Idrætsundervisning skal give mening og hjælpe motorisk udfordrede børn

Eleverne i 2.B viser gerne Camilla Daugaard, hvordan de har lært at kaste. Foto: Emma Rixen Hedegaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er ikke meget undervisningsmateriale til idræt i indskolingen. Et nyt projekt skal gøre undervisningen meningsfuld, så den giver grobund for bevægelsesglæde.

Der var lange kast, korte kast, høje kast og de kast, der rammer lidt ved siden af. På Østerhåbskolen i Horsens er atletik ikke nyt for eleverne i 2.B, men måden, de modtager undervisningen, er.

- Før kunne det være bredt, men nu er det blevet mere fokuseret, siger Line Rindom, der er idrætslærer på skolen.

Det skyldes, at skolen er en del af projektet 'Mere meningsfuld idrætsundervisning i indskolingen'. Her skal lærerne være med til at udarbejde en rød tråd i indskolingens idrætsundervisning.

"Mere meningsfuld idrætsundervisning i indskolingen"

  • Projektet arbejder med at øge børns bevægelsesglæde gennem en målrettet indsats for indskolingens idrætsundervisning
  • Det er et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Syddansk Universitet, VIA og fire skoler
  • A.P. Møller Fonden har støttet projektet med 2,2 millioner kroner

Idræt som eksamensfag

Siden 2015 har idræt været et eksamensfag i 9. klasse. Det har givet mellemtrinnet og udskolingen mere undervisningsmateriale, men her er indskolingen overset.

- Vi mangler rigtig meget i forhold til indskolingen, for det kræver jo, at børnene får lagt et godt fundament i forhold til kropslig dannelse, siger Camilla Daugaard.

Derfor har de sagt ja til at være med i projektet, der til og med 2023 skal skabe en retning for idrætsfaget ved hjælp af observationer, workshops og faglig sparring.

Motorisk udfordrede børn

Hos organisationen Dansk Skoleidræt får de tilbagemeldinger om flere motorisk udfordrede børn i skolen. Forskning fra Idrættens Analyseinstitut viser samtidig en tilbagegang i børns idrætsdeltagelse.

- Vi oplever, at der i de senere klassetrin er nogle, der har haft dårlige oplevelser, så når de går ind i idrætshallen, er de rent mentalt koblet fra, fordi idrætsfaget ikke tiltaler dem, og det er drønhamrende ærgerligt, siger Torben Hansen, udviklingskonsulent hos Dansk Skoleidræt.

I stedet for at sætte ind i udskolingen angriber de problemet i indskolingen.

- Vi kigger på, hvordan vi allerede i indskolingen kan skabe en læringskultur, som skaber bevægelsesglæde, der er meningsfuld for eleverne, siger Torben Hansen.

Det gør de med projektet, der skal give idrætslærerne flere muligheder for at favne alle eleverne.

Bevægelsesglæde

Der var ikke mange, der stod stille i idrætstimen hos 2.B. Eleverne skulle kaste med både bolde og ærteposer, og nogle drenge udfordrede deres evner med tricks igennem en hulahopring.

- Jeg synes, at det er ret sjovt, at man får lavet lidt motion, siger elev Adam Højen.

Hans klassekammerat Ella Prangsgaard Truelsen nyder også timen på græs.

- Jeg kan godt lide det, og man får venskaber ud af det. Man samarbejder mere og lærer en masse om at kaste. Men det er også lidt hårdt, siger hun.

Line Rindom underviser i idræt og kan mærke en forskel, efter at skolen er gået ind i projektet. Foto: Emma Rixen Hedegaard

Én af skolens idrætslærere nyder også idrætsundervisningen og har fundet mere glæde efter projektets begyndelse.

- Jeg tror ikke, jeg kan beskrive hvor fedt, det faktisk er. Det giver eleverne meget mere mening i forhold til idrætsundervisningen, men det har også personligt løftet min undervisning, fordi jeg er blevet mere skarp, siger Line Rindom.

Hun har nu tid til at vidensdele med sine kollegaer, og der kommer observatører fra projektet.

