Mindst 32 huse på én vej kan fejlagtigt have fået varmecheck

Varmechecken på 6.000 kroner gives til boligejere, der får varme gennem naturgas. Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ifølge Fjernvarme Horsens får 45 adresser på Østerhåbsvej i Horsens og Hatting fjernvarme. TV SYDs optælling viser, at de fleste af dem har glemt at indberette det til BBR.

Udbetalingen af varmechecken har vakt en del debat de sidste dage.

TV SYD og andre medier har nemlig kunnet fortælle historier om boligejere, der har fået varmechecken, uden tilsyneladende at være berettiget til det. 

Omvendt er der også boligejere, der ikke har modtaget varmechecken, selvom de var berettiget til den.

Det er sandsynligvis sket, fordi oplysningerne i det såkaldte BBR-register ikke er ajour - hvilket er boligejernes - og i sidste ende også kommunernes - ansvar.

Derfor har TV SYD lavet en stikprøve ved at kortlægge varmekilderne på adresserne på Østerhåbsvej mellem Hatting og Horsens og krydstjekket med oplysninger fra Fjernvarme Horsens

Kortlægningen viser, at oplysningerne i BBR i mange tilfælde er ukorrekte.

Derfor kan flere af boligejerne på Østerhåbsvej potentielt have fået udbetalt varmechecken på 6.000 kroner fejlagtigt.

Hvad er BBR-registret?

I bygnings- og boligregistret (BBR) finder du oplysninger om alle bygninger og boliger i Danmark. Der er mange oplysninger om hver enkelt bygning, fx hvor de ligger, hvad de bruges til, deres størrelse og alder.

Oplysningerne i BBR anvendes til mange formål i både staten, kommunerne og i private virksomheder. Store pengestrømme er afhængige af BBR-oplysningerne. I det offentlige gælder det fx ejendomsskat og bloktilskud til boligstøtte.

Oplysningerne er normalt korrekte, men du skal som ejer altid være opmærksom på, at BBR-meddelelsen er opdateret.

Hvis du finder uoverensstemmelser mellem din bygnings registrering i BBR og de faktiske forhold, kan du rette de fleste oplysninger selv via selvbetjeningsløsningen Ret BBR her.

Kilde: BBR.dk

45 adresser får fjernvarme

Varmechecken på 6.000 kroner skal kompensere for stigende energipriser og er blevet udbetalt til 411.000 danske boligejere.

Når kortlægningen tager udgangspunkt i Østerhåbsvej i Horsens, er det fordi, der inden for de seneste fire år er blevet omlagt til fjernvarme - med undtagelse af de adresser, der har fået dispensation, fordi de for eksempel har varmepumpe.

TV SYDs optælling viser, at der er 51 enfamilieshuse på Østerhåbsvej.

Horsens Fjernvarme oplyser til TV SYD, at 45 adresser på Østerhåbsvej får fjernvarme.

Men det kan man ikke se i BBR-registret.

Det er en kendt sag, at kvaliteten af oplysningerne på BBR ikke er alt for god

Jøren Ullits, lektor på Juridisk Institut, SDU

En gennemgang viser nemlig, at kun seks adresser er registreret med fjernvarme som varmekilde.

32 af adresserne står registreret til at være varmet op med naturgas og ejerne kan derfor potentielt have fået varmechecken udbetalt fejlagtigt - såfremt de opfylder de øvrige betingelser for at få den udbetalt.

Østerhåbsvej

TV SYDs optælling viser, at der er 51 enfamilieshuse på Østerhåbsvej.

Naturgas som varmekilde: 32

Flydende brændsel som varmekilde: 4

Varmepumpe som varmekilde: 7

Fjernvarme som varmekilde: 6

Træpiller som varmekilde: 1

Halm som varmekilde: 1

Kilde: TV SYDs optælling i BBR.dk

At man får fjernvarme er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan få varmechecken.

Det kommer an på, om fjernvarmeleverandøren bruger mere end 65 procent gas til opvarmningen. Det er dog ikke tilfældet på fjernvarmenettet i Horsens, hvor naturgas kun udgør 2,8 procent.

