Deres mors mareridtsindlæggelse har skubbet dem ud over kanten

Kamma Rasmussens to døtre Ulla Jensen og Hanne Rasmussen har været med på sidelinjen under hele morens indlæggelse, hvilket har været så anstrengende, at de begge er blevet sygemeldt fra deres arbejde. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I forbindelse med deres mors indlæggelse har Ulla Jensen og Hanne Rasmussen oplevet et sundhedsvæsen, hvor personalet har så travlt, at det er til fare for patienternes helbred.

Ulla Jensen vågner med et spjæt, da hun hører telefonen ringe. Da hun kigger på displayet, giver det en knude i maven.

Det er hendes mor, der ringer. 

Hun skynder sig at tage den og i den anden ende af røret hører hun sin grædende mor bønfalde om hjælp.

Hendes mor, 76-årige Kamma Rasmussen fra Kolding, er indlagt på Regionshospitalet Horsens efter en planlagt brokoperation, der er gået galt.

Som TV SYD torsdag har kunnet fortælle, er hun både blevet fejlopereret og fejlmedicineret under sin indlæggelse.

I telefonen forklarer Kamma Rasmussen sin datter, at tingene nu igen er gået galt.

Hendes stomi, som er hele årsagen til, at hun overhovedet skulle opereres for brok i første omgang, er sprunget læk. Hun ligger i sin egen afføring i sengen og er ikke i stand til at komme ud på toilettet.

Moren forklarer i telefonen, at hun i mere end en time har forsøgt at få hjælp fra personalet, men den røde snor, som hun skal trække i er blevet efterladt i en position, hvor hun ikke kan nå den. Hun har også forsøgt at råbe efter hjælpen, men lyden trænger ikke igennem den lukkede dør ind til hospitalsstuen.

Ulla Jensen taler sin mor til ro og skynder sig at lægge på. Med det samme ringer hun op igen - direkte til den afdeling, hvor hendes mor er indlagt. Nummeret kan hun næsten udenad, for det er hverken første eller sidste gang, at hun eller hendes søster må træde i karakter for at sikre sin mor den rette behandling på sygehuset. 

Sygeplejersken, der tager telefonen, skynder sig ned til Kamma Rasmussen og hjælper hende.

Presset personale

Eksemplerne er mange, når Ulla Jensen fra Hellevad og Hanne Rasmussen fra Kolding fortæller om de i alt 128 dage, som deres mor var indlagt.

Kamma Rasmussens døtre plastrede hendes hospitalsstue til med sedler, som disse, da de flere gange oplevede, at moren ikke havde nogen mulighed for at tilkalde hjælp. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Kamma Rasmussens døtre plastrede hendes hospitalsstue til med sedler, som disse, da de flere gange oplevede, at moren ikke havde nogen mulighed for at tilkalde hjælp. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Alle eksemplerne har det tilfælles, at de tegner et billede af en så stor personalemangel på hospitalet, at de læger og sygeplejersker, der er på arbejde, ikke har tid til at udføre deres job tilstrækkeligt.

- Der er bare ikke tid. Der bliver løbet rundt, og der bliver begået fejl. Det er frustrerende for os, fordi vi bliver kede af det og sure over, at vi har en mor, der har det pivdårligt, og som vi ikke føler, der bliver taget hånd om, siger Ulla Jensen og fortsætter:

- Og vores frustrationer reagerer personalet jo på, fordi de faktisk gør deres bedste. 

I forbindelse med deres mors indlæggelse har søstrene blandt andet oplevet, at hun blev fejlopereret, fejlmedicineret af flere omgange og sidst men ikke mindst, oplevede de, at personalet på hospitalet overså en byld omtrent på størrelse med en håndbold på morens tarme.

Udover de fejl, der er begået i behandlingen af deres mor, så føler søstrene heller ikke, at der er blevet taget godt nok hånd om dem som pårørende.

De har flere gange oplevet, at de ikke blev holdt orienteret om morens tilstand, og når de har forsøgt at lave en aftale om at snakke med en læge, er de flere gange kørt forgæves til Horsens for at få melding om, at lægen alligevel ikke havde tid til at mødes med dem.

Kamma Rasmussen fortæller, at hun er helt overbevist om, at hvis hun ikke havde haft sine døtre til at passe på sig under indlæggelsen, så var hun aldrig sluppet levende fra sygehussengen.

Må prioritere opgaver

TV SYD har forsøgt at få et interview med ledelsen på Regionshospitalet Horsens, men de ønsker ikke at stille op. De har i stedet svaret via mail.

- Det er korrekt, at det i Kirurgi i en periode har været vanskeligt at ansætte tilstrækkeligt med plejepersonale. Afdelingen har derfor lukket senge, som er åbnet på andre afdelinger på hospitalet. Dette for at sikre en balance imellem antallet af sengepladser og personale.

Læs hele svaret fra Regionshospitalet Horsens:

Vi ønsker først og fremmest at beklage den oplevelse, som patienten og hendes familie har haft af indlæggelsesforløbet her på hospitalet, og at forløbet er blevet meget længere og mere krævende end forventet.

 

Det gør indtryk, og det er ikke sådan, vi ønsker, at hverken patient eller pårørende skal opleve en indlæggelse på Regionshospitalet Horsens.

 

Vi arbejder hver dag på at skabe professionelle, gode og trygge patientforløb. Når det så ikke lykkes, som i dette tilfælde, så ærgrer vi os, men er også nysgerrige på, hvor og hvordan vi fremover kan gøre noget anderledes og bedre. Der har under indlæggelsen været flere samtaler imellem patienten, familien og ledelsen, der ønsker at lære af forløbet.

