Udbetalingen af varmechecken har vakt en del debat de sidste dage.

TV SYD og andre medier har nemlig kunnet fortælle historier om boligejere, der har fået varmechecken, uden tilsyneladende at være berettiget til det. 

Omvendt er der også boligejere, der ikke har modtaget varmechecken, selvom de var berettiget til den.

Det er sandsynligvis sket, fordi oplysningerne i det såkaldte BBR-register ikke er ajour - hvilket er boligejernes - og i sidste ende også kommunernes - ansvar.

Derfor har TV SYD lavet en stikprøve ved at kortlægge varmekilderne på adresserne på Østerhåbsvej mellem Hatting og Horsens og krydstjekket med oplysninger fra Fjernvarme Horsens

Kortlægningen viser, at oplysningerne i BBR i mange tilfælde er ukorrekte.

Derfor kan flere af boligejerne på Østerhåbsvej potentielt have fået udbetalt varmechecken på 6.000 kroner fejlagtigt.

45 adresser får fjernvarme

Varmechecken på 6.000 kroner skal kompensere for stigende energipriser og er blevet udbetalt til 411.000 danske boligejere.

Når kortlægningen tager udgangspunkt i Østerhåbsvej i Horsens, er det fordi, der inden for de seneste fire år er blevet omlagt til fjernvarme - med undtagelse af de adresser, der har fået dispensation, fordi de for eksempel har varmepumpe.

TV SYDs optælling viser, at der er 51 enfamilieshuse på Østerhåbsvej.

Horsens Fjernvarme oplyser til TV SYD, at 45 adresser på Østerhåbsvej får fjernvarme.

Men det kan man ikke se i BBR-registret.

En gennemgang viser nemlig, at kun seks adresser er registreret med fjernvarme som varmekilde.

32 af adresserne står registreret til at være varmet op med naturgas og ejerne kan derfor potentielt have fået varmechecken udbetalt fejlagtigt - såfremt de opfylder de øvrige betingelser for at få den udbetalt.

At man får fjernvarme er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan få varmechecken.

Det kommer an på, om fjernvarmeleverandøren bruger mere end 65 procent gas til opvarmningen. Det er dog ikke tilfældet på fjernvarmenettet i Horsens, hvor naturgas kun udgør 2,8 procent.

Derfor er ingen af boligejerne med fjernvarme på Østerhåbsvej berettiget til en varmecheck.

Boligejernes - men i sidste ende også kommunens - ansvar

I første omgang er det boligejernes eget ansvar at rette oplysninger om deres bolig og derfor også boligens varmekilde.

Men i sidste ende er kommunen forpligtet til at føre tilsyn med, om oplysningerne så også er ajour og reagere, hvis der er mistanke om forkerte oplysninger.

Det står der i 'Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret'.

Derfor har TV SYD spurgt direktør for Teknik og miljø i Horsens Kommune, Bjarke Eriksen, om kommunen har gjort nok i den sag.

Når man udruller så stort et projekt, skulle man så ikke sørge for at gøre borgerne opmærksomme på, at de skal ændre oplysningerne?

- Vi synes faktisk også, vi har forsøgt at gøre opmærksom på, at man skal huske at berigtige sine oplysninger. Vi skal holde fast i, at den her bevågenhed om varmekilder er rigtig stor lige nu. Så det er en god påmindelse om, at boligejerne har en rolle i forhold til, at BBR er retvisende, siger Bjarke Eriksen.

Når det nu står i bekendtgørelsen, at I skal gøre en aktiv indsats. Er det så noget, I ikke har prioriteret?

- Jeg synes faktisk, at vi har gjort en indsats ved, at vi i vores høringsprocesser om udrulningen af fjernvarme sort på hvidt gør opmærksom på, at man skal huske at berigtige sine BBR-oplysninger. Man kan altid diskutere, hvor meget eller lidt man skal gøre det. Men jeg synes, at vi har gjort noget.

Foretager I nogen form for stikprøvekontrol, så I sikrer jer, at oplysningerne er korrekte?

- Det har vi ikke gjort på nuværende tidspunkt i forhold til varmekilder. Det er et system, der er meget tillidsbaseret og baseret på, at den enkelte boligejer eller bygningsejer har styr på sine egne oplysninger.

Der står også i bekendtgørelsen, at kommunen har mulighed for at samkøre oplysninger fra BBR med fjernvarmeudbyderens oplysninger. Har I overvejet det?

- Det vil vi i hvert fald overveje. Men jeg vil også holde fast i, at det ikke er kommunens tilgang at være detektiv eller politimyndighed på varmekilder. Men hele situationen får os da til at forholde os til situationen. 

- Hele den her situation gør, at vi skal forholde os til, om vi skal gøre noget andet og mere i fremtiden. Det er helt oplagt, slutter Bjarke Eriksen.

Ekspert er ikke overrasket

Lektor på juridisk institut på SDU, Jøren Ullits, er ikke overrasket over fejlene i udbetalingerne.

- Det er en kendt sag, at kvaliteten af oplysningerne på BBR ikke er alt for god, siger han.

Jøren Ullits vil dog ikke spekulere i, hvorvidt politikerne allerede fra start har vidst, at der med BBR-registret som grundlag ville være fejludbetalinger.

- Det er jo den afvejning, som politikerne må have foretaget sig på det tidspunkt i en meget højspændt situation, hvor det skulle gå stærk. Og så har man politisk prioriteret at basere sig på det her datagrundlag - måske i mangel på bedre. Men det er forholdsvist udbredt, at der er nogle udfordringer med datakvaliteten i BBR-registret. Det er ingen hemmelighed, siger Jøren Ullits.

Løsningen ville ifølge Jøren Ullits have været at sagsbehandle manuelt, men han understreger, at det ville have kostet flere ressourcer, og det er sandsynligvis derfor, at politikerne har valgt den automatiske løsning med BBR.

Haderslev Kommune har i øvrigt den højeste andel af varmecheck-modtagere i Syd- og Sønderjylland.

Her har 31 procent af boligejerne fået det skattefri, økonomiske plaster på energisåret.

I Fredericia Kommune er tallet 1 procent.

Energi-, klima- og forsyningsminister Dan Jørgensen (Socialdemokratiet) vil nu have undersøgt, om det er muligt at kræve varmechecken betalt tilbage, hvis den er udbetalt uretmæssigt.