Borgmestre foretrækker Lund og ikke Lose i spidsen for Venstre

Foto: Soren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Både Hedensteds, Vejles og Esbjergs borgmestre ser positivt på, at Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose overtager roret i Venstres top.

Mandag meddelte økonomiminister og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, at han forlader dansk politik, fordi "hans person" står i vejen for politikken, og fordi det ikke lykkedes ham at genrejse Venstre.

I den forbindelse deler forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Stephanie Lose, der er formand for Region Syddanmark og næstformand i partiet, posten som formand for Venstre frem til partiets landsmøde i november.

En beslutning, som bakkes op af flere venstreborgmestre i Syd- og Sønderjylland, og som samtidig opfordrer parret til at stille op som henholdsvis formand og næstformand ved Venstres Landsmøde.

- Jeg vil opfordre Troels og Stephanie til at stille op som par. Jeg er helt tryg ved den måde, de ledede os på ved Jakob Ellemann-Jensens sygemelding tidligere på året, så jeg håber, de vil fortsætte, lyder det fra Ole Vind, der er borgmester i Hedensted.

Også Jens Ejner Christensen fra Vejle og Jesper Frost fra Esbjerg er enige i analysen om at lægge Venstres fremtid i Lose og Lunds 'hænder'.

Jeg er sikker på, at de begge vil kunne klare opgaven som formand.

Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune for Venstre

- Jeg håber, at de to, der gjorde det så godt i foråret, vil fortsætte, siger Jesper Frost. Jens Ejner Christensen supplerer:

- Beslutningen stiller Venstre i en situation, som vi har prøvet for nylig under Jakobs sygdom. Der viste partiet, at det er en robust organisation, og vi kommer også igennem det her.

Hvem skal være formand og næstformand?

Både Jesper Frost Rasmussen og Ole Vind er klare i mælet. De ser Troels Lund Poulsen som formand og Lose som næstformand. Årssagen til den rollefordeling ligger hos deres politiske erfaring.

- Troels er min mand. Han er valgt i vores område, så det er klart, at jeg støtter ham. Desuden er det noget andet at have erfaring fra landspolitik, som Troels Lund Poulsen har. Det har Lose ikke rigtigt, siger Ole Vind.

Stephanie Lose er bosiddende i Esbjerg, hvor Jesper Frost Rasmussen er borgmester. Han har kun roser til Stephanie Loses politiske virke.

- Jeg er sikker på, at de begge vil kunne klare opgaven som formand. Men hvis Stephanie Lose vælger at gå efter formandsposten, så har hun allerede vist som både regionsrådsformand og vikar på økonomiministerposten tidligere på året, hvor dygtig og kompetent hun er, siger Jesper Frost Rasmussen.  

Jens Ejner Christensen kan se dem begge som formand - men - og der er ét men.

- Nu må vi se, hvem der melder sig til posten. Men Lose har ikke den erfaring fra Christiansborg, som Troels Lund har. Og det betyder meget at have 20 års erfaring fra  landspolitik, som Troels Lund Poulsen har, mener Vejles borgmester.

Landsby sørger over 21-årig kvindes dødsfald

Foto: Lisa Ung, TV SYD
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker fortsat et dødsfald, efter at en 21-årig kvinde blev fundet søndag i Lustrup uden for Ribe.

Kvinden er fra lokalområdet, oplyser politiet. Hun var lørdag aften til studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus.

Mandag fortsætter obduktionen for at fastsætte en dødsårsag. Derfor er omstændighederne endnu ikke klarlagt.

De foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet.

Familie skifter klassisk telt ud med et luksustelt i marsken

Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Udgivet

Glamping er blevet en mere og mere populær ferieform i Danmark. Ved Marsk Camp i Skærbæk prøver familien Lagergaard den luksuriøse camping af for første gang.

Boksmadrasser og gulvtæpper er ikke lige det, de fleste forbinder med camping. Men leder man efter en mere luksuriøs form for camping, så kan ’glamping’ være det rette.

På Marsk Camp i Skærbæk har de glamping-telte. Her kan man komme helt tæt på naturen, mens man stadig får en god nattesøvn.

Jens Lagergaard og familien kommer fra København og er taget til Marsk Camp for at komme tættere på naturen. Foto: Helena Christensen Bendixen, TV SYD

I et af teltene er familien Lagergaard lige ankommet. De er taget hele vejen fra København på cykelferie og skal tilbringe to nætter i det 24 kvadratmeter store telt.

- Hvis man gerne vil lidt lidt tættere i naturen, så tænker jeg, at glamping er en rigtig god ting. Så har man alligevel en vis form for luksus, som man også har på et hotelværelse, siger Jens Lagergaard.

Populær ferieform

’Glamping’ betyder glamourøs camping, og er blevet en populær ferieform i hele landet, fordi man får en lidt højere grad af luksus, end man kender fra traditionel camping.

Til forskel fra andre former for camping, bor man i naturen, men med samme komfort som på et hotel med gode senge og adgang toilet og bad. Teltene står derfor altid klar, så gæsterne kan nyde opholdet ude at skulle løfte en finger.

I hvert telt er der blandt andet køleskab, en kogeplade og elkedel.

Oprindeligt var campingpladsen i Marsk Camp kun tiltænkt autocampister, men de lokale investorer bag valgte også at opsætte luksustelte.

- Vi skulle prøve noget andet, end hvad folk var vant til, og rigtig mange har taget godt imod det. Bedre end vi havde forventet, må jeg nok indrømme, siger Jonas Olesen, der er medejer af Marsk Camp.

Sidenhen har det vist sig at være en succes, og teltpladsen er blevet udvidet.

I de 12 telte ved Marsk Camp er der enten plads til to eller fire personer. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Første gang i marsken

Det er første gang familien Lagergaard besøger Tøndermarksen. De har derfor tænkt sig at bruge glamping-teltet som base, når de blandt andet skal besøge Ribe, Møgeltønder og Højer.

- Det er en opgradering, for vi plejer at bo i shelter. Vi kan godt lide at prøve lidt forskelligt som for eksempel vandre- og teltture, siger Mia Lagergaard.

Teltene har 360-graders paneler i loftet, så man kan nyde synet af stjernehimlen fra sin seng.

Og selvom der ikke er meget plads i luksusteltet, er det intet problem for dem.

- Hvis man sammenligner det med shelters, så er der jo meget mere plads, så det er meget fedt, siger Clara Lagergaard.

Efter to nætter i glamping-teltet går turen videre til Rømø på cykler for Mia, Jens og deres datter Clara Lagergaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com