Gåsenuggets og børnerock indvier have med et større formål

Børnene i daginstitutionen havde selv hænderne i både æg og rasp. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet

En forældregruppe har sørget for, at deres børn nu har en stor biodiversitetspark at udfolde sig i. Tofteskovens Børnehuse har netop kunnet indvie bålplads, kvashegn og blomster.

Der er lige dele væmmelse og fascination, når en gruppe børnehavebørn for lov til at komme helt tæt på naturen.

Hos Tofteskovens Børnehuse i Juelsminde har de haft hænderne helt nede i biologien, da de skulle lave hele gæs og ænder om til nuggets.

- Det var sjovt at kigge på hjertet, siger Oliver Bo Schultz Fynbo.

Det var Saxo Mølgaard Karlskov Jensen også, selvom det lugtede lidt.

- Det var sjovt, fordi hun skar den ud, siger han.

Saxo Mølgaard Karlskov Jensen syntes, det lugtede lidt, når dyrene blev åbnet. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

De havde fået besøg af jæger Zenia Maltha, der først viste børnene, hvordan dyrene så ud, inden de bliver til mad.

Det er alt sammen en del af indvielsen af deres helt nye biodiversitetspark, hvor de fremover kommer til at opleve meget mere af den slags.

En åben have

I mere end to år har forældrebestyrelsen været i gang med at udtænke planer, samle penge ind og udføre biodiversitetsparken.

Den skal både bruges i dagstimerne, når daginstitutionen holder åbent, men der er også adgang for alle andre, der vil bruge en nat i et shelter eller en aften rundt om bålet.

- Vi håber, at det bliver et sted, byen kommer til at tage til sig som et sted for børnefamilier og barnlige sjæle, der har lyst til at være sammen i naturen og lave nogle fede ting. Og så håber vi, at vores børn kan bruge det i dagstimerne, når institutionen er åben, siger Milla Mølgaard.

Der er opsat helt nye shelters, som både daginstitutionen og lokalsamfundet kan få glæde af. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Hun sidder i forældrebestyrelsen og har været med til at samle mere end 700.000 kroner ind til haven.

- Det er megafedt at kunne indvie den nu. Vi har været i gang i over to år, og det har bare været en masse tanker og idéer og lyst til at lave det her, og nu står vi her, og nu er det færdigt, siger hun.

Uden forældrebestyrelsens indsats ville haven aldrig være blevet til, og derfor sætter daginstitutionen stor pris på indsatsen.

- Vi har simpelthen ikke budget til i at lave noget i vores lille institution, der koster så mange penge. Så det er megafedt, at vi har en aktiv forældrebestyrelse, der har gidet at hjælpe os med det, siger Jennifer Adelholm, der er daglig leder i Tofteskovens Børnehuse.

Jennifer Adelholm sætter stor pris på det arbejde, forældrene har lagt i haven. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Sundere børn i naturen

Det er ikke kun skæg og nogle gange ballade for børn at være i naturen. Niels Ejbye-Ernst arbejder med, hvilken effekt naturen har på børn.

- Det er grundigt påvist, at børn, der opholder sig meget i naturområder, bevæger sig mere og er mindre syge, siger han.

Han henviser desuden til den norske forsker Vidar Ulset, som har undersøgt sammenhængen mellem børns koncentration og ophold i naturen.

- Det viser sig, at jo længere tid børn i tre til syv-års alderen er i naturen, jo mindre sandsynlighed er der for opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD og ADD. Evnen til at koncentrere sig bliver bedre, siger Niels Ejbye-Ernst, der er lektor ved Videncenter for pædagogik og dannelse hos VIA University College.

Jæger Zenia Maltha stod for at gøre børnene klogere på de forskellige dyr. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Han har i sit arbejde hos Center for Børn og Natur snakket med pædagoger, der fortæller, at der stadig er konflikter, men når børnene opholder sig i naturen, bliver det ikke konflikter om ting eller plads, for det er der masser af.

For helt små børn giver det også en anden åbenhed, hvis de i naturen får mulighed for at dykke ned i de helt små detaljer.

