Internationalt stævne trækker masser af hoppende kaniner til lille by

Hankaninen Fakir har sprunget 2,7 meter i længdehop. Danmarksrekorden er tre meter. Foto: Privat
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I disse dage dyster mere end 500 kaniner med ejere fra forskellige europæiske lande i kaninhop på sportsbanerne i Gedved.

Måske tænker du, at kaninhop kun er noget for børn?

Sådan er det langt fra.

I weekenden har 64 konkurrencedeltagere fra både Danmark, men også Tyskland, Sverige og Tjekkiet, slået lejr for at dyste i forskellige discipliner i kaninhop på sportsbanerne i Gedved.

22-årige Alison Bøje Jensen løber med kaninen Stald Fuglsangs I'll Fly. Hun begyndte som 12-årig til kaninhop sammen med sin søster.

I alt 511 kaniner skal hoppe og springe i løbet af de tre dage, stævnet varer.

- Det er en sport, som i hvert fald de sidste 30 år, også har været dyrket af voksne under Danmarks Kaninavlerforening. Men ofte er det børnene, der får de voksne i gang, fortæller Aase Bjerner, der er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening.

Aase Bjerner er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening. Hun har dyrket kaninhop i 30 år. Foto: Privat

Mor og datter i aktion

Det er foreningens to bestyrelsesmedlemmer, Bente Bøje Jensen og hendes ene datter, 22-årige Alison Bøje Jensen, der står arranger det internationale kaninhop-stævne i kaninavlerforening.

- Jeg har glædet mig så meget, selvom jeg ved, vi har megatravlt alle dagene, fortæller Bente Bøje Jensen.

For Bente Bøje Jensen var det hendes to døtre, der fik hende i gang med sporten for nu 10 år siden. Og her hen over weekenden står hun midt i det, hun elsker allermest - at dyste i sin store passion, kaninhop.

- Jeg kan ikke få nok af det, og jeg er afsted til konkurrencer og/eller træning med kaninerne flere gange i ugen, fortæller den 43-årige kvinde fra Juelsminde.

Bente Bøje Jensen træner mage gange om ugen med sine kaniner. Foto: Privat

Kaninhop også for voksne

Omkring 300 voksne danskere dyrker kaninhop som sport, vurderer formand Aase Bjerner.

Ifølge arrangørerne er stævnet i Gedved Danmarks største stævne i kaninhop, Og deltagerne denne weekend er mellem fire år og 73 år.

Bente Bøje jensen sammen med døtrene Julie (19 år), der lige er blevet student. Og Alison (22 år), som er landmand. I 2014 fandt den da 9-årige Julie et hjemmelavet kaninhop på loftet hos mormoren. Det havde Bente lavet til en veninde, der dyrkede sporten, da hun var barn. Det fik pigerne til at plage om at gå til kaninhop.

Store forventninger til kaninerne Pompano, Fakir og Mayon

Ud over at stå for den praktiske del af stævnet, skal både Bente og Alison Bøje Jensen også dømme i dele af konkurrencerne, samt deltage med nogle af deres kaniner. Pompano, Fakir og Mayon.

Fakir hopper her et af sine længste spring.

- Popano er et år, og han har allerede sprunget 2,5 meter i længdehop. Han er virkelig lovende og en god kanin, som jeg har store forventninger til. Fakir topper nu med sine fire år og fire måneder. Han sprang sidste år 2,7 meter.

Hvad er kaninhop?

  • Kaninhop er en sport, hvor alle kaniner kan være med.

  • Her gælder det om at få kaninen til at hoppe over en serie af forhindringer med færrest nedrivninger i den hurtigste tid.

  • Kaninhop startede i Sverige i 1970’erne og kom til Danmark i 1990’erne.

Hop- og seletræning:

  • Alle kaniner kan lære at hoppe, hvis de har lyst. Men det er oftest kaniner som i en ung alder er meget nysgerrige og som bevæger sig rundt på egen hånd, der bliver de bedste hopkaniner.

  • Før du kan starte hoptræningen, er det vigtigt, at din kanin har vænnet sig til at have sele på. Du kan starte med at give din kanin sele på, når den er omkring 10 uger.

  • Det er vigtigt, at du ikke presser din kanin til at skulle hoppe, men lader den få en sjov oplevelse af at løbe stærkt, spise græs eller grave.

  • Når den har vænnet sig til at gå tur i selen, kan du begynde at vænne den til, at du bestemmer, hvor den skal gå hen. Du kan både styre den med selen og ved at berøre den med hænderne ned langs kroppen. Husk at være forsigtig, så kaninen ikke bliver skræmt

Kilde: Danmarks Kaninavlerforening

Det er gode resultater i kaninhop. Danmarksrekord i længdehop er 3 meter sprunget af en fra Kolding, og verdensrekorden er på 3,01 meter sprunget af en kanin fra Sverige.

