350 tons tung og 60 meter lang bro skal løftes på plads over motorvej

Der er støbt en bropille i midterrabatten og fundamenter på hver side af motorvejen lige syd for den nuværende bro på Silkeborgvej ved Horsens V Foto: Vejdirektoratet
Af Kamilla Sørensen
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Arbejdet betyder, at Vejdirektoratet er nødt til at spærre for til- og frakørsel 56a Horsens V og flytte al trafikken skiftevis over i den ene og den anden side af motorvejen.

En 60 meter lang og 350 tons tung bro skal snart finde sin plads tværs over motorvej E45 ved Horsens.

Det drejer sig om en cykelstibro, der af to mobilkraner skal løfte to broelementer på plads hen over Østjyske Motorvej lige syd for Horsens Vest. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Arbejdet sker af to omgange i nætterne mellem mandag 9. december og onsdag 11. december, hvor de 175 tons tunge broelementer skal køres fra Silkeborgvej og ned på E45, i løbet af aften- og nattetimerne.

Det betyder, at Vejdirektoratet er nødt til at spærre for til- og frakørsel 56a Horsens V og flytte al trafikken skiftevis over i den ene side af motorvejen.

Trafikale konsekvenser

  • Fra mandag den 9. december klokken 17.30 til tirsdag morgen klokken 06.00 vil Vejdirektoratet løfte det vestlige broelement på plads. I dette tidsrum vil al trafik blive ledt over i de nordgående spor med ét farbart spor i hver retning. Tilkørsel 56a Horsens V til E45 fra Silkeborgvej mod syd vil være spærret.

  • Fra tirsdag den 10. december klokken 17.30 til onsdag morgen klokken 06.00 er det cykelstibroens østlige element, som Vejdirektoratet skal løfte på plads. I dette tidsrum vil al trafik blive ledt over i de sydgående spor med ét farbart spor i hver retning, og frakørsel 56a Horsens V i nordgående retning til Silkeborgvej vil være spærret.

  • Trafikanter der skal henholdsvis af og på motorvejen i de to tidsrum må ud på en omkørsel via rute 52 og Hattingvej til 56b Horsens C. Der vil være skiltet for omkørselsruterne i området.

Den 60 meter lange cykelstibro skal monteres på fundamenter på hver side af motorvejen samt en bropille i midterrabatten.

Broelementerne er første del af en ny cykelstibro, der på sigt skal skabe en sikker stiforbindelse mellem den nye bydel Bygholm Bakker og Lund, oplyser Vejdirektoratet.  

Den nye rute vil blive taget i brug, når Vejdirektoratet i forbindelse med udvidelsen af motorvejen mellem Skanderborg og Vejle skal rive den eksisterende bro for Silkeborgvej ned i 2026.

Der vil være risiko for kø på E45 særligt i de tidlige aftentimer.

I forbindelse med at de to broelementer skal fragtes fra byggepladsen langs Silkeborgvej og ned på motorvejen kan trafikken på Rute 52 Silkeborgvej kortvarigt blive påvirket i løbet af aftentimerne begge dage.

Cykelruten åbner senere

Når de to broelementer er løftet på plads, skal cykelstibroen støbes sammen, og der skal opsættes rækværk og belysning.

Sideløbende er Vejdirektoratet i gang med at etablere den nye cykelsti, der på sigt skal binde stibroen sammen med eksisterende cykelsti på vestsiden.

På den østlige side af cykelstibroen skal der laves en tilkobling til den eksisterende dobbeltrettede cykelsti på Østerlundvej. Etableringen af denne del står Horsens Kommune for.

Linjeføringen er netop vedtaget og kan ses på kortet herunder. Det er endnu ikke planlagt, hvornår tilkoblingen bliver etableret.

Kort over den nye cykelrute fra Bygholm Bakker til Lund tværs motorvejen ad den nye cykelstibro. Foto: Vejdirektoratet

Derfor er det også stadig uvist, hvornår man kan cykle hen over den nye cykelbro. Det vil dog senest være, når den nuværende bro for Silkeborgvej henover E45 bliver revet ned i 2026.

Torsdag vil føles frostkold på trods af plusgrader - men vejene bliver glatte

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Torsdag vil der næsten blive garanti for røde næser og kinder.

For selvom termometret torsdag vil vise mellem 2 og 5 plusgrader, som kommer det alligevel til at føles frostkoldt.

Det skriver TV 2 Vejret.

I løbet af torsdagen tiltager vinden fra syd, og det kan give hård vind til hård kuling.

Derfor vil det føles som om, det er mellem frysepunktet og minus 3 grader.

Selvom der er plusgrader, vil der alligevel være risiko for isglatte veje torsdag morgen frem til klokken 9 - især i den nordøstlige ende af TV SYDs dækningsområde.

Følg med i, hvor der er risiko for isglatte veje på Vejdirektoratets trafikkort her.

Når kommunens medarbejdere vælger alternativ julegave, får Magnus og Niclas noget at lave

Dem der har doneret træer får et lille udskåret træ som tak. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

I 2025 bliver der etableret en "hjerteskov" med donerede træer, og skoven skal formes som et hjerte.

Har vi vitterligt brug for flere materielle goder? Eller er det på tide at give lidt tilbage til naturen?

Det kan medarbejderne i Haderslev Kommune nu selv tage stilling til.

For som noget nyt kan medarbejdere i stedet for en traditionel julegave fra kommunen i stedet vælge at donere træer træer til en kommende "hjerteskov" i Haderslev Kommune.

Den lidt anderledes julegaveidé kombinerer klimabevidsthed med social ansvarlighed. Både klimaet og medarbejdere på det beskyttede værksted, 'Værkstedet Kuglen', får gavn af andres julegaver.

For projektet skaber meningsfuld beskæftigelse for de handicappede, der kommer på værkstedet i Vojens.

- Det er en god opgave at køre med laserskæren, fortæller Magnus Klikkenborg, der arbejder på Kuglen.

Ham og hans ven Niclas Davidsen udskærer og pakker små træer og takkekort til dem, der har ønsket at veksle deres traditionelle julegave til træer.

Det tog kun kort tid at skære de 29 træsiloetter ud. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

500 træer i julegave

Klimakoordinator i Haderslev Kommune, Jakob Baungaard, er en af dem, der har vekslet sin julegave til 10-12 træer i en kommende skov.

- Jeg glæder jeg mig til at komme forbi hjerteskoven flere gange om året og og følge træernes vækst, siger han.

Klimakoordinator Jakob Baungaard er glad for at både klima og medarbejdere får noget godt ud af andres julegaver. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Hjerteskoven, der plantes i 2025, er et samarbejde mellem kommunen, Haderslevs butikker, Haderslevgaver.dk og Growing Trees Network.

Den præcise placering er endnu ikke fastlagt, men den vil ligge bynært og have form som et hjerte.

Et hjerte der kan brede sig og vokse sig større år for år efterhånden, som der bliver givet flere træer.

29 har valgt træpakken, og med en ekstra donation er der nu doneret i alt 500 træer.

Kristian Mølgaard, leder af Kuglen, ser projektet som en win-win situation:

- Det er jo en fantastisk mulighed, for ikke alene er det godt for miljø, bæredygtighed og biodiversitet, men det også en meningsfuld beskæftigelse for de ansatte, der arbejder herude, siger han.

Hjerteskoven er en del af Haderslev Kommunes mål om at plante 4.080 hektar skov inden 2050.

- Vi redder jo ikke verden med disse donationer, men vi gør det lige så meget fordi, at alle gode gerninger tæller, lyder det fra Jakob Baungaard fra Haderslev Kommune.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com