- Børnene er ikke ansvarlige for biodiversiteten, men hvis de får øje på små detaljer, har de et godt udgangspunkt til at forholde sig til biodiversitet fremover. Det er ikke bare kravl eller grønt - det er spændende dyr, siger han.

Mere formidling og leg

Nu har daginstitutionen muligheden for at møde naturen lige udenfor døren, og den mulighed vil de benytte sig af.

- I hverdagene kan vi bruge det til at tage børnene med ud og være lidt nærmere naturen. Det bliver lidt nemmere for os at komme ud og opleve og se de små dyr, der kriblekrabler over det hele og bare være, siger Jennifer Adelholm, der er daglig leder i institutionen.

Indimellem vil der også være aktiviteter, som til indvielsen, hvor jæger Zenia Maltha viste børnene, hvordan en gås ser ud indeni.

- Det er en del af samme tanke om at komme lidt tættere naturen. Vi skal vide noget om den og have respekt for den, og det er en måde at prøve det på ved at have Zenia til at vise os nogle dyr, siger Milla Mølgaard.

Lummerstue spillede op til dans i sensommersolen. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Til indvielsen kom borgmester Ole Vind (V) og klippede snoren til parken med en grensaks, og bandet Lummerstue sørgede for, at der var god musik at danse til.

De havde forestillet sig et andet liv, men nu prøver de velkendt boligtrend

Familien Møller skifter formentlig lejligheden ud med et bofællesskab. De næste par måneder skal de designe bofællesskabet sammen med de andre kommende beboere. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet

I de seneste år er der kommet flere bofællesskaber til i Danmark. Foruden Vejle er der også nye på vej i Horsens og i Sønderborg, ifølge bofællesskab.dk.

Maria og Kasper Møller er vant til at bestemme alt selv. Det er alt lige fra aftensmaden, til hvordan haven skal se ud.

Men nu har de sat sig for at være med til at stifte et bofællesskab, hvor de skal blive enige med andre, hvis der skal købes en fælles robotplæneklipper, og hvis aftenens måltid skal være vegansk eller fyldt med kød.

Der er stor forskel på bofællesskaber i dag i forhold til størrelse, økonomi og hvor meget, man er sammen om

Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Aalborg Universitet

Til gengæld kommer de i det nye bofællesskab, Blåholmen, altid til at have mennesker tæt på, deres børn har nogen at lege med, og de vil ofte kunne sætte sig til bords uden at løfte en finger.

- Det føles lidt som en rutsjebanetur, hvor man både glæder sig helt vildt, men også bliver i tvivl. Men det er, fordi man er usikker på, hvad det bliver til, siger Maria Møller.

Sådan ser visualiseringerne ud af det nye Blåholmen fra Almenr.

På nuværende tidspunkt bor de i en lejlighed i Bredballe nordøst for Vejle med deres to børn på tre år og knap et år.

De havde egentlig en klassisk drøm om et almindeligt hus i et villakvarter, men da de fik øje på projektet i den vestlige del af Vejle, blev de nysgerrige og kunne se fordelene ved et bofællesskab.

- Den her tanke om, at man kan hjælpe hinanden, og at børnene har andre børn at lege med eller kan besøge nogen og danne relationer til dem, det kan jeg godt lide, siger Maria Møller.

Nye bofællesskaber

Bofællesskaber er ikke den primære boform i Danmark, men flere og flere popper frem rundt omkring i landet.

Ifølge en kortlægning af Aalborg Universitet fra 2022 kommer der årligt 15-20 nye bofællesskaber i Danmark, og i dag er der omkring 400 af slagsen, som vel at mærke kan være vidt forskellige.

- Der er stor forskel på bofællesskaber i dag i forhold til størrelse, økonomi og hvor meget, man er sammen om. Der er sket en udvikling, og der er kommet nogle firmaer til, som er gået i gang med at øge udbuddet, siger Jesper Ole Jensen, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet.

Udviklingen kan måske give et skub til tvivlerne. Det var i hvert fald tilfældet for familien Møller.

