Sankthans var ikke det samme uden bål - nu er det tilbage i landsby

Video: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD
Udgivet

Om lidt fyldes luften af både sang og røg, når dette års sankthansaften fejres over hele landsdelen, og efter et bålløst 2023 er der i år fuld gang i bålbyggeriet.

At holde sankthans uden bål er næsten det samme som at holde jul uden juletræ. Der mangler bare noget.

Det var dog virkeligheden for rigtig mange sankthansfejringer i 2023. Her agerede et afbrændingsforbud lyseslukker og satte en stopper for de store bål.

Det er aldrig det samme uden et bål. Bålet er bare et symbol på sankthans

Ulla Toft, formand for Maugstrup Menighedsråd

Men afbrændingsforbuddet har holdt sig på behørig afstand i år. Efter en varm maj kom en våd juni, og nu skal der afholdes sankthans for fuld udblæsning.

I hvert fald her i Maugstrup.

Det er første gang, at Heidi Brock prøver kræfter med at bygge bål i Maugstrup. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

- Det er første gang, jeg laver bål her. Så jeg håber, at jeg kan få gang i det på søndag, fortæller Heidi Brock. Hun er graver og kirketjener ved Maugstrup Kirke og i år også bålansvarlig.

- Der må jeg stå min prøve, siger hun og smiler.

Sankthansaften og ikke mindst sankthansbålet er en gammel og velholdt tradition i landsbyen Maugstrup. Her har de fejret midsommeren siden 1975. Måske endda før.

De regner med, at omkring 50 af de lokale lægger vejen forbi.

Sådan endte bålet med at se ud. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

Sikkerhed er vigtigt

Der er mange ting, der skal tages højde for, når man bygger et sankthansbål, og det er Heidi Brock udmærket klar over.

- Jeg tænker over at holde afstand til noget brandfarligt, og jeg tænker også over, hvordan jeg tænder det op, forklarer hun.

- Hvis det blæser meget på søndag, så må vi lade helt være med at tænde det.

Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen har nogle anbefalinger i forhold til, hvor man placerer sit sankthansbål. Foto: Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber

Det er alt sammen forholdsregler lige efter bogen. I hvert fald hvis du spørger Jarl Vagn Hansen, der er beredskabsdirektør hos Trekantområdets Brandvæsen.

- For det første skal man sørge for at bygge bålene stabilt og ordentligt op, så det står sikkert og ikke vælter. Når man så tænder op, skal man være sikker på, at der ikke er nogen dyr inde i bålet. Man helst ikke bruge nogle brandfarlige væsker, så kan man risikerer at få en eksplosion, understreger han.

Jarl Vagn Hansen er beredskabsdirektør hos Trekantområdets Brandvæsen og har nogle anbefalinger til alle, der skal holde sankthansaften med bål. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

Har ikke glemt hvordan man gør

Selvom der ingen bål var at finde nær Maugstrup Kirke sidste år, er de dog ikke helt ude af sankthanstræning. For selvom der var afbrændingsforbud, fejrede de alligevel Johannes Døberens fødselsdag.

- Vi holdt bare sankthansaften oppe i præstegården. Det handler om at samles, det handler om nærvær og fællesskabet, fortæller Heidi Brock.

Gode råd til et sikkert sankthansbål

Når bålet skal tændes, er det vigtigt også at tænke på brandsikkerheden.

Derfor har Beredskabsstyrelsen en række gode råd til brandsikkerheden:

  • Placer bålet i en passende afstand til bygninger og omgivelser

  • Bål skal placeres 30 meter fra bygninger med hårdt tag

  • 60 meter fra letantændelige markafgrøder

  • 200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger med videre og oplag af brandfarlige stoffer og andet letantændeligt materiale

  • Brug aldrig brandfarlige væsker, når du tænder bålet, da det kan meget let gå galt

  • Hold øje med bålet og forlad det først, når ild og gløder er helt slukket. Hæld gerne vand på

  • Sørg for at have rigeligt vand i nærheden

  • Vær særligt opmærksom på børn og dyr i nærheden af bålet, da de let kan komme til skade

  • Hvis det er meget tørt eller blæser kraftigt, så lad være med at tænde bålet

  • Er der tale om hård vind (10,8-13,8 meter i sekundet) eller højere vindhastigheder, er det forbudt at tænde bål, medmindre kommunen har givet tilladelse

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Men formanden for Maugstrup Menighedsråd, Ulla Toft, glæder sig nu alligevel lidt ekstra til en sankthansaften med bål til bålsangene.

- Det er aldrig helt samme uden bål. Det er et symbol på Sankt Hans.

