Maria og Kasper Møller er vant til at bestemme alt selv. Det er alt lige fra aftensmaden, til hvordan haven skal se ud.

Men nu har de sat sig for at være med til at stifte et bofællesskab, hvor de skal blive enige med andre, hvis der skal købes en fælles robotplæneklipper, og hvis aftenens måltid skal være vegansk eller fyldt med kød.

Til gengæld kommer de i det nye bofællesskab, Blåholmen, altid til at have mennesker tæt på, deres børn har nogen at lege med, og de vil ofte kunne sætte sig til bords uden at løfte en finger.

- Det føles lidt som en rutsjebanetur, hvor man både glæder sig helt vildt, men også bliver i tvivl. Men det er, fordi man er usikker på, hvad det bliver til, siger Maria Møller.

På nuværende tidspunkt bor de i en lejlighed i Bredballe nordøst for Vejle med deres to børn på tre år og knap et år.

De havde egentlig en klassisk drøm om et almindeligt hus i et villakvarter, men da de fik øje på projektet i den vestlige del af Vejle, blev de nysgerrige og kunne se fordelene ved et bofællesskab.

- Den her tanke om, at man kan hjælpe hinanden, og at børnene har andre børn at lege med eller kan besøge nogen og danne relationer til dem, det kan jeg godt lide, siger Maria Møller.

Nye bofællesskaber

Bofællesskaber er ikke den primære boform i Danmark, men flere og flere popper frem rundt omkring i landet.

Ifølge en kortlægning fra Aalborg Universitet fra 2022 kommer der årligt 15-20 nye bofællesskaber i Danmark, og i dag er der omkring 400 af slagsen, som vel at mærke kan være vidt forskellige.

- Der er stor forskel på bofællesskaber i dag i forhold til størrelse, økonomi og hvor meget, man er sammen om. Der er sket en udvikling, og der er kommet nogle firmaer til, som er gået i gang med at øge udbuddet, siger Jesper Ole Jensen, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet.

Udviklingen kan måske give et skub til tvivlerne. Det var i hvert fald tilfældet for familien Møller.

- Det er jo blevet mere populært, og jeg tror ikke, at vi havde kastet os ud i det, hvis ikke vi havde set det lykkes for andre. Og så er det heller ikke det første bofællesskab, som Almenr står bag, så det giver også en større tryghed, fortæller Kasper Møller.

Selskabet bag projektet hedder Almenr, der har erfaring med at bygge bofællesskaber flere steder i Danmark.

Administrerende direktør i selskabet fortæller, at de blandt andet finder grunden og står for selve byggeriet, mens det så er op til de beboere, der skriver sig op, at bestemme, hvad der skal være i bofællesskabet.

14 ud af 36 familier fundet

Indtil videre er der fundet omkring 14 familier, mens der i alt bygges cirka 36 boliger. Selvom holdet ikke er fuldtalligt endnu, gik Almenr i begyndelsen af september måned ind i designfasen, og her skal familien Møller og de andre bofæller blive enige med Almenr om, hvad de ønsker i deres bofællesskab.

- Vi ved allerede nu, at de nye bofæller har en fælles interesse for kajakker, som er oplagt her ved Vejle Ådal, og så skal vi prøve at skabe nogle rammer, så de kan udleve det ønske sammen, fortæller administrerende direktør i Almenr, Per Feldthaus.

Familien Møller har indtil videre skullet lægge et beløb på 40.000 kroner for at være med i det såkaldte designfællesskab, hvor de netop kan præge byggeriet og særligt fællesarealerne.

Det er også her, at de begynder samtalerne om, hvor ofte de skal spise sammen, pleje fællesarealer og så videre.

- Det, synes jeg, er den fedeste del ved det her i stedet for at komme ind i et etableret bofællesskab, siger Kasper Møller.

Positive effekter

Ifølge Social- og boligstyrelsen viser erfaring med bofællesskaber, at det blandt andet kan føre til øget livskvalitet, mindre ensomhed og bidrage til en mindre presset hverdag.

Den betragtning er Per Feldthaus enig i. Han har sat sig ind i flere udenlandske studier på området, og udover at skabe en forretning vil han også skabe gode liv for beboerne, fortæller han.

- Du kan forvente at leve længere, være mindre syg og mere lykkelig. Nære relationer er afgørende for din livskvalitet, og vi vil gerne have at beboerne i Blåholmen er noget for hinanden, siger han på baggrund af de undersøgelser, som han mener at have læst.

Der er endnu halvandet år til at byggeriet forventes at stå færdig. Familien Møller fortæller, at de ikke har valgt bofællesskabet til, fordi de til daglig mangler sociale relationer, men fordi de ser det mere som en af gevinsterne ved boformen.

- Jeg kan godt lide idéen om fællesspisninger, og at det sociale bygges ind som en del af din hverdag, så det ikke er en ekstra ting, du skal ud og jagte i en fodboldklub eller lignende, når man har sparsomt med tid på grund af børn, siger Kasper Møller.