- Det er jo blevet mere populært, og jeg tror ikke, at vi havde kastet os ud i det, hvis ikke vi havde set det lykkes for andre. Og så er det heller ikke det første bofællesskab, som Almenr står bag, så det giver også en større tryghed, fortæller Kasper Møller.

Bofællesskabet Blåholmen

Vejle får i løbet af de kommende år en ny bydel, der hedder Ny Rosborg, som er et projekt, der har fokus på at være modstandsdygtig overfor oversvømmelser. I Ny Rosborg placeres det aldersblandede bofællesskab Blåholmen, der kommer til at ligge på en fem meter høj holm, så det er beskyttet fra vandmasser.

I alt skal der bygges omkring 36 boliger, der er indelt i tre klynger med et tre etager højt fælleshus med terasse på taget.

Boligerne er ejeboliger og er fra 55-125 kvadratmeter, mens prislejet lyder på 2,8-5,2 millioner kroner.

Byggeriet er ifølge Almenr designet af en arkitekt og bygget med bæredygtige materialer. Det forventes at stå færdig ultimo 2025.

Kilde: Bofællesskabet Blåholmen (almenr.dk)

Selskabet bag projektet hedder Almenr, der har erfaring med at bygge bofællesskaber flere steder i Danmark.

Administrerende direktør i selskabet fortæller, at de blandt andet finder grunden og står for selve byggeriet, mens det så er op til de beboere, der skriver sig op, at bestemme, hvad der skal være i bofællesskabet.

14 ud af 36 familier fundet

Indtil videre er der fundet omkring 14 familier, mens der i alt bygges cirka 36 boliger. Selvom holdet ikke er fuldtalligt endnu, gik Almenr i begyndelsen af september måned ind i designfasen, og her skal familien Møller og de andre bofæller blive enige med Almenr om, hvad de ønsker i deres bofællesskab.

- Vi ved allerede nu, at de nye bofæller har en fælles interesse for kajaker, som er oplagt her ved Vejle Ådal, og så skal vi prøve at skabe nogle rammer, så de kan udleve det ønske sammen, fortæller administrerende direktør i Almenr, Per Feldthaus.

Per Feldthaus er administrerende direktør og står her ved den nye bydel i Vejle, Ny Rosborg, som Blåholmen kommer til at blive placeret i. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Familien Møller har indtil videre skullet lægge et beløb på 40.000 kroner for at være med i det såkaldte designfællesskab, hvor de netop kan præge byggeriet og særligt fællesarealerne.

Det er også her, at de begynder samtalerne om, hvor ofte de skal spise sammen, pleje fællesarealer og så videre.

- Det, synes jeg, er den fedeste del ved det her i stedet for at komme ind i et etableret bofællesskab, siger Kasper Møller.

Positive effekter

Ifølge Social- og boligstyrelsen viser erfaring med bofællesskaber, at det blandt andet kan føre til øget livskvalitet, mindre ensomhed og bidrage til en mindre presset hverdag.

Visulisering af bofællesskabert Blåholmen.

Den betragtning er Per Feldthaus enig i. Han har sat sig ind i flere udenlandske studier på området, og udover at skabe en forretning vil han også skabe gode liv for beboerne, fortæller han.

- Du kan forvente at leve længere, være mindre syg og mere lykkelig. Nære relationer er afgørende for din livskvalitet, og vi vil gerne have at beboerne i Blåholmen er noget for hinanden, siger han på baggrund af de undersøgelser, som han mener at have læst.

Der er endnu halvandet år til at byggeriet forventes at stå færdig. Familien Møller fortæller, at de ikke har valgt bofællesskabet til, fordi de til daglig mangler sociale relationer, men fordi de ser det mere som en af gevinsterne ved boformen.

- Jeg kan godt lide idéen om fællesspisninger, og at det sociale bygges ind som en del af din hverdag, så det ikke er en ekstra ting, du skal ud og jagte i en fodboldklub eller lignende, når man har sparsomt med tid på grund af børn, siger Kasper Møller.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com