Derfor er ingen af boligejerne med fjernvarme på Østerhåbsvej berettiget til en varmecheck.

Hele den her situation gør, at vi skal forholde os til, om vi skal gøre noget andet og mere i fremtiden

Bjarke Eriksen, direktør, Teknik og miljø, Horsens Kommune

Boligejernes - men i sidste ende også kommunens - ansvar

I første omgang er det boligejernes eget ansvar at rette oplysninger om deres bolig og derfor også boligens varmekilde.

Men i sidste ende er kommunen forpligtet til at føre tilsyn med, om oplysningerne så også er ajour og reagere, hvis der er mistanke om forkerte oplysninger.

Det står der i 'Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret'.

Hvem har ansvaret for oplysningerne i BBR-registret?

Det juridiske grundlag for oplysningerne i BBR-registret er 'Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret'.

  • § 2. Ejere af landets faste ejendomme har efter reglerne i denne bekendtgørelse pligt til at påse, at den pågældende ejendom er registreret korrekt i BBR.


  • § 3. Kommunalbestyrelsen ajourfører BBR for alle faste ejendomme indenfor kommunens eget geografiske område.
  • Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er ikke ansvarlig for, at ejeren har afgivet korrekte oplysninger. Kommunalbestyrelsen er dog forpligtet til at revidere ejerens oplysninger ud fra en sandsynlighedsbetragtning og skal reagere aktivt ved mistanke om uoverensstemmelse mellem de i BBR registrerede forhold og de faktiske forhold.


  • § 22. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en aktiv indsats for systematisk kontrol af oplysninger i BBR, således, at BBR-registreringerne er tidstro, korrekte og fyldestgørende for såvel eksisterende som påbegyndte bygninger, boliger, tekniske anlæg m.v.
  • Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan samkøre BBR-registreringerne med oplysninger fra andre datakilder med henblik på kvalitetssikring af data i registret.


Derfor har TV SYD spurgt direktør for Teknik og miljø i Horsens Kommune, Bjarke Eriksen, om kommunen har gjort nok i den sag.

Når man udruller så stort et projekt, skulle man så ikke sørge for at gøre borgerne opmærksomme på, at de skal ændre oplysningerne?

- Vi synes faktisk også, vi har forsøgt at gøre opmærksom på, at man skal huske at berigtige sine oplysninger. Vi skal holde fast i, at den her bevågenhed om varmekilder er rigtig stor lige nu. Så det er en god påmindelse om, at boligejerne har en rolle i forhold til, at BBR er retvisende, siger Bjarke Eriksen.

Når det nu står i bekendtgørelsen, at I skal gøre en aktiv indsats. Er det så noget, I ikke har prioriteret?

- Jeg synes faktisk, at vi har gjort en indsats ved, at vi i vores høringsprocesser om udrulningen af fjernvarme sort på hvidt gør opmærksom på, at man skal huske at berigtige sine BBR-oplysninger. Man kan altid diskutere, hvor meget eller lidt man skal gøre det. Men jeg synes, at vi har gjort noget.

Foretager I nogen form for stikprøvekontrol, så I sikrer jer, at oplysningerne er korrekte?

- Det har vi ikke gjort på nuværende tidspunkt i forhold til varmekilder. Det er et system, der er meget tillidsbaseret og baseret på, at den enkelte boligejer eller bygningsejer har styr på sine egne oplysninger.

Der står også i bekendtgørelsen, at kommunen har mulighed for at samkøre oplysninger fra BBR med fjernvarmeudbyderens oplysninger. Har I overvejet det?

- Det vil vi i hvert fald overveje. Men jeg vil også holde fast i, at det ikke er kommunens tilgang at være detektiv eller politimyndighed på varmekilder. Men hele situationen får os da til at forholde os til situationen. 

- Hele den her situation gør, at vi skal forholde os til, om vi skal gøre noget andet og mere i fremtiden. Det er helt oplagt, slutter Bjarke Eriksen.

Hvem kan få udbetalt varmecheck?

Husstande med under 650.000 kroner i årsindkomst, som har naturgasfyr eller fjernvarme fra naturgas eller el som opvarmningskilde kan få en såkaldt varmecheck på 6.000 kroner.

