Simon Kjær afviser stop på landsholdet

Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
Af Rasmus Skannerup Kleis & Jon Pagh
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Sport

Simon Kjær var indtil Danmarks sidste EM-gruppekamp den spiller med flest landskampe for Danmark.

De danske fodboldherrer er færdige ved EM efter en voldsomt hektisk fodboldkamp, hvor de måtte se sig slået af de tyske værter.

Det foregik uden holdets normale anfører, Simon Kjær, og sådan har det faktisk været under hele slutrunden.

Den 35-årige midtstopper, der er fra Lund ved Horsens, har ikke fået et eneste minut under EM, og det er ikke, fordi han ikke har været klar.

- Det må I snakke med Kasper (Hjulmand, red.) om. Der er egentlig ikke så meget mere at lægge i det fra min side. Jeg har været klar.

- Selvfølgelig har jeg været i en tæt dialog med Kasper og det fysiske team bagved, hvor der har været en del arbejde, siger Simon Kjær til TV 2 Sport.

Er du skuffet over, at du ikke har spillet her til EM?

- Jeg er sikker på, at alle professionelle fodboldspillere vil spille, og det vil jeg også. Det vil alle os, der har siddet på bænken.

- Jeg har været fortaler for kollektivet i rigtig mange år, og det vil jeg altid være – men alle vil spille, det er den ærgerrighed, vi alle sammen løber rundt med, men der er ingen over holdet.

Afviser stop på landsholdet

Simon Kjær har spillet 132 kampe for det danske landshold, ligesom han i flere år har været anfører.

Derfor har det også været en ny rolle for Kjær, der har skullet vænne sig til ikke at kunne gøre, som han plejer.

- Det har været lidt en anden mental forberedelse til kampene og de der ting. At skulle acceptere, at jeg ikke kan have lige så stor indflydelse, som jeg plejer.

Simon Kjær kom ikke i kamp ved denne slutrunde. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er nu engang en del af gamet, og jeg har prøvet at give alt, hvad jeg kunne på den måde, men det har selvfølgelig været specielt, lyder det fra Kjær, der "ikke umiddelbart" har i tankerne at stoppe på landsholdet.

- Hver ting har sin tid. Jeg skal hjem til min familie, det glæder jeg mig til. Men jeg var gerne blevet lidt længere. Nu skal jeg finde mig et sted at spille, og så tager jeg tingene, som det kommer.

- Jeg mangler ikke sult, mod eller lyst. Det er der masser af, siger han til TV 2 Sport.

Simon Kjærs kontrakt med italienske AC Milan udløb efter den forgangne sæson, og han skal nu finde et nyt sted at spille fodbold.

Danmark tabte EM-ottendedelsfinalen mod Tyskland med 0-2.

Campister holder ferie 24 kilometer fra deres hjem

Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Udgivet

Camping er danskernes foretrukne ferieform. Det er det også for ægteparret Lona og Benny Frøsig, der har camperet i 37 år.

Selvom vejret kan så tvivl, så er sommeren i fuld gang.

I disse dage vælter den ene campist efter den anden ind på Ribe Camping med campingvogn, autocamper eller til en hytte på pladsen.

For seks år siden tjekkede Lona Frøsig og hendes mand Benny også deres campingvogn ind på pladsen. Der har den stået siden. De har camperet i 37 år på forskellige danske campingpladser, men er nu fastliggere på Ribe Camping.

- Vi elsker friheden ved campinglivet, og at vi er omgivet af andre mennesker. Der er ingenting, vi skal ordne, ingen hæk vi skal klippe eller hus, vi skal male, som hvis vi havde haft et sommerhus, fortæller 67-årige Lona Frøsig, der er pensionist.

Lona Frøsig og manden Benny bor tæt på deres campingvogn. Manden var hjemme et smut, mens TV SYD var forbi.

Hun og manden bor i Vejrup kun 24 kilometer fra deres campingvogn. Det gør det nemt for dem at komme og gå som det passer dem året rundt.

- Her slapper vi af. Derhjemme har man altid gang i noget. Vi kan godt finde på at tage en charterrejse uden for højsæsonen, men jeg vil helst være her i vores campingvogn, siger Lona Frøsig.

En populær ferieform

Lona Frøsig er langt fra den eneste, der har det sådan.

Ifølge Dansk Erhverv holder knap tre ud af fire danskere hele eller en del af deres sommerferie i Danmark, og camping er en af danskernes favorit måder at holde ferie på herhjemme.

- Campinglivet er simpelt, man er tæt på naturen, og det er nemt at skabe relationer med andre på en campingplads. Og så kan man campere i mange variationer og prislejer, forklarer landsformanden for Dansk Camping Union, Anne-Vibeke Isaksen.

I 2023 var der ifølge VisitDenmark 4,8 millioner danske overnatninger på campingpladser på landsplan, og i Sydjylland var der 929.150 danske overnatninger.

Fra telt til moderne vogn

Lona og Benny Frøsigs campingliv begyndte med et telt i 1987, da deres datter var spæd. Det blev senere erstattet af en gammel campingvogn uden varme og køleskab. Den er nu udskiftet med en moderne model med fortelt - og køleskab selvfølgelig.

De fireårige tvillinger Lauge og Johan er for første gang i år med deres mormor og morfar på camping uden deres forældre.

Deres datter er blevet voksen og har selv fået børn - tvillingerne Johan og Lauge på fire år - som de garverede campister har fået selskab af på campingpladsen. Børnebørn kan nemlig komme gratis med deres bedsteforældre på Ribe Camping i denne uge og de to kommende.

- Det er hyggeligt, men der er også arbejde ved det, fortæller Lona Frøsig med et smil.

Nemt at få venner

Tvillinger er slet ikke de eneste børn på campingpladsen.

Familien Ramsdal Mitchell med to børn på ni og 11 år gør to dages holdt på Ribe Camping i autocamper, før de fortsætter turen mod Holland.

For dem handler campinglivet også om samvær med andre campister.

- Det er nemt for børnene at finde andre børn at lege med på campingpladser, og det er hyggeligt at være sammen med de andre campister, når vi for eksempel laver aftensmad i fælleskøkkenet, fortæller Pia Ramsdal Mitchell.

Selvom solen ikke skinner hele tiden, er humøret højt.

Et nært fællesskab med de andre campister oplever Lona Frøsig også, og så har hun en veninde og to familiemedlemmer, der også er fastliggere på pladsen.

- Så besøger vi hinanden og hygger os i forteltet med et spil kort eller nyder et glas vin eller en kold øl, fortæller Lona Frøsig.

Brandvæsen til stede ved brand - borgere opfordres til at lukke døre og vinduer

Udgivet

Politi og brandvæsen er tirsdag morgen til stede ved en brand i Pilegade i Horsens.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Her kommer politiet også med en opfordring til folk, der bor i området.

- Grundet en del røg fra branden opfordres borgere i nærområdet til at lukke døre og vinduer samt slukke for ventilation, lyder det i opslaget.

Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Søren Liisberg oplyser til Horsens Folkeblad, at der er tale om en villa, hvorfra der drives butik.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com