Bytning af jord skal give færre oversvømmelser og glade landmænd
Med et nyt projekt ved As Vig vil man fordele jordstykker anderledes, hvilket skal være til gavn for både landmænd, naturen, klimaet og beboerne i området.
Et stort puslespil skal lægges ved As Vig på Juelsmindehalvøen. Der er dog ikke tale om et traditionelt puslespil, for brikkerne er jordsstykker, og den korrekte betegnelse for projektet er multifunktionel jordfordeling.
- Jeg synes, at det er et rigtig spændende projekt. Det kunne være med til at løse mange af de udfordringer, vi har med vores arealer, fortæller Ole Jespersen.
Han er en af de lodsejere, der er interesseret i at blive en del af projektet, som Hedensted Kommune, Østjysk Landboforening og rådgivningsselskabet Velas står bag. Lige nu er projektet stadigvæk så nyt, at man er ved at undersøge, hvor stor interessen er blandt områdets lodsejere, og så er det søgt penge ved Landbrugsstyrelsen til at gå videre med projektet.
Hvad er multifunktionel jordfordeling?:
I multifunktionelle projekter sammentænkes landbrugsproduktion med bl.a. biodiversitet, drivhusgasreduktion, klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv samt landdistriktsudvikling. Multifunktionel jordfordeling er et redskab, hvor man gennem køb og salg af jorder, kan muliggøre multifunktionelle projekter.
I den multifunktionelle jordfordeling tages et eller flere tidligere landbrugsarealer ud af drift for bl.a. at give plads til naturen, forbedre miljøets tilstand og give borgerne adgang til flere oplevelser i det åbne land. Jordfordelingen er et puslespil mellem områdets lodsejere, hvor deltagerne køber og sælger jord med hinanden samtidigt. Resultatet bliver, at lodsejerne, der lader jord gå ud af drift, får tilbudt landbrugsjord i erstatning, og for alle deltagende lodsejere er målet at samle deres marker i større blokke eller på placeringer, så det giver god mening for deres bedrift.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Færre oversvømmelser
Området ved Skjold Å og Rårup Enge ved As Vig har problemer med vand og oversvømmelser. Håbet er, at man med projektet kan gøre noget ved de udfordringer, så vand ikke bliver ved med at skabe problemer i fremtiden.
Når brikkerne til puslespillet skal lægges, sker det i samarbejde med lodsejerne og andre interessenter. Det er vigtigt for projektets initiativtagere, at der er opbakning fra de lokale, og indtil videre har de mødt interesse fra flere lodsejere:
- Opbakning, ja. Men selvfølgelig også en vis undring over, hvad det her går ud på, og det er heller ikke nemt lige sådan at kapere, hvad det lige går ud på, fortæller Per Nørmark Andersen, der er konsulent i Hedensted Kommune.
Flere fordele
For Ole Jespersen er der flere fordele ved projektet. Han har 600 køer og dyrker 500 hektar jord. Nogle af de jorde, han dyrker tæt ved åen, er blevet vådere igennem årene, og dermed er de ikke længere brugbare for ham:
- Tidligere har det jo været dyrkbar jord, hvor vi har dyrket foder til køerne, men i takt med at det er blevet mere vådt, så springer det i siv, og det har ikke rigtigt nogen værdi for dyrene.
Derudover giver multifunktionel jordfordeling også mulighed for, at han kan samle sin jord tættere på gården, så han ikke skal køre så langt.
Projektet har været i gang i omkring et år, men der kommer til at gå flere år, før det endelige puslespil er færdigt.
Den politiske aftale bag ordningen:
- I Folketingets tørkepakke fra 28. september 2019, blev der afsat 150 mio. kr. til multifunktionel jordfordeling.
- 19. september 2019 blev regeringen og aftalepartierne bag tørkepakken enige om en model for multifunktionel jordfordeling.
- Midlerne forudsættes anvendt i perioden 2019-2022. Vi forventer, at der i alt kan fordeles 6-7.000 ha jord under ordningen.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Hos Danmarks Naturfredningsforening har man udelukkende positive ord tilovers for jordfordelingsprojekter som det ved As Vig. Ifølge præsidenten for foreningen er der masser af gevinster ved at gå den vej.
- Det handler jo i virkeligheden om at tage landbrugsjord ud af produktion. Ved at gøre det, får man store gevinster som for eksempel i form af reduceret udledning af kvælstof, reduceret udledning af klimagasser, bedre beskyttelse af vores drikkevand og en forbedret sikring mod oversvømmelser. Bare for at nævne nogle af fordelene, lyder det fra Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
Skulder ved skulder med landbruget
Og der er ingen tid at spilde, mener Maria Reumert Gjerding. Det haster med at få afsat midler til at sætte gang i en landsdækkende indsats.
- Det er bare om at komme igang. Det handler dybest set om at få afsat nogle milliarder kroner, som kan sætte gang i arbejdet. Det er ikke en let opgave, men denne gang er det alligevel anderledes. Vi står jo skulder ved skulder med Landbrug og Fødevarer om det her og har udgivet en fælles politik på området. Det giver jo supergod mening hos landmændene. Det tager jo tid at opkøbe og bytte jorder. Så det er da bare om at komme igang, mener præsidenten.
Ifølge hende skal pengene ikke kun komme fra statskassen, der skal også findes nye finansieringsmodeller, hvor også private fonde o.l. kan komme i spil.
