Fængselsbetjent blev bidt i ballen og var upopulær hos kollegaerne - alligevel elskede han sit job

Kaj Rasmussen brugte 36 år af sit liv bag tremmerne i Horsens Statsfængsel. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I flere årtier mødte Kaj Rasmussen ind som fængselsbetjent på Horsens Statsfængsel. Det bød både på gode og dårlige oplevelser, som han nu fortæller videre.

På en såkaldt almindelig afdeling på 4. vest på Horsens Statsfængsel var der optræk til tumult. Kaj Rasmussen kom løbende med en kollega, da flytningen af en fange ikke gik som planlagt. Fangen gjorde modstand.

Bedst som de to fængselsbetjente havde fat i fangen og var klar til at flytte ham, blev døren smækket op af en anden ung betjent. Kaj Rasmussen fandt aldrig ud af, hvad han egentlig skulle, men det hele resulterede i, at de med et ordentligt knald ramte gulvet.

Der var ikke meget plads i cellerne dengang, og mellem det smalle skrivebord og skabet faldt alle fire ned. Fangen nederst. Efter få sekunder fik Kaj Rasmussen et evigt minde. Et bid i højre balle, der krævede tre sting, blev resultatet.

- Det gjorde fandme ondt, siger Kaj Rasmussen, der havde adrenalinen til at pumpe i hele kroppen.

Et liv i fængsel

Han brugte i alt 40 år som fængselsbetjent, de 36 af dem i Horsens Statsfængsel. Trods slåskampe og et enkelt bid i ballen var hverdagen i fængslet det helt rigtige for Kaj Rasmussen.

- Da jeg var færdig som soldat, vidste jeg ikke, hvad jeg ville, men jeg skulle i gang med noget, siger Kaj Rasmussen. Og det blev så uddannelsen som fængselsbetjent.

Efter 2,5 måned med teori trak han i den blå uniform og startede sin 2-årige praktik på Horsens Statsfængsel. På lige fod med de færdiguddannede. I dag tager dén uddannelse tre år.

- Man kan sige, at fængslet blev mit liv, siger han.

Han mener, at det passede lige til hans psyke, så selvom han hverken var høj eller superstærk, så fandt han sig til rette.

Jeg grinte sommetider, når jeg snakkede med mine kollegaer, for jeg kunne ikke engang selv blive ansat i dag - jeg opfylder ikke kravene

Kaj Rasmussen

Uddannelsen, der i dag indeholder elementer med socialrådgivning og psykologi, er blevet noget helt andet, end da Kaj Rasmussen tog den.

- Der er ingen tvivl om, at det er godt. Vores viden var alt for lille, vi var slet ikke gearet til at komme ind fra gaden, så der var mange, der stoppede igen og fik sig nogle kæmpe store chok, siger Kaj Rasmussen og tænker tilbage på første gang, han var en del af en magtanvendelse.

- Jeg havde aldrig været op at slås før, så jeg var nok mere en hæmsko, siger han.

Selvom han ikke kunne hjælpe til i kampen, blev det ikke den sidste. Han var efterfølgende selv med til at ansætte hundredvis af fængselsbetjente i flere år.

- Jeg grinte sommetider, når jeg snakkede med mine kollegaer, for jeg kunne ikke engang selv blive ansat i dag - jeg opfylder ikke kravene, siger Kaj Rasmussen.

Højt at flyve, langt at falde

De høje mure var ikke altid en begrænsning for de indsatte fanger. Flere flugtkonger kæmpede sig ud af Fængslet.

Midt i 80'erne sad en mand i Horsens Statsfængsel, der havde været utrolig tæt på at blive færdiguddannet jægersoldat. Hans fysik fejlede intet, så i den mørkeste del af natten fik han savet tremmerne over, klatrede op på sjette sal, og derfra kastede han en nylonsnor over på den anden side af den høje ringmur.

- Det lyder som en røverhistorie, men den er sgu rigtig nok, siger Kaj Rasmussen, mens han fortæller.

Her ventede en kammerat, der bandt et tykt reb om nylonsnoren, som fangen kunne trække tilbage. Det bandt fangen stramt til hjørnetårnet, og kravlede roligt ud i natten. Mens han dinglede i luften mellem fængsel og frihed, opfangede de nyopsatte bevægelsessensorer ingenting.

Fangen flygtede fra taget på hjørnetårnet her. Foto: Privatfoto.

- Det var sgu da flot, siger Kaj Rasmussen grinende.

Det passede ikke en ældre fange, at en yngre indsat havde overgået hans tidligere flugtforsøg. Så et par måneder senere ville han gøre kunsten efter. Men tovet blev ikke bundet stramt nok, og henover ringmuren hang han og kunne hverken komme frem eller tilbage.

