Særlig vogn skal hjælpe folk med handicap

Emili Friis og Mona Rosengaard Lund har været med til at bygge den helt særlige sansevogn. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

På det beskyttede værksted på Kildebjerget i Stouby har de haft en helt særlig opgave. De har lavet en sansevogn, der skal hjælpe borgere med handicaps.

Den kan hurtigt tage dig med i skoven eller en tur på stranden, uden at du behøver at flytte dig en meter.

En helt ny sansevogn er kommet til verden på det beskyttede værksted Kildebjerget i Stouby i Hedensted kommune.

- Det har været sjovt at prøve noget nyt og også virkelig spændende, siger 25-årige Mona Rosengaard Lund, der har været med til at bygge den.

Sansevognen kan vise forskellige farver og spille musik. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Hun har arbejdet på værkstedet i fem år, men aldrig bygget noget som sansevognen før.

Et arbejde for andre

Mona Rosengaard Lund og Emili Friis mangler kun at slibe de sidste detaljer, inden vognen skal sendes videre til dagtilbuddet Fønix.

Her skal den bruges til blandt andet at give en ro til borgerne, som har et psykisk, fysisk eller socialt handicap.

- Vi har lavet den, fordi en vogn som denne her kan bruges til at hjælpe mennesker med at regulere deres energier, hvis det er noget, man har svært ved selv. Det giver en rigtig god effekt for dem i løbet af dagen efterfølgende, siger Per Sundall Pedersen, velfærdsteknologisk konsulent i Hedensted kommune.

Vognen skal flyttes fra Kildebjerget til Fønix i næste uge, hvor den er klar til at blive taget i brug.

- Det kan godt være en stressende tur at komme med handicapbussen fra bostedet til daghjemmet, så vi kan hjælpe dem med at få styr på energien ved at sørge for, at der ikke opstår udadreagerende situationer, siger han.

Den kan også anvendes til at lave fest som et mobilt diskotek, hvis nogle borgere har behov for at få brugt deres energi.

Sansevognen kan vise forskellige farver og spille musik. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Per Sundall Pedersen er kommet med idéen og forskellige tegninger, men det er på værkstedet, de har måttet løse opgaven og de forskellige udfordringer, der opstår, for eksempel når man satser på at tape kan holde de sekskantede lamper.

Per Sundall Pedersen er kommet med idéen, som Kildebjerget har ført ud i livet. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- De faldt alle sammen ned, så vi var nødt til at lave det om igen, siger 22-årige Emeli Friis, der giver arbejdet med sansevognen ti ud af ti.

De løste udfordringen med skruer, og i dag står vognen - næsten - klar til at blive givet videre.

- Jeg synes, det er megafedt, for derude hvor jeg bor, tror jeg, at vi er mange, der har brug for noget som sansevognen, siger Mona Rosengaard Lund.

Teknologi og træværk

De har fået hjælp fra Kildebjergets pedel Lars Vandel, der er vant til at arbejde i træ, men ikke med teknologi og sansevogne.

- Lige da jeg så den, tænkte jeg: 'Hvordan ordner vi lige det?'. Men det har vi løst, siger han.

Han får hjælp til sine opgaver som pedel, og når de er igennem dem, kan de gå i værkstedet og arbejde.

- Det er umiddelbart derfor, jeg møder om morgenen, det er det, der gør det spændende, at de får lov til at hjælpe mig og har interesse for det, siger Lars Vandel.

Det er første gang, Lars Vandel har bygget en sansevogn, men ikke sidste. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Han får hjælp til den tekniske del af sansevognen, der kræver færdigheder med en iPad, højtaler og lamper.

- Jeg er ikke teknisk begavet på nogen måde, så der er borgerne langt over mig. Der hjælper de mig - rigtig meget endda, siger han.

Selvom Mona Rosengaard Lund har taget den tekniske opgave på sig, har hun også selv lært meget i arbejdet med træ og maling.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg kunne finde ud af det, men det er faktisk megasjovt. Så har jeg det dejligt indeni og er glad for at have gjort det, siger hun.

Sansevogn 2.0

Lige nu er de i gang med de sidste detaljer til årets julemarked fredag, hvor de sidste juletræer skal males, og insekthotellerne gøres klar.

Bagefter venter arbejdet med en ny udgave af sansevognen, som de selv kan beholde på Kildebjerget.

- Jeg tror, det bliver sjovt at lave en til, og så glæder jeg mig til at se, om det bliver et hit med sådan en sansevogn, siger Mona Rosengaard Lund.

Grænsepolitiet tiltrak sig opmærksomhed med hundeshow og 'ransagninger'

Ti havgrynsposer for en pose slik. Det var belønningen til 7-årige Sigurd Helgason efter en ransagning af en politibil. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Lørdag var der åbent hus hos Grænsepolitiet i Padborg. 600 besøgende lagde vejen forbi til blandt andet hundeshow med narkohunde og 'ransagninger' af biler.

Lørdag viste Grænsepolitiet i Padborg mandskab og materiel frem for alle interesserede.

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Her var hundeshow med blandt andet narkohunde, politibiler. Børnene kunne også 'ransage' biler og lede efter havregrynsposer. Ti poser udløste vingummi som belønning. Der var også både og motorcykler.

600 besøgende havde fundet vej til rundvisningen ved grænsen.

Familien Smith Hein fra Aabenraa havde fundet vej til rundvisningen, hvor hundeshow og ransagninger var populære. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Familien Smith Hein havde taget turen fra Aabenraa til Padborg. Til stor glæde for 7-årige Alva, 8-årige Uma samt treårige Eske. Og her var politihundene og ransagningerne særligt populære.

Udstyr, uniformer og hunde blev vist frem, da Grænsepolitiet holdt åbent hus lørdag. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Vi har set hunde og fået slikposer, fortæller Alva.

Grænsepolitiet havde åbnet dørene for borgerne, for at give et mere nuanceret billedet af arbejdet hos politiet.

Jesper Hansen er fungerende politiinspektør. Han vil gerne vise at de laver andet end at tjekke pas i grænsekontrollen. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Mange tror, at vi kun tjekker pas i grænsekontrollen, men vi vil gerne vise, at vi arbejder med en masse andet spændende, fortæller Jesper Hansen, der er fungerende politiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, og fortsætter.

- Og så vil vi også gerne være synlige for folk, der måske vil søge ind til os. Det er derfor vi laver sådan en dag.

  

64-årig brandmand død efter færdselsulykke i Højer

Brandbil væltet på dige ved Højer. Foto: LocalEyes
Af Ritzau og TV2.dk
Udgivet

En brandmand er omkommet, efter at en brandbil væltede ned af en skråning og landede på taget i Højer lørdag.

En 64-årig mand er afgået ved døden, efter at han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige.

Det oplyser vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Sune Loklindt lørdag aften.

De pårørende er underrettet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.48.

Den 64-årige mand var alene i brandbilen, da den væltede ned ad en skråning og landede på taget.

- Da vi kommer derud, er han i kritisk tilstand, og kort tid efter afgår han ved døden på stedet, siger Sune Loklindt.

Han tilføjer, at den afdøde var på vej ud for at slukke en mindre markbrand, da ulykken fandt sted.

Hændelsen skete i Højer, som ligger 12 kilometer vest for Tønder.

- Vi har en bilinspektør, som undersøger stedet. Så skal køretøjet bringes ind til undersøgelser, lyder det fra Sune Loklindt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com