- Det er ikke en gave, vi så ofte får. Vi er blevet opmærksomme på nogle ting, som vi normalt ikke er opmærksomme på, siger hun.

Efter otte år døjer 21-årig stadig med fyrværkeriskade

21-årig døjer stadig med fyrværkeriskade efter otte år. Foto: Privatfoto
Af Malthe Henriksen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Knap halvdelen af alle tilskadekomne ved det seneste nytår var under 18 år.

Peder Gejl Hansen var kun lige trådt ind i år 2017, da han, sammen med en grupper kammerater på Fanø, skulle sende den sidste raket mod himlen.

Vinden ruskede godt i den dengang 13-årige Peder Gejl Hansen, der derfor forsøgte at skabe læ ved rakettens lunte.

- Da jeg så tænder lunten, springer den bare i luften. Jeg falder bagover, og jeg kan ikke mærke noget. Jeg tager hænderne op til mit ansigt, og de bliver smurt ind i blod, fortæller Peder Gejl Hansen, der i dag er 21 år.

Hovedpine, tinnitus og glasøje

Imens himlen over Fanø fortsat blev oplyst af farvestrålende raketter, blev Peder Gejl Hansen hastet med ambulance mod Esbjerg Sygehus.

Sidenhen blev han overflyttet til Odense Universitetshospital og efter det Glostrup Hospital.

- Jeg vågnede først efter halvandet til to døgn på grund af hjernerystelsen, forklarer Peder Gejl Hansen.

Han mistede synet på sit venstre øje og har siden ulykken for knap otte år siden døjet med kronisk hovedpine og tinnitus. Senere har Peder Gejl Hansen fået et glasøje for at dulme smerterne i selve øjet.

Og derfor ærgrer det mildest talt Peder Gejl Hansen, når han hører statistikken ved nytåret 2023 til 2024.

Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret var under 18 år.

Og kigger man nærmere på børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri – hverken knaldperler eller stjernekastere – udgør de stadig næsten hver fjerde tilskadekomne.

- Det er faktisk en meget stor del af børn under ti år, der selv har antændt, som efterfølgende får skader, siger Jens Lauritsen, der er overlæge og professor ved Ulykkes Analyse Gruppen.

Jens Lauritsen har arbejdet med fyrværkeriskader i flere årtier, og han understreger gang på gang vigtigheden af sikkerhedsbriller, når man er ude nytårsaften.

Efter ulykken kunne Peder Gejl Hansen se 3 procent på sit venstre øje, men årene efter forsvandt synet helt. Foto: TV 2

Oplæg med landbetjenten

Efter ulykken i 2017 brugte Peder Gejl Hansen sin bitre erfaring til at udbrede vigtigheden af sikkerhedsbriller, når man håndterer fyrværkeri.

Sammen med den lokale landbetjent holdt han adskillige oplæg for landets femteklasser for at informere om og forebygge fyrværkeriulykker. I dag, knap otte år efter ulykken, er hans budskab det samme.

- Man skal have respekt for det. Det er farligt. Man skal huske briller og måske endda handsker, forklarer han.

Overlæge Jens Lauritsen opfordrer til, at man følger de gængse fyrværkeriråd. Dog understreger han, at det især er en god idé at holde god afstand til fyrværkeriet.

De fem fyrværkeriråd:

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Det er også vigtigt at fremhæve, tilføjer Peder Gejl Hansen, at han ikke opfordrer danskerne til at droppe fyrværkeriet nytårsaften.

- Det er ligesom at køre bil. Det kan også være farligt, og derfor skal man huske selen. Når det så går galt, så går det ikke rigtig galt, tilføjer han.

21-årig Peder Gejl Hansen bor fortsat på Fanø, og han arbejder i dag som skibsmontør, hvor han fikser marinemotorer og kraner.

Ifølge Børneulykkesfonden er antallet af fyrværkeriskader generelt set faldet over de seneste 25 år, men andelen af alvorlige skader, som Peder Gejl Hansen oplevede, er ikke faldet.