Ulla Toft er formand for Maugstrup Menighedsråd og har boet i byen siden 1975. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

Og i følge beredskabsdirektøren kan borgerne i Maugstrup roligt begynde at glæde sig til en sankthansaften fyldt med både taler, sang og ikke mindst sankthansbål.

- Vi kan med 100 procent sikkerhed sige, at der ikke bliver noget afbrændingsforbud. Der bliver ild i sankthansbålene i år, understreger han.

Ferie til vands er storfavorit blandt danskere

Udgivet

Danskernes interesse for lystbådeferie er stigende. TV SYD mødte tre familier på lystbådehavnen i Juelsminde.

Det meste af sommeren tilbringer Klaus Jørgensen fra Horsens i sin Beneteau Antenes 30s.

- Når jeg sejler ud på vandet og kaster anker, kobler jeg fuldstændig fra, det er ren afslapning, fortæller Klaus Jørgensen.

Flere og flere danskere vælger ligesom Klaus Jørgensen at holde ferie til søs. Det viser tal fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID). Under Corona-pandemien eksploderede antallet af overnatninger i danske lystbådehavne og nåede over én million, og selvom tallet er faldet lidt igen, ligger antallet stadig højere end før pandemien.

Klaus Jørgensen valgte en motorbåd, fordi han synes, udsynet til vandet indenfor er bedre i sådan en - og fordi konen ikke ville have en båd med sejl.

Sønderborg Lystbådehavn, Juelsminde Havn og Marina og Kolding Lysebådehavn, som er de største lystbådehavne i Syd- og Sønderjylland, oplever også et stigende antal gæster. I 2014 var der eksempelvis 883 både, der lagde til for natten i Kolding Lystbådehavn, og i 2023 var det tal steget til 1.845.

Et hus på vandet

Det er Klaus Jørgensens fjerde sommer som bådejer. Han købte båd i 2020, da hans forældre solgte deres båd, som han havde sejlet i. Han var ikke i tvivl om, at han måtte have sin egen, og det er også blevet til en del sejlads.

Sidste år sejlede han og hustruen 50 timer og tilbragte 63 nætter om bord på båden. Det ved han helt nøjagtigt, fordi han fører logbog.

- Det er tusind gange dejligere at være her om sommeren end hjemme i vores lejlighed. Når vejret er godt, sejler vi ud, og når det ikke er vejr til det, fungerer vores båd som et fyldende sommerhus, forklarer Klaus Jørgensen.

Skyerne hænger mørke og tunge over lystbådehavnen i Juelsminde, men det afholder ikke sejlere fra at holde ferie i deres båd.

Båden ligger fast i Juelsminde Havn og Marina sammen med godt og vel 550 andre sejlbåde. Det er så mange både, der er plads til i lystbådehavnen, og alle pladserne er udlejet.

- Interessen er så stor, at vi overvejer at udvide havnen med flere bådpladser, fortæller havnefoged på Juelsminde Havn og Marina, Knud Madsen.

Liv på bådene

Selv på en dag, hvor skyerne dækker solen og vinden rusker i masterne på sejlbådene, befinder flere sejlere sig i deres både på Juelsminde Havn og Marina.

Pladsen er knap på en Gibsea, når man er fire mennesker og en hund ombord, men det er en del af charmen, synes familien Kannengaard-Kjær.

Søren Kannengaard og Terese Kjær tilbringer hver sommer et par uger på vandet i deres Gibsea fra 1984 sammen med deres to børn August og Oskar på 12 år. Søren Kannengaard har sejlet hele livet og vil gerne give sine børn de samme oplevelser på vandet, som han selv har fået.

- Det er en helt anden måde at opleve vores land på fra kystsiden, og der er en ro og langsommelighed over det at sejle frem for at køre, som skaber en særlig kvalitetstid for os som familie, fortæller Søren Kannengaard.

Thorkil Møller Hansen har sejlet siden han var ti år. Hvis Hanne Skåning ville være sammen med ham, måtte hun med om bord, og hun nyder også at være på vandet.

I en anden båd sidder ægteparret Hanne Skåning og Thorkil Møller Hansen. Deres Finnsailer 34 fra 1979 er deres båd nummer 16. De sejlede ud fra Randers Havn for to uger siden og vender først hjem igen midt i august.

- Der er mange, der spørger os, hvad vi laver, når vi er på båden. Vi laver ingenting. Vi holder fri på en anden måde, end når vi er derhjemme, fortæller Hanne Skåning.

Den 34 fod lange Finnsailer fra 1979 er Thorkil Møller Hansens 16. bad.

