De snakker med hele verden og brænder for ikke at brænde ud

Marck Christensen synes, det bedste ved hobbyen er at kommunikere med folk. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Radioamatørerne i Horsens mødes flere gang ugentligt for at arbejde med teknik, tale med hinanden og tale med hele verden. Det vil de gerne blive ved med, men det kræver nye og unge medlemmer.

For et utrænet øre lyder det måske som Anders And, en halvuhyggelig gyserfilm eller et lydklip fra Anden Verdenskrig.

For 39-årige OZ7MC lyder det som nye bekendtskaber på tværs af kloden.

- Det kræver et trænet øre at kunne høre det, siger han, der i daglig tale hedder Marck Christensen.

I seks år har han været en fast del af radioamatørernes klub i Horsens, men interessen har været der siden barnsben.

- Det har været en drengedrøm. Da jeg var knægt, kørte jeg rundt og snakkede i walkie talkie.

Klubben vil gerne have flere som ham, for med sin alder er han nemlig ikke den, der er flest af.

Gråt hår

Flere af medlemmerne har rundet deres 50 års jubilæum som radioamatører, og kærligheden til hobbyen går langt tilbage.

- I virkeligheden begyndte det tilbage, da jeg var skoledreng som 14-årig. Da interesserede jeg mig lidt for radioer siger OZ2OE - også kaldet Ole Nykjær.

Klubben har talt med folk fra både Europa, Japan og Canada. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Flere stemmer i med lignende historier, men dengang spillede teknikken også en anden rolle.

- Jeg synes, det var fascinerende i begyndelsen, at man kunne snakke med folk fra andre verdensdele, siger Ole Nykjær.

I dag kan de fleste gribe telefonen og ringe til udlandet, og det gætter klubben på, kan være årsagen til, at det er svært at få unge medlemmer ind i varmen. Medlemmer som er vigtige for at kunne holde hobbyen i live.

Ole Nykjær har altid arbejdet med elektronik og teknik. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Kort og godt, så er det en udfordring at få nogle yngre modeller, hvis vi kan bruge det udtryk. Vi andre er her ikke om 50 år, siger 74-årige Peter Bregenov, formand for OZ6HR i Horsens.

De vil alle gerne give det videre, så de kan fremtidssikre antennerne i Horsens.

- Det ville være en udsøgt fornøjelse, at det, man har haft med at gøre, bliver overgivet til nogle yngre mennesker, så vi ved, at det er i trygge hænder, den dag vi går væk, siger han.

Kaldenavne

Alle radioamatører har deres eget kaldenavn.

I artiklen her begynder de alle med OZ, da det er koden for Danmark.

Mange nicher i nichen

Der findes ikke kun én måde at være radioamatør på. Når de mødes i klublokalerne sidder de flere forskellige steder. Nogle taler over radioen, nogle tjekker om udstyret er, som det skal være, og nogle samler dimser og dutter, så det til sidst bliver en radio med modtager og sender.

- Vi har så mange nicher, vi kan dyrke. Jeg snakker om mikrobølgeudbredelse på meget høje frekvenser, og det er noget, som jeg synes er fascinerende, men de fleste vil nok bare ryste på hovedet, siger Ole Nykjær.

Han arbejder blandt andet på en radio fra 1973, der egentlig hører hjemme i Den Gamle By i Aarhus.

Klubben har selv bygget radioerne til rævejagt. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

I et andet rum sidder Marck Kristensen bag mikrofonen og taler med folk fra Amsterdam, England og en sjælden gang imellem Japan og Canada.

- Det er enormt sjovt, og man får en masse bekendtskaber, siger Marck Kristensen.

Noget man egentlig også kunne over telefonen.

- Det ville næsten være for nemt, siger han.

Rævejagt og LAN-party

I et tredje rum har Mogens Krause Dam og John Kristiansen samlet delene til en radioaktiv skattejagt.

- Det er ligesom et orienteringsløb. Orienteringsløberne har det bare lidt lettere, for når de får et kort udleveret, så er posterne på, dem skal vi selv finde, siger OZ1QZ - bedre kendt som John Kristiansen.

De laver indimellem rævejagter for spejdere og håber derfor, at de på sigt kan få lokket flere ind i klubben på den måde.

- Det ville være fint, hvis der kommer nogle unge mennesker til, så vores elskede hobby ikke uddør, siger OZ1EBA.

Også kaldt Mogens Krause Dam.

