Efter 70 år kan landets ældste pigegarder snart være fortid. Det er blevet for svært at hverve nye medlemmer.

Cecilie Sørensen er en af garderne, hvis familie har været en fast del af landets ældste garderkorps i flere generationer.

- Min mor og mormor har været i garden, og jeg kom med, fordi min storesøster gik der. Så begyndte min søster og jeg også, siger 21-årige Cecilie Sørensen, der har været i korpset, siden hun var seks år.

- Det har altid været et sted, hvor vi har kunne være sammen med familien og veninderne. Det har aldrig betydet noget, hvor gammel man er, siger hun.

Ser man på medlemstallet, så er familiens samlingspunkt lukningstruet, efter at have lagt musik og march til store og små begivenheder i årtier.

- Det er grelt. Allerede til sommer står vi med nogle piger, der skal studere, og det foregår ikke i nærheden, siger Helena Hansen, der er formand for Juelsminde Pigegarde og selv har været en del af garden i 22 år.

I dag består garden af 12 medlemmer. En del færre end de 65, som spillede i de hvide støvler, da formanden selv var garder. Samtidig, så er ingen nye garder begyndt det seneste år.

- Der har været stilstand det seneste år. Vi afholdte åbent hus i oktober, og der kom en enkelt pige, der var med tre gange.

Og med den manglende tilgang risikerer en stor bid af Juelsmindes historie at forsvinde.

- Vi er en del af ånden i Juelsminde. Vi spiller flaget ned hver dag i sommerferien på havnen, spiller til havnefesten, spiller til Sankt Hans og afholder gratis julekoncerter på kommunens plejehjem. Lige så snart, der sker noget, så er vi der, siger Helena Hansen.

For Cecilie Sørensen vil lukningen af garderne betyde, at en stor del af hendes og familiens samlingspunkt forsvinder.

- Det vil betyde, at det, vi er sammen om i min familie, forsvinder. Vi har bare altid været der, og vi er vokset op med musikken, men det ændrer sig, hvis garden forsvinder.

Oveni sammenholdet, så er det at optræde ude blandt mennesker en stor del af gevinsten for Cecilie Sørensen, der er en af fire garder, der er i 20’erne.

- Man kan se, hvordan det lyser op i folk. Også selvom det ikke altid er de mest interessante numre, så giver det bare liv, når vi går gennem byen, og folk stiller sig op.

På gardens generalforsamling til marts er der flere punkter på dagsorden, der kan forsegle skæbnen for korpset i havnebyen.

Udover en eventuel opløsning af foreningen, så kunne en løsning også være at omdanne pigegarden til en bygarde, og dermed også invitere drenge ind i folden. Dette har man for eksempel gjort i Aarhus Bygarde.

- Det har jeg gerne villet i et stykke tid, og det har været længe undervejs, men det er en stor beslutning, for at vi ikke tager medlemmer fra andre garder i nærområdet, siger Helena Hansen.

En anden mulighed kunne være at åbne op for de yngste nye garder, så man i stedet for grænsen på syv år, kan komme med, når man er læringsparat, som formanden kalder det.

Lige meget hvilken løsning, der kommer, så er det væsentligt, at der snart kommer flere i uniformen, mener Cecilie Sørensen.

- Det er egentlig meget fint med en bygarde, for der skal ske meget. Hvis vi fire store garder stopper, så er der ikke nogen garde, og det tager lang tid at lære nogle op. Det kan tage fem år, før en garde er klar til at komme ud at spille. Det er fint at lukke op for drenge, men der skal også gå fem år, før de er klar.