Tv-personligheden Christian Bitz og grossistvirksomhed skal betale erstatning for krænkelse af ophavsretten.
Sø- og Handelsretten tilkender keramiker Kasper Würtz i alt 6,4 millioner kroner plus renter i erstatning for krænkelse af ophavsret i sag kaldet "Keramikkrigen".
Sagen drejer sig en strid mellem keramiker Kasper Würtz på den ene side og tv-personligheden Christian Bitz og grossisten F & H A/S på den anden.
I maj 2021 slog Østre Landsret fast, at Bitz og grossisten havde krænket Würtz' ophavsret i forbindelse med et stel, som blev lanceret under Bitz' navn i 2016.
Krænkelsen er sket i forbindelse med fem konkrete produkter i tre forskellige farver, altså 15 produkter i alt. De lignede i for høj grad - sagde først Sø- og Handelsretten og siden Østre Landsret - stentøj, som Kasper Würtz havde fremstillet. Andre dele af stellet var dog i orden.
Kasper Würtz fra Horsens får nu million-erstatning af Christian Bitz.
Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Landsretten tog imidlertid ikke stilling til erstatningsspørgsmålet, da der alene var tale om en såkaldt deldom, der kun beskæftigede sig med det ophavsretlige.
Nu har Sø- og Handelsretten så taget stilling til det erstatningsretlige. Her havde Kasper Würtz fremsat et krav på 40 millioner kroner. Men så meget får han ikke.
Sø- og Handelsretten siger, at F & H skal betale fem millioner kroner, mens Christian Bitz skal betale en million kroner. Derudover skal selskabet Bitz A/S betale 400.000 kroner til Würtz. Alle beløb tillægges procesrenter.
Retten har afvist Kasper Würtz' opgørelse på de 40 millioner kroner, som var fremkommet på baggrund af en revisorrapport. Rapporten byggede på en række forudsætninger om forventet salg af produkter.
- Retten finder, at Würtz' revisorrapport bygger på oplysninger om økonomien bag Würtz' produktion, som ikke er dokumenteret i en grad, der gør dem egnet til at indgå som noget væsentligt bevis i sagen, lyder det imidlertid i dommen.
Rettens tre dommere har i stedet lagt vægt på, hvad det ville have kostet for Bitz og grossisten, hvis man på forhånd havde indgået en aftale med Würtz. Det beløb sætter retten til fire millioner kroner.
Derudover har retten tilkendt et samlet beløb på 2,4 millioner kroner for det, der på jurasprog hedder markedsforstyrrelse.
Retten har fordelt beløbet mellem F&H, Christian Bitz og hans selskab Bitz A/S ud fra de økonomiske nøgletal, som indgår i sagen.
Kasper Würtz kan oven i erstatningssummen også se frem til et ikke ubetydeligt beløb, som skal dække hans sagsomkostninger. Sammenlagt løber det op i cirka 1,7 millioner kroner.
Christian Bitz og F & H har mulighed for at anke dommen til Østre Landsret.
Tur over Als-Fyn bro vil tage syv minutter og kan få betydning for turismen
Luftfoto fra Fynshav
Foto: Ulrik Jantzen/Transportministeriet
En bro mellem Als og Fyn er teknisk muligt, viser forundersøgelse. Det glæder næstformanden i foreningen Als-Fyn Broen.
En 11 kilometer lang bro vil kunne forbinde Sønderjylland med Fyn, hvis altså politikerne godkender det. Men det ødelægger ikke Erling Lundsgaards humør.
- Jeg er utrolig glad. Jeg har troet på det hele tiden, siger Erling Lundsgaard, der er næstformand i foreningen Als-Fyn Broen.
Det vil tage syv minutter at krydse strækningen.
- Jo før jo bedre, vi har brug for den erhvervsmæssigt og udviklingsmæssigt på Fyn og i Sønderjylland, siger næstformanden.
22 milliarder
En forundersøgelse viser, at det er teknisk muligt at lave den 11 kilometer lange bro, men det har sine omkostninger.