Før var Bruno bankchef: Nu har han skrevet årets dansktophit

En gammel melodi, komponeret til familien, er endt som årets dansktop hit. Foto: Ole Møller
Udgivet

Lørdag offentliggjorde Danmarks Radios P5 årslisten for dansktoppen, og førstepladsen kommer fra uventet hånd.

I dagligstuen hjemme i Grindsted sidder Bruno Jochumsen bag sit keyboard, hvor årets nummer et på dansktoppens årsliste er kommet til verden.

- Jamen, det er fuldstændig uvirkeligt. Det har jeg aldrig drømt om, men det er fantastisk, siger Bruno Jochumsen.

Efter at hans hit Tour de Natur kom ind på Dansktoppen, har sangen ligget i toppen af listen i de maksimale 15 uger. 12 af dem på førstepladsen og tre på andenpladsen. Noget af en bedrift, hvis man spørger amatørkomponisten selv.

- Jeg er glad og stolt, men det kunne jo kun lade sig gøre, fordi jeg har haft nogle til at hjælpe mig med at få den arrangeret og skrevet noder til den. Jeg kan ikke engang selv skrive noderne, jeg spiller dem bare på keyboard.

Det er solist Mona Britt Nykjær fra Bryrup, der lægger stemme til Bruno Jochumsens hitmelodi, som også er blevet spillet på DK4. Solisten arbejder til daglig som kordegn i Bryrup Kirke.

Bruno Jochumsens hitmelodi er blevet til sang gennem Mona Britt Nykjær fra Bryrup, der bliver akkompagneret af Kristian Rusbjerg, der spiller harmonika og Henrik Thorup Thomsen, der spiller trommer. Sangen er arrangeret og produceret af Ronnie Flyvbjerg Olesen. Foto: Ole Møller

Skrevet til mor

Længe før dansktophittet kom ud i offentligheden, lå den hjemme i skuffen, som en del af familiens sangkatalog.

- Den er faktisk skrevet tilbage i 2006, hvor min mor havde 70-års fødselsdag. Hun spurgte, om vi ikke skulle finde nogle sange i højskolesangbogen, der passede til festen. Jeg kunne ikke finde nogen, der passede til marts måned, så jeg valgte selv at lave en sang om alle fire årstider. Den kan synges uanset hvornår på året, man har fødselsdag, siger Bruno Jochumsen.

Der skulle gå næsten 17 år, før sangen igen kom op til overfladen, da komponisten henvendte sig til Ronnie Flyvbjerg Olesen, der blandt andet er kapelmester hos Helge Engelbrechts Neighbours og Birthe Kjærs Feel Good Band, og bad om hjælp til at skabe et hit.

- Jeg har altid selv syntes, at det er en fantastisk melodi. Sådan lige ud ad landevejen og let at lære. Men det er jo en typisk dansktopsang med fire vers, for der er ikke noget omkvæd i den, som kommer igen og igen, siger Bruno Jochumsen.

Det er i de hjemmelige rammer i Grindsted, at Bruno Jochumsen arbejder bag sit keyboard. Efter årets hit har amatørkomponisten to nye sange i støbeskeen. Foto: Ole Møller

Et uventet karriereskifte

Vejen til øverste placering på dansktoppen har været alt andet end lige for den 64-årige musikmager, der gennem 43 år arbejdede i bankverdenen. For tre år siden stoppede han som filialchef i Sydbank.

- Jeg var kørt træt i de mange arbejdstimer, så jeg spurgte min kone, hvad vi nu skulle gøre. Så sagde hun, ”Du siger op, jeg skal nok forsørge dig”. Det er jo rart at have sådan en kone.

Udover at komponere sange hjemme i stuen, så arbejder Bruno Jochumsen i dag 20 timer om ugen som salgsassistent ved Billund Bad og Wellness, hvor han sælger billetter.

Selvom dansktophittet ikke kommer til at skubbe til tilværelsen, så er der flere sange på vej fra dagligstuen.

- Jeg har to i støbeskeen, som jeg håber, at jeg får udgivet ret hurtigt, men jeg er afhængig af de professionelle musikere, der hjælper mig, så det er jeg dybt taknemmelig for, at de vil, siger komponisten.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com