Lokal frisør skal til verdensmesterskaberne
23-årige Melika Aktas arbejder som frisør i hverdagen, og når hun får fri, fortsætter hun ofte med at svinge saksen.
Hun er så glad for at lade kreativiteten flyde, at hun ikke nøjes med at forvandle kundernes frisurer og klippe spidser. Hun deltager jævnligt i konkurrencer for frisører både i Danmark og udenfor landegrænserne.
Hendes passion til faget og lyst til at sætte fokus på deres kreativitet er blandt andet blevet til to guldmedaljer ved DM, en titel som årets frisør i 2021 og en sølvmedalje ved VM.
Nu forbereder hun sig igen til at skulle repræsentere Danmark, når hun i september skal til verdensmesterskaberne i Paris.