Broen har en anslået pris på 22,2 milliarder kroner, hvilket vil betyde, at det vil koste 102 kroner for en personbil og 269 kroner for en lastbil over 12 ton at køre over forbindelsen ifølge forundersøgelsen.
- Det er jo ikke gratis at lave infrastruktur, men det er en af de bedste projekter, hvilket gør det mere positivt, mener Erling Lundsgaard.
Men broen kan ikke kun brugerbetales. Det kræver også et tilskud på mindst 11,4 milliarder kroner, hvilket betyder en tilbagebetalingstid på 40 år.
Stor betydning
Det er en dyr omgang, men for næstformanden, der har kæmpet i mange år for, at projektet lykkes, så er det det hele værd.
- Det er et kæmpe step for Sønderjylland og Fyn, siger han.
Erling Lundsgaard
Foto: Privatfoto
Broforbindelsen vil gøre det nemmere at komme fra det sønderjyske til det fynske.
- Det har stor betydning for vores udvikling og turisme, siger Erling Lundsgaard.
Men projektet er ikke i mål endnu.
- Det er så realistisk, som det overhovedet kan blive. Det handler bare om, at politikerne siger ja til det, siger næstformanden.
På Facebook opdagede Tina planerne om en ny energipark - lige der hvor hun har bygget et nyt hus
Energianlæg popper frem i Syd- og Sønderjylland. Men hvor stort er dit eget ansvar for at følge med i kommunens og statens planer? Få svaret her.
Vi hører det nærmest hver gang, at der er planer om nye solcellerparker eller vindmøller på land - borgere bliver bekymrede for deres hjem og det område, de bor i.
Mange steder i de syd- og sønderjyske kommuner er der allerede bygget vedvarende energianlæg, og der er flere på vej - især med regeringens ønske om at firedoble produktionen af vedvarende energianlæg på land i 2030.
Men med alle de kommende projekter - hvordan skal man kunne vide sig sikker på, hvis man som borger f. eks. planlægger at flytte eller bygge et nyt hus på landet?
Den problematik er Tina Pedersen havnet i.
Engang skulle man kun forholde sig til den landmand, der havde køer ved siden af, men nu er der virkelig kamp om arealerne i det åbne land til alle mulige formål. Det gør det mere kompliceret at følge med i som borger.
Michael Tophøj Sørensen, landinspektør og lektor ved institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Efter fire til fem års overvejelser valgte hun sammen med sin mand at bygge deres drømmehus og flyttede ind i september i år.
Men da de var i gang med byggeriet, fandt de ud af at deres nybyggede hus ligger lige der, hvor Vejen Kommune planlægger at lave en energipark med blandt andet solceller, vindmøller og erhvervsområde.
- Det var verdens største mavepuster. Vi overvejede, om vi overhovedet gad sætte gardiner op, for hvad var pointen, når vi ikke ved, om vores hus skal rives ned, opkøbes eller omringes af vindmøller?, siger Tina Pedersen.
Hun mener, at kommuner og stat skal give besked om sine planer tidligere og direkte til borgene i e-boks.
Visualisering af Vejen Kommune.
Foto: Vejen Kommune
Opdagede det på sociale medier
Første gang Tina Pedersen opdagede, at Vejen Kommunes byråd havde vedtaget at arbejde videre med energiparken, var, da hun en aften så en artikel, da hun scrollede gennem Facebook.
På det tidspunkt havde hun modtaget og fået godkendt både en nedrivningstilladelse og en byggetilladelse til byggeriet af hendes kommende hjem. Her ville hun gerne have haft et varsel om planerne.
Mener du selv, at du har gjort nok for at finde ud af, om der ville komme til at ligge en energipark, der hvor du bor?
- Det synes jeg er svært at svare på. Jeg føler jo, at jeg har gjort opmærksom på ændringer, jeg er ved at foretage mig på min grund, og så mener jeg, at kommunen skal gøre det samme den anden vej. Jeg har ikke kigget på lokalplaner eller pressemeddelelser, for jeg følger med som en helt almindelig dansker, siger hun.
