Fængselsbetjent blev bidt i ballen og var upopulær hos kollegaerne - alligevel elskede han sit job

Kaj Rasmussen brugte 36 år af sit liv bag tremmerne i Horsens Statsfængsel. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I flere årtier mødte Kaj Rasmussen ind som fængselsbetjent på Horsens Statsfængsel. Det bød både på gode og dårlige oplevelser, som han nu fortæller videre.

På en såkaldt almindelig afdeling på 4. vest på Horsens Statsfængsel var der optræk til tumult. Kaj Rasmussen kom løbende med en kollega, da flytningen af en fange ikke gik som planlagt. Fangen gjorde modstand.

Bedst som de to fængselsbetjente havde fat i fangen og var klar til at flytte ham, blev døren smækket op af en anden ung betjent. Kaj Rasmussen fandt aldrig ud af, hvad han egentlig skulle, men det hele resulterede i, at de med et ordentligt knald ramte gulvet.

Der var ikke meget plads i cellerne dengang, og mellem det smalle skrivebord og skabet faldt alle fire ned. Fangen nederst. Efter få sekunder fik Kaj Rasmussen et evigt minde. Et bid i højre balle, der krævede tre sting, blev resultatet.

- Det gjorde fandme ondt, siger Kaj Rasmussen, der havde adrenalinen til at pumpe i hele kroppen.

Et liv i fængsel

Han brugte i alt 40 år som fængselsbetjent, de 36 af dem i Horsens Statsfængsel. Trods slåskampe og et enkelt bid i ballen var hverdagen i fængslet det helt rigtige for Kaj Rasmussen.

- Da jeg var færdig som soldat, vidste jeg ikke, hvad jeg ville, men jeg skulle i gang med noget, siger Kaj Rasmussen. Og det blev så uddannelsen som fængselsbetjent.

Efter 2,5 måned med teori trak han i den blå uniform og startede sin 2-årige praktik på Horsens Statsfængsel. På lige fod med de færdiguddannede. I dag tager dén uddannelse tre år.

- Man kan sige, at fængslet blev mit liv, siger han.

Han mener, at det passede lige til hans psyke, så selvom han hverken var høj eller superstærk, så fandt han sig til rette.

Jeg grinte sommetider, når jeg snakkede med mine kollegaer, for jeg kunne ikke engang selv blive ansat i dag - jeg opfylder ikke kravene

Kaj Rasmussen

Uddannelsen, der i dag indeholder elementer med socialrådgivning og psykologi, er blevet noget helt andet, end da Kaj Rasmussen tog den.

- Der er ingen tvivl om, at det er godt. Vores viden var alt for lille, vi var slet ikke gearet til at komme ind fra gaden, så der var mange, der stoppede igen og fik sig nogle kæmpe store chok, siger Kaj Rasmussen og tænker tilbage på første gang, han var en del af en magtanvendelse.

- Jeg havde aldrig været op at slås før, så jeg var nok mere en hæmsko, siger han.

Selvom han ikke kunne hjælpe til i kampen, blev det ikke den sidste. Han var efterfølgende selv med til at ansætte hundredvis af fængselsbetjente i flere år.

- Jeg grinte sommetider, når jeg snakkede med mine kollegaer, for jeg kunne ikke engang selv blive ansat i dag - jeg opfylder ikke kravene, siger Kaj Rasmussen.

Højt at flyve, langt at falde

De høje mure var ikke altid en begrænsning for de indsatte fanger. Flere flugtkonger kæmpede sig ud af Fængslet.

Midt i 80'erne sad en mand i Horsens Statsfængsel, der havde været utrolig tæt på at blive færdiguddannet jægersoldat. Hans fysik fejlede intet, så i den mørkeste del af natten fik han savet tremmerne over, klatrede op på sjette sal, og derfra kastede han en nylonsnor over på den anden side af den høje ringmur.

- Det lyder som en røverhistorie, men den er sgu rigtig nok, siger Kaj Rasmussen, mens han fortæller.

Her ventede en kammerat, der bandt et tykt reb om nylonsnoren, som fangen kunne trække tilbage. Det bandt fangen stramt til hjørnetårnet, og kravlede roligt ud i natten. Mens han dinglede i luften mellem fængsel og frihed, opfangede de nyopsatte bevægelsessensorer ingenting.

Fangen flygtede fra taget på hjørnetårnet her. Foto: Privatfoto.

- Det var sgu da flot, siger Kaj Rasmussen grinende.

Det passede ikke en ældre fange, at en yngre indsat havde overgået hans tidligere flugtforsøg. Så et par måneder senere ville han gøre kunsten efter. Men tovet blev ikke bundet stramt nok, og henover ringmuren hang han og kunne hverken komme frem eller tilbage.

- Så blev der ringet til en vagthavende, og det var så mig. Jeg sagde først 'hold nu op, det er ikke første april', for jeg blev vækket midt om natten og fik at vide, at der hang en person i luften, siger Kaj Rasmussen.

Men det gjorde der, og de blev nødt til at ringe efter brandvæsenet, der sendte det meste af deres mandskab afsted for at få fangen ned og tilbage i sin celle.

En hård start

At Kaj Rasmussen skulle ende som vagthavende, stod ikke skrevet i stjernerne, da han troppede op med skulderlangt hår første arbejdsdag.

- Der var rigtig mange, der var på nakken af mig og mente, jeg skulle smides ud, for jeg var ikke egnet til at være inde ved fængselsvæsenet, fortæller Kaj Rasmussen.

Da Kaj Rasmussen begyndte, var hans lange hår upopulært. Da han så fik skæg, rystede kollegaerne endnu mere på hovedet. Foto: Privatfoto.

Da der var gået et halvt år, mødtes de forskellige vagtchefer for at vurdere den unge betjent. Flertallet syntes urokkeligt, at Kaj Rasmussen skulle fyres. Lige indtil snakken gik på hans rolle på fængslets fodboldhold.

- Så vågnede vores inspektør op, som sad for bordenden, og han var meget sportsinteresseret, især i fodbold. Så sagde han 'har vi fyret Kaj?, det kan vi ikke, så mangler vi nogen til at lave mål', fortæller Kaj Rasmussen.

Og så fik han lov til at blive på stedet i 36 år.

Da Kaj Rasmussen senere fik skæg, blev han endnu mere upopulær. Foto: Privatfoto.

Historiefortæller

Kaj Rasmussen er bestemt ikke færdig med at sætte sine fødder på fængslets lange gange. For godt ti år siden gik han på pension, men de mange historier lever videre.

Han viser nu rundt på museet, og snakketøjet står sjældent stille. Han fortæller vidt og bredt om de mange genstande. Flere af dem har han selv haft i hænderne, inden de blev til museumsgenstande.

- Jeg er glad for, at det er her, siger Kaj Rasmussen om de tunge mure, der i starten var snak om at jævne med jorden.

I 2011 gik Kaj Rasmussen på pension. Foto: Privatfoto.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com