Play

Internationalt stævne trækker masser af hoppende kaniner til lille by

Hankaninen Fakir har sprunget 2,7 meter i længdehop. Danmarksrekorden er tre meter. Foto: Privat
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I disse dage dyster mere end 500 kaniner med ejere fra forskellige europæiske lande i kaninhop på sportsbanerne i Gedved.

Måske tænker du, at kaninhop kun er noget for børn?

Sådan er det langt fra.

I weekenden har 64 konkurrencedeltagere fra både Danmark, men også Tyskland, Sverige og Tjekkiet, slået lejr for at dyste i forskellige discipliner i kaninhop på sportsbanerne i Gedved.

22-årige Alison Bøje Jensen løber med kaninen Stald Fuglsangs I'll Fly. Hun begyndte som 12-årig til kaninhop sammen med sin søster.

I alt 511 kaniner skal hoppe og springe i løbet af de tre dage, stævnet varer.

- Det er en sport, som i hvert fald de sidste 30 år, også har været dyrket af voksne under Danmarks Kaninavlerforening. Men ofte er det børnene, der får de voksne i gang, fortæller Aase Bjerner, der er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening.

Aase Bjerner er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening. Hun har dyrket kaninhop i 30 år. Foto: Privat

Mor og datter i aktion

Det er foreningens to bestyrelsesmedlemmer, Bente Bøje Jensen og hendes ene datter, 22-årige Alison Bøje Jensen, der står arranger det internationale kaninhop-stævne i kaninavlerforening.

- Jeg har glædet mig så meget, selvom jeg ved, vi har megatravlt alle dagene, fortæller Bente Bøje Jensen.

For Bente Bøje Jensen var det hendes to døtre, der fik hende i gang med sporten for nu 10 år siden. Og her hen over weekenden står hun midt i det, hun elsker allermest - at dyste i sin store passion, kaninhop.

- Jeg kan ikke få nok af det, og jeg er afsted til konkurrencer og/eller træning med kaninerne flere gange i ugen, fortæller den 43-årige kvinde fra Juelsminde.

Bente Bøje Jensen træner mage gange om ugen med sine kaniner. Foto: Privat

Kaninhop også for voksne

Omkring 300 voksne danskere dyrker kaninhop som sport, vurderer formand Aase Bjerner.

Ifølge arrangørerne er stævnet i Gedved Danmarks største stævne i kaninhop, Og deltagerne denne weekend er mellem fire år og 73 år.

Bente Bøje jensen sammen med døtrene Julie (19 år), der lige er blevet student. Og Alison (22 år), som er landmand. I 2014 fandt den da 9-årige Julie et hjemmelavet kaninhop på loftet hos mormoren. Det havde Bente lavet til en veninde, der dyrkede sporten, da hun var barn. Det fik pigerne til at plage om at gå til kaninhop.

Store forventninger til kaninerne Pompano, Fakir og Mayon

Ud over at stå for den praktiske del af stævnet, skal både Bente og Alison Bøje Jensen også dømme i dele af konkurrencerne, samt deltage med nogle af deres kaniner. Pompano, Fakir og Mayon.

Fakir hopper her et af sine længste spring.

- Popano er et år, og han har allerede sprunget 2,5 meter i længdehop. Han er virkelig lovende og en god kanin, som jeg har store forventninger til. Fakir topper nu med sine fire år og fire måneder. Han sprang sidste år 2,7 meter.

Hvad er kaninhop?

  • Kaninhop er en sport, hvor alle kaniner kan være med.

  • Her gælder det om at få kaninen til at hoppe over en serie af forhindringer med færrest nedrivninger i den hurtigste tid.

  • Kaninhop startede i Sverige i 1970’erne og kom til Danmark i 1990’erne.

Hop- og seletræning:

  • Alle kaniner kan lære at hoppe, hvis de har lyst. Men det er oftest kaniner som i en ung alder er meget nysgerrige og som bevæger sig rundt på egen hånd, der bliver de bedste hopkaniner.

  • Før du kan starte hoptræningen, er det vigtigt, at din kanin har vænnet sig til at have sele på. Du kan starte med at give din kanin sele på, når den er omkring 10 uger.

  • Det er vigtigt, at du ikke presser din kanin til at skulle hoppe, men lader den få en sjov oplevelse af at løbe stærkt, spise græs eller grave.

  • Når den har vænnet sig til at gå tur i selen, kan du begynde at vænne den til, at du bestemmer, hvor den skal gå hen. Du kan både styre den med selen og ved at berøre den med hænderne ned langs kroppen. Husk at være forsigtig, så kaninen ikke bliver skræmt

Kilde: Danmarks Kaninavlerforening

Det er gode resultater i kaninhop. Danmarksrekord i længdehop er 3 meter sprunget af en fra Kolding, og verdensrekorden er på 3,01 meter sprunget af en kanin fra Sverige.

