Play

Skibby forlader også Dansk Folkeparti

Arkiv. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mandag aften sagde fire folketingsmedlemmer farvel til DF. Tirsdag morgen fulgte Hans Kristian Skibby trop.

På mindre end et døgn er Dansk Folkeparti gået fra 16 til 11 folketingsmedlemmer.

Tirsdag morgen har folketingsmedlem Hans Kristian Skibby meldt sig ud af DF. Det oplyser han til flere medier.

Han har siddet i Folketinget for DF siden 2005. Senest var han blandt andet erhvervsordfører og en del af DF's gruppeledelse på Christiansborg. Skibby fortsætter som løsgænger.

- Min beslutning er alene nødvendig på baggrund af, hvordan samarbejdet igennem flere år har været mere end udfordrende i DF på Christiansborg, hvor intern svigt, sladder, undergravende modarbejde og nu senest en stærkt forværret ledelsesstil gør det umuligt for mig at fortsætte i partiet, skriver Skibby i en kommentar til Berlingske.

Til andre medier uddyber Skibby, at topstyringen, som han mener, er tilbage med Messerschmidt ved roret, er et problem. Arbejdsmiljøet under Messerschmidt er også skidt, mener Skibby.

Messerschmidt har afvist både topstyring og et dårligt arbejdsmiljø i DF.

- Der er forskellige måder at bedrive ledelse på. Og nu har vi en leder, som skal i byretten. Der er så mange ting, som stritter. Derfor synes jeg ikke, at det er nogen skam at gå, siger Skibby.

Han henviser til Messerschmidts uafsluttede retssag om svindel med EU-midler og dokumentfalsk.

- Jeg synes ikke, at jeg har bevæget mig politisk. Jeg mener fortsat det samme som i de 17 år, jeg har været medlem af Folketinget. Det vil jeg blive ved med i forhold til det politiske, siger Skibby.

Mandag meldte fire andre folketingsmedlemmer sig ud af DF. Det var Bent Bøgsted, Liselott Blixt, Karina Adsbøl og Lise Bech. Også de fortsætter som løsgængere.

Bøgsted, Blixt, Adsbøl og Bech begrundede også deres exit med hovedsageligt utilfredshed med formand Morten Messerschmidt, som for en måned siden blev valgt som partiets formand.

Kvartetten har ikke tillid til Messerschmidt. Og formandens ledelsesstil kritiseres desuden. Bøgsted, Blixt, Adsbøl og Bech pegede på andre kandidater end Messerschmidt som formand.

I formandsopgøret ønskede Skibby ligeledes en anden formand for DF end Messerschmidt.

Skibby pegede på tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen som DF's nye formand. Men ved sidste måneds ekstraordinære årsmøde vandt Messerschmidt formandskampen foran Henriksen og Merete Dea Larsen.

Efterfølgende har også Henriksen, som i mange år var DF's profilerede udlændingeordfører, meldt sig ud af partiet på grund af Messerschmidt.

Skøjtebane gør borgere utilfredse - politiker kan aldrig vinde

Skøjtebanen i Sønderborg bliver skrottet uden udsigt til en ny. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Utilfredse borgere har tyet til tasterne efter en skøjtebane i Aabenraa søndag den 12. januar lukkede ned. Hele december har den ellers været velbenyttet.

'Tænk nu på de unge, det er jo ikke fordi der vrimler med tilbud', 'det er da ALT for tidligt, at lukke den ned!!!!', 'Utroligt at den lukker ned så tidligt. Også endda lige før vinterferien.'

Kommentarerne blev skrevet på et Facebook-opslag, som Aabenraa Kommune slog op fredag den 10. januar.

I opslaget ville de blot minde borgerne om, at skøjtebanen ville lukke ned i slutningen af weekenden.

Efter kommentarerne rullede ind, valgte formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Aabenraa Kommune, Signe Bekker Dhiman at skrive et opslag på LinkedIn, hvor hun kom ind på en tilbagevendende udfordring, hun som politiker står overfor.

Politiker står overfor umulig opgave

I opslaget skriver hun: 'På den ene side er der kritik af, at penge bruges på kultur- og fritidstilbud. På den anden side bliver der stor utilfredshed, når tilbuddene afsluttes eller justeres.'

- Hvert år har der været nogen, som har sagt, 'hvorfor bruger I penge på sådan noget pjat? De unge kan da lave noget andet end at skøjte', og når vi beslutter os for at lukke skøjtebanen ned, så er folk også utilfredse over det, siger Signe Bekker Dhiman til tvSyd.

Selvom formanden aldrig kan vinde alle borgernes tilfredse hjerter, så synes hun alligevel, at kommentarsporet er et udtryk for, at borgerne går op i de kulturtilbud, der er i byen.

- Jeg synes grundlæggende, det er dejligt, at det betyder noget for borgerne. Det viser, at de er glade for de tilbud, der er, siger hun.

Vi kan ikke stå dagen før og beslutte os for at gøre noget andet

Signe Bekker Dhiman, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune

Opslaget på LinkedIn lavede hun også for at fortælle aabenraaerne, at det ikke er muligt at forlænge skøjtebanens levetid i januar, fordi budgettet blev lagt i marts måned sidste år.

I kommentarfeltet på Facebook var flere borgere uforstående for, hvorfor skøjtebanen ikke bare kunne holde ekstra åbent frem til slutningen af februar.

- Vi kan ikke stå dagen før og beslutte os for at gøre noget andet, siger formanden.

