe nogle sorte får, for det går ud over den almene dansker, mig og dig, når vi selv skal til at dokumentere, at vi gør det rigtigt.

Ejeren af ejendommen er den lokale erhvervsmand Nick Horup, som ejer boligvirksomheden Horup Gruppen.

Der er tale om eternittaget på denne bygning, som indeholder asbest og ikke er fjernet efter reglerne. Foto: TV 2

Han har for nylig opført et stort hus på grunden med tilhørende lader og staldbygninger, der gradvist er blevet revet ned.

20. september kom Arbejdstilsynet kom på uanmeldt besøg og afslørede, at der var flere fejl og mangler, der førte til en række strakspåbud til den vestsjællandske virksomhed LM Multiservices, der udførte arbejdet.

Arbejdstilsynets billeder fra asbestejendom i Sønderjylland. Foto: Arbejdstilsynet

Horup har medansvar

Nick Horup har tidligere kritiseret LM Multiservices for ikke at have levet op til aftalen og strakspåbuddene fra Arbejdstilsynet.

Men Kristian Beuschau mener, at Nick Horup har et medansvar.

- Vi har jo med en person at gøre, der har mange års erfaring inden for byggebranchen, der renoverer huse, mens han i privaten vælger at tage den her vej. Det er det, der irriterer mig, siger Kristian Beuschau.

- Baserer du kun dit forslag på denne enkeltstående sag?

- Desværre, ja. Det er her, jeg kan se, hvordan vi kan sikre os og samfundet, at det her bliver afleveret ordentligt. Det er også bare blevet smidt ud langs vejen og i skovområdet, og det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal bruge Vej og Park her i Sønderborg Kommune til at tage ud og samle det op. Det er jo skatteborgere, det går udover.

Arbejdstilsynets billeder fra asbestejendom i Sønderjylland. Foto: Arbejdstilsynet

Sætter sin lid til Engelbrecht

Nu håber han, at hans partikollega og folketingsmedlem fra Sønderborg, Benny Engelbrecht (S), kan give forslaget luft under vingerne på Christiansborg.

Kristian Beuschau var med i DR-radioprogrammet P1 Morgen onsdag morgen, hvor han også fremlagde sit forslag.

- Jeg ved, at Benny Engelbrecht følger med i, hvad vi gør her, så han har også lyttet med til P1 Morgen, og han sagde, at det var godt formuleret, siger lokalpolitikeren.

Benny Engelbrecht. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Regnestykket går ikke op

De to børn fjernede asbestholdige eternittagplader fra et i alt 550 kvadratmeter stort tag.

Asbesten i den pågældende sag er blevet kørt til Sonfor, der er Sønderborg Kommunes forsyningsselskab, der også håndterer affald.

Kristian Beuschau har regnet på udgifterne, og hvad firmaet LM Multiservices reelt fik ud af arbejdet.

Og det giver ikke mening i hans hoved.

For onsdag er det kommet frem, at Nick Horup betalte 15.000 kroner før moms for at få nedtaget taget og kørt det væk.

- Hver plade er en gange en meter. Det vil sige, at du har 550 tagplader, og hvis du Googler, hvad den vejer, så vejer hver 20 kilo. Det svarer til 11 ton, du skal af med. Når du skal aflevere det hos Sonfor, så koster det 1.400 kroner per ton. Det svarer til 15.400 kroner. Der er jo ingen virksomhed, der vil smide 400 kroner efter en bygherre for at udføre det arbejde også tilmed gratis, siger han.

Med i P1 Morgen var også Lars Gunnarsen, professor for Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet. Han vurderer, at arbejdet burde have kostet mellem 205.600 og 286.000 kroner

Hyrede firmaet i god tro

TV SYD har onsdag bedt Nick Horup om et interview, men han har ikke ønsket at medvirke.

Men i et tidligere interview med TV SYD har han sagt, at han hyrede virksomheden LM Multiservices til at udføre arbejdet i god tro.

- Vi hyrede et firma, som oplyste, at de var uddannet og certificeret til at arbejde med asbest, og som vi valgte til opgaven for derved at sikre os, at tingene forløb efter gældende regler. Desværre gik forløbet lidt skævt, sagde Nick Horup og tilføjede:

- Det viste sig hurtigt, at de ikke arbejdede efter reglerne. Vi bad dem rette op, men de overholdte ikke aftaler og talte ikke sandt.

Tema

Asbestsagen

Asbesttag fjernet for kun 15.000 kroner: - Det skriger til himlen, at her er noget galt

Der er tale om eternittaget på denne bygning, som indeholder asbest og ikke er fjernet efter reglerne. Foto: TV 2
Udgivet

Professor mener ikke, at tilbud på 15.000 kroner for fjernelse af asbesttag, var realistisk.

Da Nick Horup i efteråret hyrede det skandaleombruste firma LM Multiservice til at fjerne hans asbestholdige tag fra en lade på hans ejendom ved Sønderborg, lød regningen på 15.000 kroner før moms.

Det var ifølge DR P1 Morgen et vaskeægte slagtilbud, der lå langt under de vejledende priser for arbejde med asbest, mener professor fra Aalborg Universitet.

- Det lyder helt i skoven. Det er underligt at forestille sig, at en kvalificeret ejendomsudvikler ikke bliver mistænksom på, at det tilbud slet ikke kan hænge sammen. Det skriger til himlen, at så omfattende en opgave kun har kostet 15.000 kroner, siger Lars Gunnarsen, professor for Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, til P1 Morgen.

Arbejdet med at fjerne taget endte i en skandale. LM Multiservice benyttede sig af mindreårige arbejdere, der arbejdede uden opsyn eller lovpligtige værnemidler. Samtidig svinede firmaet med asbestaffaldet både på byggepladsen og på vej til genbrugsstationen. 

Det fik Arbejdstilsynet på banen med adskillige strakspåbud til virksomheden.

13-19 gange mere end 15.000 kr

Normalt vil et tilsvarende arbejde med at bortskaffe et asbestholdigt tag koste mere end ti gange så meget, som bygherre Nick Horup har betalt.

Det koster nemlig ifølge tagrenovering.dk mellem 500-650 kroner inklusive moms pr. kvadratmeter for nedtagning og bortskaffelse af asbesttag. 

Taget på Nick Horups ejendom var 550 kvadratmeter og ville derfor koste mellem 205.600 og 286.000 kroner at fjerne. Altså 13-19 mere end han betalte LM Multiservice.

Kommentar fra Horup

TV SYD har bedt Nick Horup kommentere professor Lars Gunnarsen udtalelse om, at han burde have vidst, at tilbuddet på de 15.000 kroner var alt for lavt. 

Han fortæller, at han har anmeldt sagen til myndighederne og samarbejder med dem i det omfang, de har behov for i håbet om, at de forhold, som LM Multiservice arbejdede under, blev stoppet, og at det ikke sker andre steder i landet.

- Selvfølgelig fortryder vi samarbejdet med LM Multiservice. Ikke i vores vildeste fantasi kunne vi forstille os, at nogle tilbød disse forhold, siger Nick Horup til TV SYD.

Tema

Asbestsagen

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com