Ingen grænser for Black Fridaytilbud - rabat på alt fra brudekjoler til botoxbehandlinger

Black Friday 2024 Foto: Grafik: Lasse Lund Bundgaard, TV SYD
Udgivet

Slutningen af november er de seneste år blevet synonym med shopping og tilbudsfest i takt med, at Black Friday er blevet til Black Week. En uge med massevis af tilbud, som mere end 50 procent af danskerne benytter sig af.

Danskernes interesse for at købe varer på tilbud i forbindelse med Black Friday er steget eksplosivt, siden det amerikanske tilbudsfænomen første gang gjorde sit indtog i 2013.

Dansk Industri vurderer, at omkring 55 procent af alle danskere købte et Black Friday-tilbud i 2023, og at de gennemsnitligt brugte hver 2.528 kroner. Sidste år blev der omsat for 3 milliarder kroner i forbindelse med Black Friday.

Når vi svinger dankortet eller mobilen med MobilePay så er de tre mest populære varer tøj, sko og tilbehør, der står for omkring 50 procent af al handlen. Derefter kommer, personlig pleje og elektronik og el-udstyr med hver en andel på 25 procent.

I de senere år er der kommet mere specielle tilbud med i den specielle tilbudsuge. Her i Syd- og Sønderjylland kan du få det her på tilbud:

Sjove og ikke så almindelige Black Friday-tilbud

1

Brudekjole

Hos Panayotis i Vejle sælger de brude- og konfirmationskjoler, og i år deltager de for tredje gang i Black Week.

-Det er tredje år, vi laver Black Week, og vi oplever at kunderne tager virkelig godt imod tilbuddet om, at købe ældre kjolemodeller til en lavere pris. Det er en måde at få solgt lidt ud af lageret på, fortæller marketingchef Camilla Eva Hallenberg.

Ifølge marketingchefen er der allerede booket flere tider end i en normal uge.

-Vi oplever, at folk godt kan lide, der sker lidt andet end normalt, så vi har kaldt ekstra personale på arbejde.

Tilbuddene hos Panayotis kører hele ugen og frem til og med søndag den 1. december.

2

Skønhedsbehandlinger med botox og filler

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Hos skønhedsklinikken Kosmetisk Hviidsminde reklamerer de med fem Black Week-tilbud på deres to klinikker i Kolding og Aarhus.

Her kan ma få alt fra botox til 'sur mund' til et 'lille øjenløft'. Alt sammen med rabat i denne uge.

3

Foredrag om dine drømme på tilbud

Du kan frem til fredag booke foredrag med 20 procent rabat.

Det er bookingbureauet Original Talks, der tilbyder frit valg på alle foredragshylder på blandt andet et foredrag i Esbjerg Park med forsker og drømmeekspert Michael Rohde, der taler om din sovende intelligens.

4

Billige overnatninger og spatilbud

Hotel Alsik i Sønderborg tilbyder også rabatter i forbindelse med Black Friday. Her er der både overnatninger og spaophold til billigere penge.

Blandt andet kan man få en såkaldt 'Alsik Mind My Body'-behandling nedsat med 400 kroner.

Her indgår både "et aktivt kropsritual med sanseoplevelser i form af duft, lymfedrænage og energisk tørbørstning af hele kroppen med kobbertrådshandske, samt afslutning med en let massage i opvarmet aktiverede olier".

31-årig fængslet for forsøg på manddrab med kniv og koben

Manden er ved Retten i Kolding varetægtsfængslet i tre uger.
M
Udgivet

En 31-årig mand blev mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for forsøg på manddrab på en adresse lidt uden for Vejle.

Af sigtelsen mod den 31-årige fremgår det, at han ankom på Svinholtvej 100 lidt uden for Vejle kort før klokken fem mandag morgen.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad var manden maskeret og iklædt regntøj, og han ankom bevæbnet med et koben og en kniv.

Den 31-årig blev mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blandt andet er sigtet for at bryde ind i boligen og for at være i besiddelse af en kniv med den hensigt at begå manddrab. Han er også sigtet for at have tildelt en 33-årig mand flere slag i baghovedet med et koben.

To personer kom til skade ved hændelsen og blev efterfølgende behandlet på skadestuen.

Den sigtede blev varetægtsfængslet i tre uger. Den 31-årige mand udbad sig betænkningstid, om han ønsker at kære rettens afgørelse. 

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com