- Så blev der ringet til en vagthavende, og det var så mig. Jeg sagde først 'hold nu op, det er ikke første april', for jeg blev vækket midt om natten og fik at vide, at der hang en person i luften, siger Kaj Rasmussen.

Men det gjorde der, og de blev nødt til at ringe efter brandvæsenet, der sendte det meste af deres mandskab afsted for at få fangen ned og tilbage i sin celle.

En hård start

At Kaj Rasmussen skulle ende som vagthavende, stod ikke skrevet i stjernerne, da han troppede op med skulderlangt hår første arbejdsdag.

- Der var rigtig mange, der var på nakken af mig og mente, jeg skulle smides ud, for jeg var ikke egnet til at være inde ved fængselsvæsenet, fortæller Kaj Rasmussen.

Da Kaj Rasmussen begyndte, var hans lange hår upopulært. Da han så fik skæg, rystede kollegaerne endnu mere på hovedet. Foto: Privatfoto.

Da der var gået et halvt år, mødtes de forskellige vagtchefer for at vurdere den unge betjent. Flertallet syntes urokkeligt, at Kaj Rasmussen skulle fyres. Lige indtil snakken gik på hans rolle på fængslets fodboldhold.

- Så vågnede vores inspektør op, som sad for bordenden, og han var meget sportsinteresseret, især i fodbold. Så sagde han 'har vi fyret Kaj?, det kan vi ikke, så mangler vi nogen til at lave mål', fortæller Kaj Rasmussen.

Og så fik han lov til at blive på stedet i 36 år.

Da Kaj Rasmussen senere fik skæg, blev han endnu mere upopulær. Foto: Privatfoto.

Historiefortæller

Kaj Rasmussen er bestemt ikke færdig med at sætte sine fødder på fængslets lange gange. For godt ti år siden gik han på pension, men de mange historier lever videre.

Han viser nu rundt på museet, og snakketøjet står sjældent stille. Han fortæller vidt og bredt om de mange genstande. Flere af dem har han selv haft i hænderne, inden de blev til museumsgenstande.

- Jeg er glad for, at det er her, siger Kaj Rasmussen om de tunge mure, der i starten var snak om at jævne med jorden.

I 2011 gik Kaj Rasmussen på pension. Foto: Privatfoto.

Fortsat risiko for isglatte veje

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Natten bød på -10,4 graders frost i Billund. Der er derfor også risiko for glatte veje i regionen.

Trods udsigt til en varmere weekend advarer Vejdirektoratet fortsat om risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, og derfor skal man køre forsigtigt og køre efter forholdene.

Det oplyser Andreas Ipsen, der er vagthavende hos Vejdirektoratet til TV 2 Vejret.

I hele Syd- og Sønderjylland er vejtemperaturen også under frysepunktet. Koldeste er det ved Vejle, hvor temperaturen er -8 grader og varmest ved Sønderborg og Rømø, hvor den er -1 grad.

På ét hospice dør dobbelt så mange patienter, men ekspert ser ikke et problem

A
Udgivet

Samarbejde med Sygehus Lillebælt giver flere patienter mulighed for at blive i eget hjem i længere tid.

Ikke alle patienter dør på hospice. Faktisk blev hver fjerde patient udskrevet på hospicer i Esbjerg og Haderslev i 2023.

Men ikke på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø.

Hospicechef Lone Jensen

Her var det kun cirka hver tiende patient, som forlod hospicet efter indlæggelse. Det svarer til, at dobbelt så mange afsluttede livet der sammenlignet med de to andre hospicer. Tallene er fra hospicernes egne optegnelser.

TV SYD har fulgt livet på Sct. Maria Hospice, hvor hundredvis af patienter modtager palliativ behandling i sidste fase af deres sygdomsforløb. Det kræver personale af særlig støbning.

Men hvorfor døde flere på Sct. Maria Hospice end på de to andre?

Hospicechef Lone Jensen har en teori.

Lone Jensen har været chef på Sct. Maria Hospice i cirka fem år. Foto: StoryPark Media

Sct. Maria Hospice samarbejder med Sygehus Lillebælts afdeling for åbne indlæggelser. Det er her, årsagen skal findes til den lavere udskrivningsprocent, siger hun.

Patienternes ønske

Samarbejdet begyndte i 2020 og betyder, at patienter modtager palliativ behandling i eget hjem i længere tid, før de kommer på hospice. Derudover er læger og fysioterapeuter tværgående. Det vil sige, at patienterne møder de samme ansigter på sygehus og hospice. Det sikrer en ensartet behandling, som er mindre invasiv på sårbare patienter, som også stresses mindre, da de samme ansigter går igen.