Alligevel har hun forhørt sig hos forvaltningen, hvad mulighederne er, og her har hun fået prisen.

- Hvis vi skal holde åbent frem til uge 7, så vil det koste minimum 150.000 kroner, og det er penge, som vi skal tage fra andre, der er blevet lovet dem. Det kan vi ikke bare, siger hun.

De forrige år har skøjtebanen haft et stærkt fald af gæster, så snart datoen skifter fra december til januar, og derfor valgte politikerne i marts måned at skøjtebanen skulle lukkes i januar.

Besøgstallet er de seneste år faldet med omkring 75 procent fra december til januar.

Signe Bekker Dhiman opfordrer borgerne til at tage brugerundersøgelsen, som vil blive brugt til at beslutte, om skøjtebanen skal holdes åbent i en længere periode næste år.

Advokat: Snak om at hacke swingerklubber var for sjov

Retten i Kolding har sat 13 arbejdsdage af til at afgøre, om en erfaren advokat er skyldig i 32 forhold. Foto: TV SYD
Udgivet

Anklageren mener, advokat er skyldig i hacking, besiddelse af narko og økonomisk kriminalitet for syv millioner kroner. Advokaten nægter sig skyldig.

Det var bare for sjov. Sådan forklarer en advokat, som er tiltalt for at ville hacke swingerklubber i Jylland og på Fyn, Ifølge anklageren forsøgte den tiltalte advokat at få fat i kundelister og andre følsomme oplysninger.

Ved Retten i Kolding forklarede den tiltalte mandag, at han talte med en mand, som han selv har forsvaret i flere straffesager. Det fremgår også af politiets aflytninger af deres telefonsamtaler i 2017 og 2018.

For sjov sagde jeg så, at han kunne hacke swingerklubberne

Tiltalt advokat i retten

- Han er en spøjs fyr og lidt en pralerøv. Han fortalte, han kunne hacke sig ind alle mulige steder. Bare for sjov sagde jeg så, at han kunne hacke swingerklubberne for mig. Jeg spurgte, om han kunne skaffe medlemslister eller mails. Men jeg vidste, at han ikke var i stand til at gøre det, sagde den tiltalte i retten.

Skat og stoffer

Han nægter sig skyldig, ligesom han gør i de 31 andre forhold, som retten skal tage stilling til. De fleste forhold handler om økonomisk kriminalitet, blandt andet snyd med kørepenge og unddragelse af skat og moms for tæt på syv millioner kroner. Desuden er han tiltalt for at besidde kokain og MDMA, som politiet fandt på hans kontor.

Sagen føres af politiets nationale enhed for særlig kriminalitet (NSK), som ved en fejl har slettet alle aflytningsfiler.

Aftalt i telefonen

I stedet blev politiets afskrivninger af aflytninger læst op i retten:

- Hvad er det, du vil have knækket? Er det de swingerklubber, der er på Jylland og på Fyn, spurgte den mand, som ifølge anklageren blev bedt om at hacke klubberne.

- Ja, svarede den tiltalte advokat ifølge afskrivningen.

- Og deres kundelister? Er det ikke andet? Er det bare deres kundekartotek, du skal have, spurgte manden.

- Ja, og maillister, svarede advokaten.

- Inden for 14 dage har du det hele. Alt hvad du vil have, lovede manden ifølge afskrivningen.

Skæg og briller

Den tiltalte advokat understregede i retten mandag, at han ikke ønskede at hacke.

- Han er jo skæg, hat og briller, som kører det der spil. Jeg gør bare grin med ham. Han har selv sager, som jeg har ført, og han har skaffet mig andre sager, så derfor har jeg brugt tid på ham, forklarede han.

Politiet har også aflyttet advokatens samtale med en mand, som skulle markedsføre en ny swingerklub. Ifølge afskrivningen sagde advokaten ”Jeg ved ikke, om han fucker mig, ham med de der adresselister … Folk kommer jo ikke af sig selv”.

Advokaten forklarede i retten, at han ikke kunne huske samtalen.

Kokain og suger daters

Den tiltalte nægter sig også skyldig i at have besiddet kokain og MDMA. Han forklarede i retten, at ”to piger var på besøg” på hans kontor.

- Jeg havde aldrig mødt dem før. De var venner med en kammerat, og vi skulle sammen ud at spise, men han meldte sent afbud. Pigerne og jeg drak en del, og de tog nogle stoffer på mit kontor. De sagde, de var 24-25 år, men det viste sig, at de kun var 19, sagde den tiltalte mand.

- Var det prostituerede, som du havde bestilt, spurgte anklageren.

- Nej. Men jeg har læst, at de gav sig ud for at være sugar daters. De sniffede noget pulver, og den ene blev dårlig, så den anden pige ringede 112, og der kom en ambulance. Jeg havde ingen stoffer og har aldrig købt det. Jeg ved ikke engang, hvor jeg skulle kunne købe stoffer, sagde den tiltalte.

Risikerer fængsel

Der er meget på spil for advokaten. Hvis han bliver dømt, kan alene den økonomiske kriminalitet føre til en fængselsstraf. Desuden risikerer han at skulle betale en skattebøde i millionstørrelsen og at miste sin ret til at arbejde som advokat i en periode.

Der er afsat 13 retsdage, så der falder formentlig først dom i begyndelsen af februar. Der er navneforbud i sagen, og derfor udelader tvSyd også flere andre oplysninger, der ville kunne identificere den tiltalte.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com