43-årige Bente Bøje Jensen avler også kaniner og går på udstillinger med dem. Hendes mand tager sig af alle 50 kaniner, når hun i mange weekender er afsted til stævner i kaninhop. Foto: Privat

Kaninspring, avl og udstillinger

Efter Bente Bøje Jensens døtre fik hende i gang med kaninhop for ti år siden, har det også udviklet sig til til avl og udstillinger med kaniner.

Bente Bøje Jensen er afsted til stævner eller træning stort set hver uge året rundt. Foto: Privat

- Jeg elsker konkurrencedelen, og jeg går derfor meget op i at have gode kaniner, der er egnede til at hoppe og springe, fortæller Bente, som samtidig 'røber', at hun har 50 kaniner hjemme, og fortsætter:

- Det er interessant at avle kaniner, for så man kan se deres potentiale fra unger af. De skal være opmærksomme på omverdenen og ikke trykke sig i et hjørne, siger Bente Bøje Jensen.

Kaninen Skovvejens Dream of the Furture springer her med Bente Bøje Jensen Foto: Privat

Masser af træning, viden og lidt held

Også Bentes datter, 22-årige Alison Bøje Jensen, er fortsat aktiv i sporten - også som dommer og avler. Hun har lige nu15 kaniner, hvor den 11 måneder gamle hankanin, Mayon, er hendes store håb.

Med kaninen Mayon håber Alison Bøje Jensen en dag at kunne placere sig højt på ranglisterne i kaninhop. Foto: Privat

- Han har 4000 gode hopkaniner i sin stamtavle, så jeg glæder mig meget til at se, hvad han kan udvikle sig til. Det ved vi først, når han er omkring tre år.

Dybest set ved man ikke, hvor god en kanin bliver til sporten, når den er lille. Det tager flere år med træning flere gange i ugen, før man ser resultatet af sine anstrengelser.

- Man skal helt grundlæggende kunne lide samværet med dyrene, uanset hvad de opnår på hoppebanen, siger Alison Bøje Jensen, som også arbejder med dyr professionelt som landmand.

Bente Bøje Jensen og datter Alison Bøje Jensen deler samme passion og kaninhop, og står gerne øverst på sejrsskamlen. Foto: Privat

- En god kanin skal gå oppe på benene, så man kan se, at den kan lide at hoppe. Den skal være aktiv og ikke sky. Jeg har været avler i 10 år, og i starten var jeg ikke særlig god, da jeg havde fået købt nogle dårlige hopkaniner. Man skal vide en masse om kaniner, deres aner og så lidt held.

I 2022 medvirkede Aase Bjerner og Alison Bøje Jensen sammen med medlemmer af kaninavlerforeningen i Horsens i Netflix-serien 'Vores kæledyrs skjulte liv'.

9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.

'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.

Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.

Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.

Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.

- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.

Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt

Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen

Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.

- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.

- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?

- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.

Og hendes klassekammerat er enig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.

Felix Rask Olesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Skoleleder ærgerlig

TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.

Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:

- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.

Grønvangskolen i Vejen. Foto: TV SYD

Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.

Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.

Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College

Kan det få konsekvenser?

Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.

- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.

Ifølge Merle Jepsen deler størstedelen af klassen hendes bekymringer. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.

- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.

Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.

Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.

- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.

Voksne skal have respekt

Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.

- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.

19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.

- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.

Øboer og turister kan se frem til billig pendulsejlads

Færgen Grotte sejler på el mellem Fanø og Esbjerg. Foto: Bjarne Andersen
Udgivet

100 færgeafgange i døgnet og ingen prisstigninger på overfarten imellem Fanø og Esbjerg i 2025. Sådan lyder en aftale, som kommunen og færgeselskabet netop har indgået.

Fanø Kommune og Molslinjen er tirsdag blevet enige om, hvor mange færgeafgange, der skal være i 2025 og ikke mindst, hvad turen mellem Fanø og Esbjerg skal koste.

Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kommer der til næste år 35.000 færgeafgange mellem Fanø og Esbjerg. Det betyder omkring 100 afgange i døgnet. Det er ifølge kommunen rekordmange afgange.

Samtidig forbliver priserne på samme niveau som i 2024, hvor der har oplevet et prisfald på mere end 40 procent i forhold til tidligere. Det gælder på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år.

- Jeg er meget glad for, at vi både kan øge antallet af afgange og samtidig fastholde priserne på et stabilt og meget lavt niveau. Det er vigtige elementer i forhold til at øge tilflytningen og skabe de bedst mulige betingelser for at bo på Fanø. Vi har nu så høj en frekvens, så kort en overfartstid og så billige færgepriser, at færgen ikke bør være nogen hindring, når man skal til og fra fastlandet, udtaler Johan Brink Jensen læsgønger i Fanø Byråd i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com