Hvornår skal kommunen melde noget ud?
Selv hvis hun kiggede på kommunens lokalplaner, ville hun ikke kunne se noget. Det skyldes, at kommunen er så tidlig i sine planer, at der ikke er udarbejdet en lokalplan.
Derfor fik Tina Pedersen heller ikke besked om energiparken, da hun fik sin byggetilladelse. Det forklarer Peter Hansen, der er afdelingschef for Teknik og Miljø i Vejen Kommune.
- Der kan godt opstå et vacuum, hvor kommunen arbejder med en idé, men hvor man ikke kan se den i lokalplanerne, fordi der ikke er udarbejdet en endnu, siger han.
Peter Hansen har arbejdet 30 år hos kommuenerne og forklarer, at det er et løbende arbejde at få gjort kommunens planer gennemsigtige for borgerne.
Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmensen
Han anerkender, at det kan være en udfordring for borgerne at følge med i kommunens planer, men fortæller, at de forsøger at inddrage borgerne så tidligt som muligt.
- Det er ikke alle idéer og tanker, vi kan melde ud om. Vi skal som oftest se, om det har gang på jord, før vi gør det. Man kan også melde noget for tidligt ud, som skaber unødige bekymringer og aktiviter, forklarer han.
Vejen Kommune har udsendt pressemeddelelser, hvori energiparken er nævnt og lokale medier har skrevet om energiparken i Revsing.
Med kommunerne og statens ønsker og planer om alt fra energiparker til placering af biogasanlæg, er det en større opgave for borgerne, hvis de vil vide sig sikre på, hvad der skal ske i deres lokalområde.
Det anerkender landinspektør og lektor ved institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, Michael Tophøj Sørensen.
- Engang skulle man kun forholde sig til den landmand, der havde køer ved siden af, men nu er der virkelig kamp om arealerne i det åbne land til alle mulige formål. Det gør det mere kompliceret at følge med i som borger, siger han.
Ifølge planlovens formål, fortæller Michael Tophøj Sørensen, skal offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.
Men lovens minimumsregler til borgerinddragelsen er reelt, at informationskravet er ret lavt, og at nye planer først behøver at blive offentliggjort relativt sent og dermed kan komme som en – nogle gange ubehagelig – overraskelse for borgere og naboer.
- Det ideelle er, at tingene sker stille og roligt, og at borgerne inddrages så tidligt i processen som muligt. Men man har intet retskrav herpå. Det påhviler en selv at undersøge det grundigt, hvilke planer, der er på vej, siger han.
Det gode råd fra lektoren er at søge information på statens og kommunens hjemmesider, orientere sig i medierne og hvis man synes, at det bliver for uoverskueligt, så bør man købe sig til professionel rådgivning.
- Nogle gange kan man også bare være uheldig. Vores system er bygget på hovedreglen og idealet om, at alle nye bygeprojekter skal præsenteres i kommunens planer i god tid inden realisering. Men det er ingen garanti, for at kommunen ikke kan få en god idé over natten, siger han.
Her kan du finde information
Udover kommunens egen hjemmeside har du også mulighed for at se, hvor der allerede ligger vedvarende energianlæg på Plan- og landdistriktsstyrelsen kort her.
Du kan også finde ud af, hvor staten har planer om pt. 26 vedvarende energianlæg her.
Kæmper nu for at flytte parken
Ærgelsen har gjort, at Tina Pedersen er blevet stærk modstander af energiparkens placering og størrelse, som den har nu.
- Jeg synes, at der mangler informationer. En energipark og grøn omstilling er jeg ikke modstander af, men det er måden den skal gennemføres på, siger hun og tilføjer, at hvis man flyttede den bare en smule, så det ville gå ud over færre borgere.
Kommunen forventer først at kunne vedtage et kommuneplantillæg hen mod sommeren 2025, og der er flere faser endnu, hvor projektet kan blive afblæst, oplyser kommunen.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.