43-årige Bente Bøje Jensen avler også kaniner og går på udstillinger med dem. Hendes mand tager sig af alle 50 kaniner, når hun i mange weekender er afsted til stævner i kaninhop. Foto: Privat

Kaninspring, avl og udstillinger

Efter Bente Bøje Jensens døtre fik hende i gang med kaninhop for ti år siden, har det også udviklet sig til til avl og udstillinger med kaniner.

Bente Bøje Jensen er afsted til stævner eller træning stort set hver uge året rundt. Foto: Privat

- Jeg elsker konkurrencedelen, og jeg går derfor meget op i at have gode kaniner, der er egnede til at hoppe og springe, fortæller Bente, som samtidig 'røber', at hun har 50 kaniner hjemme, og fortsætter:

- Det er interessant at avle kaniner, for så man kan se deres potentiale fra unger af. De skal være opmærksomme på omverdenen og ikke trykke sig i et hjørne, siger Bente Bøje Jensen.

Kaninen Skovvejens Dream of the Furture springer her med Bente Bøje Jensen Foto: Privat

Masser af træning, viden og lidt held

Også Bentes datter, 22-årige Alison Bøje Jensen, er fortsat aktiv i sporten - også som dommer og avler. Hun har lige nu15 kaniner, hvor den 11 måneder gamle hankanin, Mayon, er hendes store håb.

Med kaninen Mayon håber Alison Bøje Jensen en dag at kunne placere sig højt på ranglisterne i kaninhop. Foto: Privat

- Han har 4000 gode hopkaniner i sin stamtavle, så jeg glæder mig meget til at se, hvad han kan udvikle sig til. Det ved vi først, når han er omkring tre år.

Dybest set ved man ikke, hvor god en kanin bliver til sporten, når den er lille. Det tager flere år med træning flere gange i ugen, før man ser resultatet af sine anstrengelser.

- Man skal helt grundlæggende kunne lide samværet med dyrene, uanset hvad de opnår på hoppebanen, siger Alison Bøje Jensen, som også arbejder med dyr professionelt som landmand.

Bente Bøje Jensen og datter Alison Bøje Jensen deler samme passion og kaninhop, og står gerne øverst på sejrsskamlen. Foto: Privat

- En god kanin skal gå oppe på benene, så man kan se, at den kan lide at hoppe. Den skal være aktiv og ikke sky. Jeg har været avler i 10 år, og i starten var jeg ikke særlig god, da jeg havde fået købt nogle dårlige hopkaniner. Man skal vide en masse om kaniner, deres aner og så lidt held.

I 2022 medvirkede Aase Bjerner og Alison Bøje Jensen sammen med medlemmer af kaninavlerforeningen i Horsens i Netflix-serien 'Vores kæledyrs skjulte liv'.

Hans hit har fået millioner af afspilninger – nu stiller han op i 'X Factor'

Vilhelm hedder i virkeligheden David Carl Vilhelm Jakobsen og har sit navn på en række danske musikudgivelser. Foto: Lasse Lagoni
Af Laura Rode Nygaard
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Han har arbejdet med store danske stjerner. Nu drømmer 24-årige Vilhelm om selv at blive én.

Hans musik bliver spillet i radioen, og det største hit har opnået guld med over fem millioner afspilninger på Spotify. Det har han lavet med den danske stjerne Branco.

Men du kender formentlig ikke den 24-årige producer Vilhelm fra Grindsted.

Det håber han nu at lave om på. Derfor stiller han op i årets ’X Factor’.

- Jeg tænkte først: ”Nej, no way. Det er ikke særlig sejt.” Det er ikke hip hop at være ”ham fra ’X Factor’,” fortæller Vilhelm.

- Men nu er det tid til, at det er mig, der står i front. Jeg har gået og skrevet sange til mig selv, så det var en udfordring, jeg måtte give mig selv: at turde at stå frem med min musik.

- Får man penge for at blive spillet i radioen?

I ’X Factor’ præsenteres han under kunstnernavnet Vilhelm.

Men i virkeligheden hedder han David Carl Vilhelm Jakobsen og har sit navn på en række danske musikudgivelser.

24-årige David Carl Vilhelm Jakobsen læser informationsstudier på universitetet, men han satser på at kunne leve af musikken i fremtiden. Foto: BLU/TV 2

Sammen med sangeren Dahlin, der i 2023 vandt Karrierekanonen, har han blandt andet skrevet ’Boycut’, der samme år blev P3’s Uundgåelige.

Det betød, at nummeret i en periode blev spillet ti gange om dagen.

- Det var virkelig underligt at høre sit eget nummer i radioen.  Og det giver et sug i maven hver gang – uanset hvor tit, det sker.

Han husker tydeligt, første gang han tændte radioen og hørte sin egen musik. Det var i 2022, hvor han havde produceret et nummer for sangeren Mekdes.

- Jeg var på arbejde, da jeg pludselig kunne genkende min egen lyd. Jeg tænkte: ”Damn, nu er jeg kendt”, griner Vilhelm.

- Jeg vidste ikke, hvad det betød. Fik man så penge nu, eller hvad?

Det gjorde han. Men det er ikke noget, han bliver rig på, fortæller deltidsmusikeren, der også læser informationsstudier på universitetet.