Det hele værd

Om en uge sejler Klaus Jørgensen og hans kone ud fra Juelsminde med kursen mod det sydfynske øhav i fjorten dage. Mens der ikke er nogen krav til sejleren af en sejlbåd under 15 meter, så er det et krav, at føreren af en motorbåd har duelighedsbevis eller speedbådscertifikat. Den del har Klaus Jørgensen for længst i hus.

- Det er ikke specielt vanskeligt at sejle, der er bare meget arbejde ved det, siger Klaus Jørgensen.

Hvert år ligger Søren Kannengaard og Terese Kjær og deres to drenge fra Egelev til i Juelsminde som en del af turen på deres havferie.

Det meste arbejde forud for en rejse foregår i foråret. Her går der syv dages fuldtidsarbejde med at bundmale, polerer, skifte reservedele og se til motorens tilstand. Det meste kan Klaus Jørgensen klare selv, og resten betaler han sig fra.

Det er ikke en helt billig omgang at være bådejer. Klaus Jørgensen vil ikke oplyse de konkrete priser. Men én ting er prisen på båden ved køb, derudover kommer leje af bådplads, reservedele, forsikring og brændstof.

Men oplevelserne på vandet og i de danske havne vil Klaus Jørgensen ikke være foruden.

Det sydlige Danmark har mange indvandrere - men deres oprindelse skiller sig ud

Udgivet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser store forskelle på, hvilke nationaliteter, der dominerer i kommunerne.

Der bor ifølge Danmarks statistik 952.200 indvandrere og efterkommer i Danmark.

Dermed er 16 procent af landets befolkning indvandrere eller efterkommere.

Lige godt 129.000 af dem bor i de 14 syd- og sønderjyske kommuner.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen viser også, at Syd- og Sønderjylland, i særlig grad har mange indvandrere og efterkommere.

Jo mørkere farven er i grafikken nedenfor - des flere indvandrere bor der i kommunen.

Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvartal 2024. Kilde: Danmarks Statistik

Ud over det sydlige Danmark har især hovedstadsområdet mange indvandrere. Her er 23 procent af indbyggerene indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Der er store forskelle på tværs af landet på, hvilke lande indvandrerne kommer fra.

Her skiller de sønderjyske kommuner sig ud:

Kortet viser, hvor den største gruppe af indvandrere kommer fra i den enkelte kommune. Kilde: Danmarks Statistik

I de fire sønderjyske kommuner er der flest indvandrere fra Tyskland, mens polakker dominerer i Esbjerg, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner. I Veje, Billund og Varde kommuner er de største indvandrergrupper af rumænsk oprindelse.

I Aabenraa er det indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, der er flest af, mens den største indvandrergruppe i Fredericia kommer fra Syrien.

Der er ifølge SMV Danmark kommet mange polakker og rumænere til Danmark for at arbejde de seneste 10 år, og mange af dem har altså valg syddanmark.

Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024

Tyrkiet: 66.693
Polen:  56.760
Rumænien:  46.163
Ukraine:  45.591
Syrien:  45.375
Tyskland:  41.458
Irak:  34.925
Libanon :  28.262
Pakistan:  27.349
Iran:   26.682

Kilde: Danmarks Statistik

De "dominerende" indvandrergrupper fortæller dog ikke hele historien, om hvilke oprindelseslande, indvandrere og efterkommere kommer fra.

For eksempel bor der flere end 1.000 ukrainske indvandrere i Vejle, hvilket betyder, at der bor flere ukrainere der, end der gør i de kommuner, hvor ukrainere er den dominerende indvandrergruppe.

Top-tre over indvandrere pr kommune

Aabenraa

Tyskland 4,078

Rumænien 752

Syrien 608

Billund

Rumænien 559

Polen 415

Ukraine 389

Esbjerg

Polen 1,202

Ukraine 964

Bosnien-Hercegovina 925

Fanø

Tyskland 105

Bosnien-Hercegovina 25

Ukraine 19

Hedensted

Polen 907

Rumænien 504

Syrien 361

Horsens

Polen 1,991

Rumænien 1,648

Syrien 1,293

Haderslev

Tyskland 1,058

Rumænien 894

Syrien 815

Kolding

Bosnien-Hercegovina 1,240

Syrien 1,029

Polen 919

Sønderborg

Tyskland 2,792

Syrien 1,005

Polen 665

Tønder

Tyskland 1,751

Rumænien 643

Ukraine 604

Varde

Rumænien 999

Ukraine 740

Polen 613

Vejen

Rumænien 1,078

Polen 774

Ukraine 736

Vejle

Polen 2,330

Syrien 1,515

Rumænien 1,186

Fredericia

Syrien 837

Polen 540

Rumænien 524

Kilde: Danmarks Statistik

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com