 

Det er korrekt, at det i Kirurgi i en periode har været vanskeligt at ansætte tilstrækkeligt med plejepersonale. Afdelingen har derfor lukket senge, som er åbnet på andre afdelinger på hospitalet. Dette for at sikre en balance imellem antallet af sengepladser og personale.

 

I enhver afdeling er der perioder, hvor travlheden er større end andre. I perioder med stor travlhed vil patienterne kunne opleve, at det har betydning eksempelvis i forhold til serviceniveauet. Det er derfor nødvendigt at kunne prioritere imellem opgaverne, og vi er trygge ved, at vores personale bruger deres faglighed til at prioritere de vigtigste opgaver først, så patientsikkerheden er i orden.  

 

Kirurgi er altid forbundet med ricisi i form af forskellige komplikationer. Jo større og mere kompleks operationen er, des større er risikoen for komplikationer. Det taler vi med patienterne om og forbereder dem grundigt inden operationen. En komplikation er ikke ensbetydende med, at der er lavet en fejloperation. Uanset om der er tale om en komplikation eller en fejlbehandling, tager vi det meget alvorligt og agerer derefter.

 

Der har under indlæggelsen været flere samtaler imellem patienten, familien og ledelsen. Vi vil gerne beklage, hvis de pårørende har oplevet at køre forgæves til samtaler med en læge. Som akuthospital må kirurgiske læger jævnligt prioritere akutte operationer, hvilket desværre kan betyde udsættelse af mindre hastende opgaver såsom samtaler. I disse tilfælde bestræber vi os på at lave nye aftaler. Vi har generelt en stor opmærksomhed på at skabe gode og trygge forløb for patienter, hvilket kræver dialog med både patienter og pårørende. Det må vi erkende ikke er lykkedes i dette tilfælde, hvilket naturligvis ærgrer os. 

 

Regionshospitalet Horsens er også omfattet af det kvalificerede ansættelsesstop, som er indført midlertidigt i Region Midtjylland. Opretholdelsen af den daglige drift er blevet prioriteret højt på hospitalet, og derfor er der i perioden blevet givet dispensation til både opslag af stillinger og ansættelse af medarbejdere, som skal indgå i den daglige kliniske drift. I perioden med ansættelsesstop er der givet dispensation til stillingsopslag til plejepersonale i Kirurgi.

 

På Regionshospitalet Horsens arbejder vi systematisk med at skabe sammenhæng imellem antallet af medarbejdere og de opgaver, som skal løses. Det gør vi både på daglig basis og med andre mere langsigtede initiativer. Fx gennemfører hospitalet dagligt kapacitetskonferencer for at være på forkant med belægningssituationen, og ved overbelægning har medarbejderne nogle specifikke værktøjer, de kan tage i brug. I Kirurgi har den løbende kapacitetsstyring bl.a. betydet, at antallet af sengepladser er blevet tilpasset, så det matcher antallet af medarbejdere.

Kilde: Hospitalsledelsen, Regionshospitalet Horsens

Tilliden er væk

Selvom det er forståeligt, at personalet altid skal prioritere tiden bedst muligt, så medførte de mange gange, de blev blevet brændt af, at Ulla Jensen og Hanne Rasmussen helt mistede tilliden til personalet på stedet.

- Vi har bare slet ikke følt os hørt, og vi kunne ikke trænge igennem uanset, om vi tudede eller brølede, siger Ulla Jensen og fortsætter:

- Det var på grund af travlheden, det var virkelig det, jeg oplevede. Når der var så travlt, og de vidste, hvor mange tunge patienter, der havde brug for hjælp og omsorg, så fik vi at vide, at de ikke havde tid til at tage sig af det, vi kom med.

Ulla Jensen fortæller, at hun frygter, at hun en dag skal igennem et forløb som sin mors, fordi hun ikke selv har nogen børn, der vil kunne træde til, når sundhedssystemet fejler.

Ulla Jensen og Hanne Rasmussen har til et møde i november fortalt om deres oplevelser til en ledende sygeplejerske på afdelingen. Hun meddelte dem, at hun var meget berørt af deres historie, og at de ville blive ringet op af hospitalsledelsen. 

Søstrene fortæller, at til trods for at de flere gange har rykket for det, så har de fortsat aldrig hørt noget fra ledelsen på Regionshospitalet Horsens.

Personlige konsekvenser

Kamma Rasmussens indlæggelse har haft store konsekvenser for hendes helbred, men det samme gør sig faktisk gældende for hendes døtre.

- Vi er fuldstændig brudt ned, og vi er selv gået i stykker, siger Hanne Rasmussen, der har måttet sygemelde sig som konsekvens af det.

Hanne Rasmussen fortæller, at hun hver eneste gang, hun har passeret skiltet ved indkørslen til Regionshospitalet Horsens, har fået det fysisk dårligt og været lige ved at kaste op.

Ulla Jensen og Hanne Rasmussen er modsat deres mor ikke ramt på fysikken, men snarere på psyken.

- Jeg har fået en belastningsreaktion og har været deltidssygemeldt i fire måneder. Jeg havde svært ved at passe mit arbejde, jeg havde svært ved at passe mit hjem, lyset er simpelthen blevet brændt i begge ender i den her proces, fortæller Ulla Jensen.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com