Det har et flertal i Folketinget vedtaget. Varmechecken er udbetalt til 411.000 husstande. Kravene for at kunne modtage støtte er:

  • Ens husstand er opvarmet af et gasfyr.
  • Ens husstand ligger i et fjernvarmeområde med en gasandel over 65 procent, eller hvis man har en kombination af gas og varmepumper, der giver samme prisstigninger.
  • Ens husstand har el-radiatorer eller varmepumper som primær varmekilde, og man oplever en tilsvarende prisstigning.


Kilde: Dansk Fjernvarme

Ekspert er ikke overrasket

Lektor på juridisk institut på SDU, Jøren Ullits, er ikke overrasket over fejlene i udbetalingerne.

- Det er en kendt sag, at kvaliteten af oplysningerne på BBR ikke er alt for god, siger han.

Jøren Ullits vil dog ikke spekulere i, hvorvidt politikerne allerede fra start har vidst, at der med BBR-registret som grundlag ville være fejludbetalinger.

- Det er jo den afvejning, som politikerne må have foretaget sig på det tidspunkt i en meget højspændt situation, hvor det skulle gå stærk. Og så har man politisk prioriteret at basere sig på det her datagrundlag - måske i mangel på bedre. Men det er forholdsvist udbredt, at der er nogle udfordringer med datakvaliteten i BBR-registret. Det er ingen hemmelighed, siger Jøren Ullits.

Løsningen ville ifølge Jøren Ullits have været at sagsbehandle manuelt, men han understreger, at det ville have kostet flere ressourcer, og det er sandsynligvis derfor, at politikerne har valgt den automatiske løsning med BBR.

Haderslev Kommune har i øvrigt den højeste andel af varmecheck-modtagere i Syd- og Sønderjylland.

Her har 31 procent af boligejerne fået det skattefri, økonomiske plaster på energisåret.

I Fredericia Kommune er tallet 1 procent.

Energi-, klima- og forsyningsminister Dan Jørgensen (Socialdemokratiet) vil nu have undersøgt, om det er muligt at kræve varmechecken betalt tilbage, hvis den er udbetalt uretmæssigt.

Naboer protesterer mod bydelens højeste hus

Brian Andersen frygter at få nye naboer, der kan kigge direkte ind til ham. Foto: Silas Brandt Lilliecrona
Udgivet

Over 600 borgere har skrevet under på protest mod etagebyggeri i Esbjerg-bydel.

Brian Andersen frygter at få nye naboer. Han og godt 600 andre borgere i Gl. Sædding har skrevet under på, at der ikke bør bygges et otte etager højt boligbyggeri i Esbjerg-bydelen.

- Byggeriet skal ligge 21 meter fra min altan, og så bliver vores udsigt spærret. Samtidig vil de naboer øverst oppe kunne kigge lige ind til mig og mange andre. Mange boliger vil ligge i skygge, og der kan komme kraftig vind fra alle retninger, siger Brian Andersen.

En indtil videre hemmelig bygherre vil købe og nedrive den tidligere restaurant "Den Røde Okse" på Tarphagevej. I stedet vil man gøre plads til syv etager med 38 lejligheder og med et orangeri på toppen.

Kan forstyrre gravfreden

Byggeriet kan blive det højeste i bydelen, og det vil kræve en ændring af kommuneplanen og lokalplanen. Det er i høring nu.

- Vi undrer os, for man har politisk besluttet, at byfortætning skal ske centralt i Esbjerg, inde i byen. Her i området er der lavt byggeri, så det passer slet ikke ind, siger Brian Andersen.

Henrik Hallen bor i hus nede på Solbakken, og han kæmper også imod planen.

Man kan forestille sig en begravelse, samtidig med at der er fest

Henrik Hallen, beboer på Solbakken i Gl. Sædding

- Det bliver en kæmpestor massiv mur, og man vil kunne kigge direkte ned i mange af haverne og ind på den kommunale kirkegård. Man kan forestille sig, at der er begravelse i gravlunden, samtidig med at der er fest oppe på taget af det nye byggeri. Det vil også give øget trafik til et område, hvor der er i forvejen er mange biler morgen og eftermiddag, siger Henrik Hallen.

