De skulle have fejret hans 19 års fødselsdag, men i stedet måtte hun begrave sin søn

Helle Tornbjerg har flest billeder på telefonen, men har også nogle enkelte på print. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet

Det er svært at finde et sted at snakke om sin sorg, hvis man mister et barn. Det oplever Helle Tornbjerg, der kører til Horsens for at få luft.

Det er de mennesker, der betyder mest, men som hun ville ønske, hun aldrig havde mødt.

Sådan beskriver Helle Tornbjerg de kvinder, hun mødes med hver anden tirsdag i Horsens. Hun er en del af en sorggruppe for forældre, der har mistet et barn - en mulighed hun ikke har kunnet finde i Silkeborg. Derfor tager hun gerne turen til sorggruppen i Sund By i Horsens.

- Det er de vigtigste personer i mit liv, siger hun.

Hun mistede sin søn i juli sidste år, og tre måneder senere fandt hun det netværk, hun manglede, i Horsens.

26. juli, 2023

Jacob bankede på ruden til køkkenet med et sæt bremser i hånden.

- Mutti, det var vist godt, at jeg fik skiftet dem her, fordi det var lige før, det var på jernet. Så grinede han.

De havde lige lavet årets fødselsdagslagkage sammen den 26. juli 2023, dagen før Helle Tornbjergs søn skulle fejre sin 19 års fødselsdag.

De fik aftensmad, og så skulle bremserne køres til. Jacob var mekanikerlærling, så han havde gjort det mange gange før.

Denne gang kom han bare ikke hjem.

- Jeg bliver vækket af, at der bliver banket på døren klokken kvart over et om natten. Der står to betjente og fortæller, at jeg skal få fat på én, fordi Jacob har været indblandet i et alvorligt trafikuheld, fortæller Helle Tornbjerg.

Hun får fat på sin lillesøster, vækker sin datter og kører mod Aarhus Universitetshospital, hvor Jacob ligger på traumecentret.

- Jeg husker tydeligt, hvad der skete hele den uge, siger Helle Tornbjerg.

Billedet hvor Jacob holder en muldvarp, er Helle Tornbjergs yndlingsbillede.

Dagene efter ulykken skulle hun pludselig tage stilling til, hvad der skulle ske med Jacob, der ved ulykken havde slået hovedet kraftigt og forsaget kraniebrud.

Lægerne kunne ikke garantere, at han ikke ville blive lam. Han ville måske heller ikke have et sprog. Og måske ville han heller ikke kunne kende hende.

- Der var meget, meget kaos. Men jeg var ikke i tvivl om, at respiratoren skulle slukkes.

Hun har selv arbejdet som intensiv sygeplejerske på intensivafdelingen på Aarhus Universitetshospital, så hun vidste godt, hvad der stod på de forskellige apparater, og hvad det betød.

- Det er først her bagefter, at jeg har tænkt: 'hvad nu hvis?' - Hvad nu hvis han var en af de ganske få, som kunne have kommet sig?

I tiden efter var der mange undersøgelser, men der er aldrig kommet et svar på, hvad der skete den nat, Jacob kørte ind i et træ.

Ligesindede mødes

Helle Tornbjerg oplever, at det kan være svært for hendes omgangskreds at spørge ind til sorgen, og det er måske ikke alle, der forstår, at hun har brug for at snakke om det i det omfang, hun har.

Det forstår de i sorggruppen i Horsens.

- Det betyder alt. Det betyder, at man ikke føler, at man er ved at blive skør. Der er mange i omgangskredsen og familien, der tænker "bliver du ved med at være ked af det?", og det gør jeg. Jeg er hele tiden ked af det indeni, og det forstår vi dernede. Vi kan trøste hinanden, og vi kan også grine sammen, siger hun.

Sorggruppen mødes hver anden tirsdag, hvor snakken flyder frit. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Der er ikke en fast ramme for, hvad de skal, men snakken flyder frit om kirkegårdspynt, den tomme stol om bordet, og hvordan de stadig er mødre for deres levende børn.

- Det er rigtig trygt og godt, og det føles som om, vi har kendt hinanden altid, siger hun.

Et vigtigt tilbud

I Sund By i Horsens tilbyder de forskellige sorggrupper, og har generelt til formål at hjælpe trivsel, fællesskaber og frivillighed på vej.

- Vi ser, hvad der er behov for. Vi er heldige, at vi har denne Sund By butik, hvor vi har kræfterne til at starte nye initiativer op, der hvor der er et behov. Det har vi mærket, at det er på dette område, siger Ingunn Jacobsen, der er leder hos Horsens Sund By.

Sorgtilbud i Syd- og Sønderjylland

Aabenraa kommune tilbyder terapeutiske samtaler gennem organisationen ”Forældre og sorg” via regionen.