Sct. Maria Hospice samarbejder med afdeling for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt. Her ses patienten Torben (th) på afdelingen. Foto: StoryPark Media

Målsætningen er, at patienterne skal være så længe som muligt i eget hjem, før hospice bliver aktuelt.

En undersøgelse foretaget af Ældre-Sagen i 2018 viser også, at størstedelen ønsker at være i eget hjem. De ønsker en tryg ramme omgivet af nærmeste pårørende.

Dermed er patienterne sent i deres sygdomsforløb, når de flytter ind på Sct. Maria. De er kort sagt tættere på at dø.

- Det er en succeshistorie, at patienterne kan blive hjemme. Så tallene viser, at der er en gevinst med vores samarbejde siger Lone Jensen og fortsætter:

Statistikken:

Helt præcist blev 10,4 procent af patienterne udskrevet på Sct. Maria i 2023 mod 23,7 procent på Hospice Sønderjylland i Haderslev og 25,8 procent på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det viser data fra hospicernes egne optegnelser.

Det svarer til 25 patienter på Sct. Maria. 46 patienter på Hospice Sønderjylland og 50 patienter på Hospice Sydvestjylland.

Sct. Maria Hospice tog i 2023 tog imod 240 patienter. I alt tog de syd- og sønderjyske hospicer imod 627 patienter i 2023. Det er stort set alle sengepladser. Det er overvejende kræftpatienter, som bliver visiteret til ophold på hospice.

Sct. Maria Hospice har også en kortere indlæggelsestid sammenlignet med andre hospicer. I gennemsnit var patienterne på stedet i 17,2 dage. Det er lidt kortere tid end Hospice Sydvestjylland med 21,8 dage og Hospice Sønderjylland med 22,1 dage.

- At vores indlæggelsestid er kort handler ikke om, at patienterne venter lang tid hjemme, før de kommer hos os.

Lone Jensens teori bakkes op af oversygeplejerske på afdelingen for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt Dorthe Dall Kristensen:

- Jeg tror, at Lone har ret i sin teori. Vi er specialister i palliation på vores afdeling og sørger for, at mange patienter kan være i eget hjem, indtil de er så dårlige, at vi taler hospice med dem.

Dorthe Dall Kristensen er oversygeplejerske på A160 på Sygehus Lillebælt, som Sct. Maria Hospice samarbejder med. Foto: StoryPark Media

Selvom Lone Jensen kalder samarbejdet en succes, tager hun også sine forhåndsregler.

- Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø, siger hun.

Ekspert kalder forskel "naturlig"

En af landets førende eksperter i palliation er Mogens Grønvold. Han er professor i palliativ indsats på Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Seks hurtige om palliativ behandling, hospice og Sct. Maria Hospice:

  1. Palliativ behandling fokuserer på at forbedre livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdomme gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser.

  2. Behandlingen tilbydes ofte til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, KOL og hjertesvigt og kan foregå både i hjemmet, på hospitaler og hospicer.

  3. Et hospice er et sted, hvor mennesker med livstruende sygdomme kan få specialiseret palliativ pleje i en tryg og hjemlig atmosfære.

  4. Hospicer tilbyder støtte til både patienten og de pårørende, med fokus på omsorg, lindring og værdighed i livets sidste fase.

  5. Sct. Maria Hospice er en institution i Vejle, der tilbyder palliativ pleje til alvorligt syge og døende patienter i rolige og hjemlige omgivelser.

  6. Hospice tilbyder også støtte til pårørende og arbejder med tværfaglige teams, herunder læger, sygeplejersker og terapeuter, for at sikre helhedsorienteret pleje.

- Det er fuldstændig naturligt, at der er forskel på udskrivningsprocenter. Man kan overhovedet ikke sige noget meningsfuldt om det, da det handler om, at alle patienter får det, de har brug for, siger han. Og derfor afhænger udskrivningsprocenter af hvilke tilbud, der i øvrigt er.

Han påpeger, at patienter skal have så gode tilbud som muligt, og at gode alternativer til hospice er skønt for patienterne. Tilbuddene tæller udover hospice også palliative teams, åbne indlæggelser, praktiserende læger og kommunens tilbud.

Kristin Enevoldsen er overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus

- Jo flere der kan være hjemme, jo bedre er det, siger Mogens Grønvold.

Heidi Bergenholtz er lektor ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Hun kender ikke til det konkrete samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og Sct. Maria Hospice, men hun siger overordnet, at forskning viser, at patienter ønsker at være i eget hjem i deres sidste levetid.

- Palliation handler om at lindre så godt som muligt, der hvor patienterne er. Man vil gerne imødekomme deres ønsker, og tendensen er, at patienter gerne vil være hjemme, siger hun.

Du kan se TV SYDs serie 'Kunsten at leve med døden' på TV SYD PLAY her.

Tema

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com