Henrik Hallen vil kunne se det høje etagebyggeri fra sin have - og beboerne i byggeriet vil kunne kigge ned i hans have. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Frygter skinproces

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra bygherren. Men ejerne af "Den Røde Okse" oplyser, at bygherren ikke ønsker at stå frem, før høringsfasen er slut. Det ærgrer de naboer, TV SYD har talt med.

- Det eneste, der måske kan afmystificere det her, det er jo at komme ud af busken og så vise, hvad det er for noget. Så længe vi skal gætte, så tror jeg bare, vi kommer til at få flere og flere rygter, og folk bliver mere frygtsomme, siger Henrik Hallen.

Henrik Hallen har lavet sin egen illustration af byggeriet i Google Earth. Ifølge hans visualisering bliver flere hundrede borgere direkte berørt af indblik fra det planlagte etagebyggeri. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Trods de omfattende protester er flere skeptiske overfor, om indsatsen nytter noget.

- Man ser ofte, at en høring bliver en skinproces. For en sag bliver aldrig sendt i høring, hvis der ikke er et flertal for det i byrådet. De kan jo bare stemme det igennem, siger Brian Andersen.

Vil gøre byen mere attraktiv

Der tegner sig et flertal for byggeriet, som kræver en ændring af kommuneplanen og lokalplanen. Men formanden for plan- og byudviklingsrådet, Henning Ravn (V), lover at lytte.

- Jeg hører både negative og positive holdninger, men vi forholder os ikke konkret til tingene, inden høringsperioden er udstået, siger han.

Det er en ret stor ændring i forhold til det, der oprindeligt var lagt ud. Det kan bygge noget højere her?

- Jo, det er det. Men vi arbejder jo hele tiden kontinuerligt i Esbjerg på at gøre byen attraktiv, have attraktive lejligheder og kvalitetsbyggeri og at vi fortætter byen lidt, siger Henning Ravn.

Større profit er ikke nok

Et andet medlem af udvalget, Hans Erik Møller (S), ser mere skeptisk på projektet.

- De borgere, som har bosat sig i byen, skal langt hen ad vejen kunne stole på kommuneplanen og lokalplanerne. Det er altså ikke nok at argumentere med, at bygherren kan få større profit ved at bygge højere, siger han.

Der skal vel også ske en form for udvikling. Kommunen vil jo gerne tiltrække nogle flere borgere?

- Ja, men vi skal ikke kun tænke på at tiltrække borgere. Vi skal også tage meget hensyn til de borgere, der bor i byen, siger Hans Erik Møller.

Høringsfristen udløber den 10. december.

Våbnene væltede ind på frit lejdes sidste dage - så mange fik politiet

M
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu kunnet gøre den samlede mængde effekter indleveret under frit lejde-aktionen op. I alt modtog kredsen 3678 effekter, og særligt de sidste dage var der travlt.

I november kunne man uden konsekvenser indlevere sine ulovlige våben til politiet, og det gav hos Syd- og Sønderjyllands Politi altså 3.678 effekter. Torsdag aften var mængden ellers blot på 3.022 effekter, hvorfor der resten af perioden - fredag og lørdag - altså var travlt og kom 656 effekter ind, skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Vi har haft meget travlt hele perioden, for borgerne har virkelig taget godt mod det sjældne tilbud, fortæller vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Vraa Larsen.

De indleverede våben fordelte sig således:

  • 1.992 skydevåben

  • 439 blankvåben

  • 1.247 andet, især ammunition

Det var især skydevåben, der kom ind på de sidste to dage. Fra fredag morgen til afslutningen lørdag eftermiddag kom nemlig 408 skydevåben ind.

I alt slog 1.414 syd- og sønderjyder vejen forbi politistationerne med våben, og det har været en succes sammenlignet med eksempelvis 2017, hvor politikredsen i alt fik 1.918 effekter ind.

- Vores mål var at få så mange ulovlige våben som muligt væk fra gaden for at øge alles sikkerhed. Faktisk har vi modtaget flere våben, end vi gjorde ved en tilsvarende frit lejde aktion i 2017, så vi er meget tilfredse med resultatet, siger politiinspektøren.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com