Men første gang, han fik en kontant udbetaling for sine radioafspilninger, købte han da ”et virkelig fedt tv”.

5,2 millioner

Vilhelms producerkarriere startede med, at han lagde nogle produktioner på nettet og blev opdaget af den tidligere rapper Vino Russo, som nu fungerer som hans manager.

Det gav ham et netværk i branchen – og ikke mindst en tro på, at han havde talent.

På lykketrøjen står der "My last year being broke" (mit sidste år som fattig, red.) og fungerer som en manifestation for Vilhelm, der drømmer om at leve af musikken. Foto: BLU/TV 2

Derfor begyndte han at tage musikken mere seriøst. Og sammen med sine venner arrangerede han en hel dag, hvor de tog i studiet med et mål om at producere så meget, de overhovedet kunne nå.

Det viste sig at være en god beslutning.

Foto: privat

Da dagen var slut, sendte de nemlig de 12 numre til en ven, som desværre ikke havde kunnet være med, da han skulle i sommerhus den dag.

Tilfældigvis var den danske stjernerapper Branco blandt gæsterne i vennens sommerhus. Og da Branco hørte vennernes beats, blev han åbenbart inspireret til at lægge lyrik på et af numrene.

For kort tid efter modtog Vilhelm en besked fra vennen:

”Tillykke bro, du har et hit.”

Det skulle vise sig at være sandt.

For i dag har nummeret ’Sexy back’ 5,2 millioner afspilninger på Spotify.

Til sammenligning kræves der 4,5 millioner afspilninger, før et nummer kan opnå den eftertragtede guldcertificering – det, man også kender som en guldplade.

Vil stå i front

Vilhelm drømmer naturligvis om at skabe en sådan succes igen. Men denne gang skal det være hans succes.

Nu vil han selv stå i front.

Vilhelm er først for nylig begyndt at synge og synes ikke, han "synger vildt godt". Derfor valgte han at producere sin musik live foran 'X Factor'-dommerne for at give sin optræden noget ekstra og "gøre det fedt". Foto: privat

Og efter sin ’X Factor’-audition, hvor han modtog masser af ros fra både Thomas Blachman, Simon Kvamm og Oh Land, tør han også.

- Jeg har fået blod på tanden i forhold til at stå i rampelyset og få den fulde opmærksomhed. Den følelse, da jeg performede, var lige dele ubehagelig og magisk, siger han.

- Det var rimelig vildt at optræde med sin musik i forhold til bare at lægge det på nettet.

Så trods den indledende skepsis kan det måske alligevel være lidt sejt, hvis han bliver ”Vilhelm fra ’X Factor’”.

Se 'X Factor' fredag kl. 20.00 på TV 2 og allerede nu på TV 2 Play.

Jeanetts mand fik fjernet sit sidste ønske fra gravstedet

Jeanett Vonsild foran sin mands gravsted i Tønder. Foto: privat
Udgivet

Jeanett Vonsilds mand kunne ikke lide mørket. Derfor placerede hun et LED-lys ved hans gravsted. Men det blev fjernet af en medarbejder ved kirkegården igen.

Altid i vores hjerter.

De ord står på Jeanett Vonsilds mands gravsten. Han døde i maj 2023.

Samme tekst stod på et elektrisk lys, som hun havde placeret ved hans grav.

- Min mand kunne ikke lide mørket. Derfor var det vigtigt for mig, at der var tændt et lys ved hans gravsted, fortæller hun.

En dag, da hun var på besøg på kirkegården, var LED-lyset pludselig væk. Det viste sig, at en ansat på kirkegården havde fjernet lyset.

Menighedsrådet i Tønder Sogn har en politik om, at der ikke må være kunstige lys ved gravstederne.

- Jeg blev ked af det. Først troede jeg, det var blevet stjålet. Men det viste sig, at det var en medarbejder, der havde fjernet det uden at give mig besked.

Ifølge Torben Frederiksen, der er formand for menighedsrådet, kan meget af det elektriske lys, man kan købe i dag "prikke til den ro og fred", som menighedsrådet mener, der skal være på en kirkegård.

Torben Frederiksen er formand for menighedsrådet i Tønder Sogn. Foto: Signe Dohn, TV SYD

Det har Jeanett Vonsild dog svært ved at sætte sig ind i. Hun bor selv lige ved siden af Tønder Kirkegård.

- Jeg forstår ikke, hvad problemet med LED-lys er. Jeg kommer på kirkegården dagligt også efter mørkets frembrud. Jeg kan slet ikke se, at de er et problem, siger hun.

LED-lys på Tønder Kirkegård Foto: Signe Dohn, TV SYD

For en måned siden fik Tønder Sogn et nyt menighedsråd, som fremover skal beslutte retningslinjerne på kirkegården.

Menighedrådsformand Torben Frederiksen kan ikke svare på, om der bliver lavet om på reglerne for lys, men han fortæller, at det nye menighedsråd vil behandle emnet med samme seriøsitet, som de har gjort indtil nu.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com