Billund kommune rækker ud til forældre, men har ikke en fast tilbudsskabelon.

Esbjerg kommune har et åbent rådgivningscenter på biblioteket, men ikke et direkte tilbud til målgruppen.

Fanø kommune har ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Fredericia kommune har ikke et konkret tilbud, men tilbyder samtaler med sundhedsplejen.

Haderslev kommune har ikke et decideret tilbud, men tilbyder samtaler i deres Familiehus eller hos Pædagogisk Psykiatrisk Rådgivning.

Hedensted kommune har ikke et standardiseret tilbud, så tilbud udover lægehenvisninger vil afhænge af omstændighederne.

Kolding kommune har ikke et specifikt tilbud, men tilbyder Åben Anonym rådgivning og henviser til Kræftens Bekæmpelse.

Varde kommune tager en individuel vurdering.

Vejen kommune henviser til en opfølgende samtale med sundhedsplejen.

Vejle kommune taler med forældre, der har børn i sorggrupper og henviser til Folkesundhed og Det Nationale Sorgcenter.

Tønder kommune har ikke et særligt tilbud til forældre, der mister et barn, og henviser i udgangspunktet til frivillige organisationer eller til at benytte sig af private forsikringer.

Sønderborg kommune tilbyder anonym rådgivning, en til tre krisesamtaler og individuelle forløb.

Det er et kommunalt tilbud, hvor der løbende opstår arrangementer og fællesskaber.

- Det er fantastisk at få lov til at skabe de muligheder og sætte folk sammen og give dem muligheden for at få det bedre. Vi er egentlig taknemmelige for, at vi får lov til at gøre noget, der er så meningsfuldt, siger hun.

De har skabt deres egen fællesskabsportal, hvor flere end 500 fællesskaber i og omkring Horsens er samlet.

Helle Tornbjerg har været tilknyttet gruppen i lidt over et år.

Så længe det er nødvendigt

I rummet, hvor de samles, kan der være helt stille i flere sekunder. Men selvom der er mussestille, så er det tydeligt, at de forstår hinanden. Også når ord er overflødige.

Når alle kvinder i gruppen er samlet, er de fem. Det har udviklet sig til at være mere end en sorggruppe, hvor de mødes hver anden tirsdag. De planlægger også aftener ude, hvor de spiser sammen.

- Jeg er glad for, at jeg har mødt dem, og jeg er glad for, at jeg har hørt om den her sorggruppe i Horsens, og at tilbuddet er der, siger Helle Tornbjerg.

Så selvom det er hårdt og tungt at komme igennem dagene, så letter det en lille smule, når hun går ud af døren i Horsens Sund By.

- Det lyder mærkeligt, men jeg har det godt, fordi jeg føler, at det er et trygt sted. Det er vores fristed på en eller anden måde. Det er her, jeg virkelig bliver mødt, set og forstået, siger hun.

På vandski i bikini? 16-årige Maise trodsede det iskolde vand

I alt var 10 forskellige vandskiløbere på vandet lørdag eftermiddag. Foto: Privatfoto
Udgivet

Flere friske vandskiløbere trodsede kulden på en tur over Grussøen.

Lørdag eftermiddag tog flere af Rødekro Vandski & Wakeboard Klubs medlemmer del i klubbens nytårskur, der er et forsøg på at lokke flere ud på vandet og være sociale i vinterhalvåret.

- Det er lidt et eksperiment, for vi synes ikke, at vi ser så meget til hinanden i klubben om vinteren - og hvis man nu er bidt af en gal vandskiløber, så kan man jo også komme på søen, siger bestyrelsesmedlem Kenny Frederiksen.

Maise Jacobsen er forsvarende U17 europa- og verdensmester i vandskihop. Foto: Privatfoto

Han var selv ude at prøve kræfter med kulden til lørdagens arrangement.

- Det var køligt, for vandtemperaturen var kun fire grader - men hvad betyder det, når man har det sjovt, fortæller han og fortsætter.

- Vi var 10 forskellige ude at stå, og vores yngste medlem, Maise Jacobsen, på 16 år tog den i bikini. Så lavede vi lidt konkurrencer om at lave noget spektakulært på vandet.

Maise Jacobsen fra Esbjerg er forsvarende U17 europa- og verdensmester i vandskihop.

For klubbens andre medlemmer, der i alt tæller 30, var der også spisning og hygge, efter de tapre var kommet i land.

Motorvej helt spærret - find omvej, opfordrer politiet

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Opdateret klokken 18.43: Uheldsstedet kan nu passeres i lav fart. Der er ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi tale om et solouheld, men der er ingen personskade.

Et uheld syd for Christiansfeld har sat en prop i trafikken på Sønderjyske Motorvej E45 nordgående retning.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

I samme ombæring slår de fast, at vejene i øjeblikket er ekstremt glatte.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com